Stafetten: Mine 10 bedste togture
Ole Egholm
Når jeg nu er tvunget til at komme med noget af "mine
10 bedste" (let fysisk pres – red.), så skal det nok være mine togrejser. Jeg har jo også en fortid fra DSB
og de franske jernbaner. Så her kommer de 10 ture, jeg har de skønneste minder fra, rimeligt usorteret, i
øvrigt.
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
1. La Paz, Bolivia – Arica, Chile
Dette er jo i virkeligheden ikke et tog, men snarere
en dieselbus på skinner. Der var kun een
vogn. Og klientellet var primært udenlandske
togfreaks som mig selv og min daværende kæreste.
Men det var en enormt fed og rolig måde
at opleve hele naturspillet på, ud af La Paz og
op til godt 4000 meters højde, gennem Atacama-ørkenen,
der, ja, indrømmet, ER knastør,
for efter en 12 timers tur at havne nede ved
havoverfladen i Arica i Chile. Kan klart anbefales,
uanset at en buspris ville have udgjort en
trediedel.
2. Almirante, Panama – Har-glemt-hvad-den-hed, Costa Rica
Midt i Bananaland sejlede vi fra Bocas del Toro,
hvor vi ialt var 4 turister på øen, ind til Almirante,
og tog det ene daglige tog, der gik op langs
kysten. Alt i hele området var ejet af Chiquita.
Selv menneskerne var sandsynligvis "Chiquita
Properties". Befolkningen var primært indianere
på vej rundt til og fra plantagerne. I de 4-5 timer
togturen varede, så vi kun bananer. Toget kørte
over en bro, der var grænsen til Costa Rica.
Men Chiquita-land fortsatte. Vi stod af på endestationen
i en beskidt og støvet by, hvor der også
kørte busser, som vi tog næste dag til San
José. Togturen var fed.
3. Asuncion, Paraguay – Lidt udenfor Asuncion, Paraguay
Ja, man må jo prøve det damplokomotiv, som
de oven i købet kører i mangel af andet, ikke af
hensyn til eventuelle turister (dem har de allig-vel
ikke mange af). Der var tre mennesker til at
skovle brænde ind i det kæmpestore lokomotiv,
og på trods af deres unge alder var de totalt
miljøskadet af at stå med hovedet halvt inde i
damplokomotivet gennem nogle år, og deres
øjne var totalt smadrede. Hunde i dusinvis
spænede gøende direkte ind imod toget undervejs
og nåede kun ved en feberredning at
standse, inden de blev pløjet ned; først der gik
det åbenbart op for dem, at toget var en lidt for
stor mundfuld for en middelmådig hund.
4. Bangkok – Surat Thani, Thailand
Her var livet omkring skinnerne, især i Bangkok,
en stor oplevelse, og servicen ombord i disse
sovevogne, der dog ikke var kupéinddelt, var
også glimrende. Jeg delte en stor flok øl med
en skotte, der netop havde købt en pige fri fra
et af bordellerne i Bangkok og tog hende med
sydpå på lidt "ferie". Om morgenen fik vi stukket
en morgenmadstallerken ind til os. Jeg takkede
nej, og de andre, der spiste, de måbede af arrigskab,
da de bagefter blev præsenteret for en
eksorbitant regning, der var større end regningen
på alle vores øl aftenen i forvejen....
5. St Gervais – Paris, Frankrig
Dette nattog tog vi efter vores første mislykkede
forsøg på at bestige Mont Blanc. Min kæreste,
som jeg havde vandret med, var også med, og
på trods af, at vi ikke havde været i bad i flere
dage, at vi var helt smadrede i kroppen, at klokken
var lort om natten, at toilettet egentligt var
ret ulækkert, og at det larmede ad helvede til,
havde vi sex i lange baner ude på toilettet........
6. Paris – Grenoble – Paris
700 kilometer hver vej. I 1991, mens jeg arbejdede
i Paris, skulle jeg til møde i Grenoble. Dertil
går TGV-tog. Så vi tog bare tog om morgenen,
holdt møde, og så 700 km hjem med tog
om aftenen. Det ville være umuligt at gøre i
Skandinavien! Jeg var på samme tur også oppe
i cockpittet på TGV'en. Fedt især at opleve, når
man kan se i det fjerne, at der kommer et andet
TGV-tog, og så mærke suset når de kører lige
forbi hinanden.
7. Frankfurt – Düsseldorf
En af mine første business-togture. Men Hallo!!
Det er bare SÅ smukt at køre langs Rhinen i
tog, og så er det endda bare Tyskland! Kan
klart anbefales! Der er slotte for hver eneste
gang Rhinen krummer sig lidt, totalt eventyragtigt.
8. Stockholm – Kiruna
Den længste togtur hvor det eneste man oplever
er, at træerne bliver cirka en meter lavere
for hver time man kører nordpå...!! Men her var
toiletterne mere renlige og inspirerende, og selskabet
var godt........
9. Myrdal – Flåm, Norge
Her landede jeg ved en ren tilfældighed på Inter
Rail. Og for jernbaneentusiaster er dette en gudestrækning!
På vistnok 20 kilometer krummer
jernbaneturen nærmest rundt om sig selv og
ned ad et bjerg, fra 1200 meters højde i Myrdal
og ned til vandet i Flåm. Herfra sejlede vi over
en af fjordene og brugte et par dage på at tomle
til Geiranger...... Fed tur!
10. Dublin – Belfast
Her bliver man checket 5 gange: Før du går
ombord i toget i Dublin. Undervejs i toget mod
Belfast. Når du går ud af stationen i Belfast. Når
du går ind i bymidten i Belfast. Og igen hvis du
skal ind i et supermarked eller stormagasin.
Togturen ind til Belfast lignede lort. Pigtråd og
mere pigtråd og rigtig grimme forfaldne bygninger.
Men jeg kunne nævne mange andre: Tramway du
Mont Blanc eller Zürich-Engelberg, for nu at nævne to
af de inspirerende bjergbaner. Mostar-Sarajevo,
København-Thessaloniki non-stop, eller, ja, nævn selv
I Europa har jeg kørt SINDSSYGT meget i tog igennem
de 5 år jeg arbejdede for jernbanerne. Lige fra
Skt. Petersborg til Lagos (Portugal), eller Belfast til
Istanbul og Athen. Bucharest, 5 gange Ungarn, Sofia,
rundt om Baltikum, helt til Narvik, til Østrig på skiferie.
Ja, og jeg elsker stadig at rejse med tog, selvom der
er lidt længere imellem.
Ex-ex-formand Ole har valgt at smide bolden videre til
Niels Iversen, hvis personlige hitliste (verdens flotteste
zoos?) sammen med Vulkan-Hennings og Nikolajs
lister bliver at finde i juninummeret.
Til stafetoversigten
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside