Lige ved og næsten i 10.000 meters højde

af Ole Egholm

Vi kender alle sammen ”10.000 meter klubben” af navn. Med andre ord, klubben for personer, der har fuldendt samleje i en flyvemaskine. I fuld flyvehøjde. Det er til stadighed aldrig rigtigt lykkedes for undertegnede. Men jeg har været meget tæt på. Det drejer denne historie sig om... Altså, det er ikke så sjældent at have sex i et fly, synes jeg. Men det er sjældent, tror jeg nok, at det lykkes at have rigtig, fuldendt samleje.

Jeg må indrømme, jeg har prøvet håndarbejde på sæderækkerne, blowjobs på toilettet, men aldrig rigtigt fuldendt samleje i fuld flyvehøjde...

Så på vej hjem fra Buenos Aires til Madrid blev min kæreste og jeg enige om, at nu skulle det være. Den store tur, midt om natten, ude på toilettet. Jeg havde undersøgt maskinens toiletforhold på forhånd. Jeg ved desværre ikke, hvad maskintypen hedder, men det er en af de store, måske en Airbus. Fælles for denne store flytype er, at der i bagenden er i alt seks toiletter, tre i hver side. Og kendetegnende er, at det midterste af disse toiletter i hver side er en del større end de andre, fordi det ligesom også er udstyret med en lille gangplads fra døren og håndvasken hen til selve toilettet. Og det var selvfølgelig dér, bedriften skulle gøres...

Vi fik aftensmad. Vi så én film. Folk faldt i søvn, da det var en meget rolig nattur. For de sidste natteravne blev der serveret endnu en film. Vi ventede og ventede. Filmen var slut og til sidst var nærmest hele airbussen faldet til ro. Alle lys var slukket og alt åndede fred og idyl. Selv personalet sov!

Jeg gik først ud og bemærkede, at samtlige seks toiletter var ledige. Min kæreste fulgte fluks efter. Døren blev låst, og vi var inde på et af de »store« toiletter. Klar til ballade. Det skulle gøres ordentligt, så vi tog alt tøjet af. Min kæreste satte sig op over håndvasken og indbød til forspil. Men lige pludselig - og lang tid inden, vi bare var begyndt at tænke på selve det afgørende øjeblik - bankede det på døren!

”Open up, please«, sagde manden med spansk accent.

Hvad nu?

Det kan sgu da ikke være rigtigt, jeg har lige tjekket samtlige døre. Hele flyvemaskinen sover, hvad fanden foregår der?

Jeg kunne da heller ikke lige åbne op, vi havde jo ikke noget som helst tøj på, så jeg prøvede at ignorere det.

”Bank bank!”

”Open up, please”, sagde manden igen, lettere panisk.

Vi kiggede på hinanden og tænkte, at vi hellere måtte gøre, som han sagde. Først skulle de sidste klæder på. ”Open up«, sagde han igen. Denne gang panisk. Det var ikke engang hånden, han bankede med. Det var et eller andet metalstykke, han stod udenfor og slog på døren med. Hvad fanden foregår der, tænkte jeg? Endelig fik jeg tøj på, og fik lempet døren en lille smule op, så min kæreste ikke skulle blive opdaget. Udenfor stod den flinke steward og sagde: »You pressed the Alarm Button, Sir!«

Alarmbutton. Verdammt! Den sad jo lige ved håndvasken, hvor min kæreste havde siddet.

”Oh really, that must have been a mistake. I’m so sorry. Everything is OK”, forsøgte jeg mig.

Han så min halvnøgne kæreste bagved, og på en måde var han overbærende. Men på den anden side var han pisseirriteret over, at hun åbenbart havde sat røven lige på alarmknappen, mens jeg var dybt optaget.

Han gik venligt tilbage igen, mens vi kiggede på hinanden og blev enige om, at vi vist havde opbrugt denne chance. Jeg var simpelthen for chokeret og rystet til bare at lukke døren op i næsen på stewarden og fortsætte. Det var min kæreste muligvis også.

Så vi luskede tilbage til sæderne, med uforrettet sag og kyssede lidt. Og det var da godt nok, men det var jo ikke lige det, der var målet.

Selv om denne hændelse skete for 10 år siden, så er jeg stadig ikke medlem af 10.000-meter-klubben!

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside