Med Boomerang rundt i Stillehavet
Claus Qvist Jessen
Lige siden James Cook i 1700-tallet har øerne i det sydlige Stillehav haft
en aura af romantisk idyl, steder hvor man uden et eneste problem i hovedet
kan ligge på en sandstrand og se verden passere forbi side om side med de
kækt vrikkende polyneserinder. I vore dage er transporten mellem de
forskellige øgrupper af en noget anden og hurtigere karakter end salig
Cooks gode skib Endevour. Der er masser af fly mellem de forskellige
øgrupper, og selvom de fleste synes at gå til og fra Fiji, er der rige
muligheder for at hoppe rundt mellem de forskellige lande og territorier.
Men netop transporten kan let blive lidt af et mareridt, for en almindelig
ruteagtig enkeltbillet mellem f.eks. Samoa og Brisbane koster over 5000 kr.,
og mellem to selv ret nærliggende øgrupper kan man sagtens risikere at
skulle af med over 2000. Medmindre man flyver fra Auckland til LA og derved
får et par stop på f.eks. Fiji og Hawaii ganske gratis, kan alene
transporten hive samtlige tænder ud af ens økonomiske tiger.
De forskellige stater naturligvis for længst regnet ud, at høje flypriser
ikke giver mange turister, så naturligvis er her masser af rabatsystemer,
som kan bringe priserne ned på et mere passende niveau. Lonely Planets
"South Pacific", 1. udgave giver en oversigt over flere af de eksisterende
systemer, og efter at have rodet gennem en masse websider fandt jeg ud af,
at til vores formål (Australien, Fiji, Samoa og Tonga) ville det såkaldte
"Boomerang Pass" være det smarteste. Vores rejsebureaumand derhjemme anede
intet om et sådant pas, men det eksisterer altså, og vi fik det ordnet.
Boomerang dækker (via bl.a. Qantas, Air Pacific, Vanuatu, Polynesian og
Ansett) hele Australien, NZ og alle øgrupperne syd for ækvator og skal som
alle andre pas bestilles udenfor regionen i forbindelse med en oversøisk
billet. Deres verden er delt ind i ialt seks zoner, hvoraf de vistnok fire
ligger i Oz, en i NZ og en i resten af Stillehavet. Så koster det ca. 260
Aus$ (= 1.200 kr.) pr. stræk indenfor samme zone, mens flyvning mellem to
forskellige zoner koster fra 330 Aus$ (= 1.500 kr.), lidt afhængig af
bestillingstidspunktet og udbuddet af sæder.
Fint nok, men det der for sådan et par flakkende rejsebumser som os gør
Boomerang ekstra smart, det er, at man kun behøver to "ben" hjemmefra for
at starte passet, og at disse reservationer tillige er dejligt fleksible.
Resten ordnes undervejs. Vi havde derfor hjemmefra kun Sydney-Fiji og
Fiji-Tonga, mens resten stod helt åbent, så vi efter forgodtbefindende
kunne gøre næsten hvad vi lystede, f.eks. forlænge passet ved enten at
tage retur til Oz fra Tonga (via Fiji = to hop) eller smutte omkring Samoa
eller lave et stop på Vanuatu på vej til Brisbane fra Fiji.
Den relative ulempe ved Boomerangpasset er, at Fijis Air Pacific fylder
ganske meget i stillehavsbilledet, og at Fiji derfor er umulig at undgå,
samt at man kan risikere at skulle lave et stop på Fiji og dermed bekoste
et ekstra ben på rejsen. Dette kan dog teoretisk set klares, idet
Polynesian Airlines just har joinet alliancen og flyver direkte fra Samoa
til Sydney - stadig for 330 Aus$, hvilket nærmest må være umuligt at
gøre billigere udenom Boomerang. I det hele taget synes det som om, at det
er de længere flyvninger mellem to forskellige zoner, man kan hente de
største besparelser. Tozonebilletten dækker f.eks. også en tur fra Perth
til Sydney, hvilket vel ikke er så ringe endda.
Som altid, når man har en masse løse ender, er det interessant, hvordan de
lokale specialister reagerer på ens obskure ønsker, men det blev ikke
noget problem. Det var Qantas, der hjemme i Stockholm havde udstedt
billetten, og så var det bare at hoppe ind hos dem i Sydney og få puttet
de tre ekstra ben på og for anden gang få justeret datoerne på de to ben,
vi allerede havde.
Den eneste, lille dråbe malurt i bægeret var, at der på mange af
strækkene kun er en eller to flyvninger pr. uge (hos de deltagende
selskaber), og at kun få af de tomme sæder sælges til denne relative
spotpris. Det kostede derfor et par timer at få puslespillet til at gå op,
men det gik da, og Boomerang kan fint anbefales til andre, der måtte have
lyster i retning i at hoppe rundt i det sydlige Stillehav. Skulle I have
fået lyst til at hoppe rundt i den nordlige del af Stillehavets øriger
(Mikronesien, Kiribati o.lign., bedst okt.-marts) findes en række
tilsvarende pas, mange med Manila som nærmeste "Anker" og med Hawaii i den
anden ende. Nogen gange er det urimeligt let at rejse.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside