Stafetten: Verdens 10 fedeste fiskesteder

Claus Qvist Jessen

At fiske er at leve. Intet mindre, og i takt med mit stadig mere omfattende rejseliv er der kommet mere og mere kolorit over den ædle kunst at hive et skællet, koldblodet væsen op ad noget frygteligt vådt vand.

Det er ganske vist relativt sjældent, at jeg tager på deciderede fiskerejser, men på den anden side er det heller aldrig sket, at jeg har bevæget mig udenfor Europa uden mindst én fiskestang. Fiskeriet er ganske enkelt så vanedannende, at jeg føler mig frygtelig nøgen uden mine kære stænger. Det fører til mange underlige oplevelser, og jeg er med en vis sandsynlighed den eneste dansker, der har præsteret at fange fisk i mere end 70 forskellige lande. Ikke at det i sig selv er så fantastisk - det sikrer bare, at man får fanget en ugudelig masse forskellige fiskearter.

Modsat manges overbevisning er det faktisk ikke størrelsen alene, der afgør fiskeriets kvalitet. Bevares, der er noget fedt ved at dyste med store sailfish og stør i 100 kgs klassen, men ofte er det de mindre arter, der er de mest spændende - især hvis man tilpasser grejet til formålet. Det er såmænd ligesom at slå søm i - værktøjet skal tilpasses formålet.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

1. Tarpon, Costa Rica
Den caribiske tarpon er fiskeriets svar på en Rambo på speed. Den ligner en 30-40 kg. stor sild, den kæmper som en tiger, og så er der som regel så mange af dem, at man har en fair chance for i hvert fald at mærke en af dem i stangen. Desværre er de kropumulige. En kroget fisk hopper og danser og tilbringer mindst lige så meget tid over vandlinien som under. Tarpon er ganske enkelt amerikanernes yndling, og allerede da jeg for 15 år siden i Venezuela fangede den første lille fisk, var jeg solgt. Siden fulgte fem år og fire transatlantiske rejser til Belize, Nicaragua og Costa Rica, inden jeg fik den første store tarpon i båden. Det skete i 95 i Barra del Colorado, Costa Rica, hvor jeg på to forårsdage scorede hele fire kæmper mellem 25 og 35 kg. Tarpon er den perfekte sportsfisk, men samtidig så svær at holde på krogen, at en stor tarpon altid vil være noget specielt. Tarponfiskeri er magi, intet mindre, og ingen, der har prøvet det, vil nogensinde glemme det.

2. Mahseer, Sydindien
Verdens største barbe, og så i superromantiske omstændigheder i Karnatakas jungle. ”Kaveri” hedder floden, og at fange en af de sølvblanke ”mahseer” rangerer øverst på mange karpefiskeres ønskeliste. Jeg fik chancen tilbage i 94 og nåede efter syv næsten fiskeløse dage at kroge et monster på 21 kg. Sent om aftenen endda, og da den krogede fisk straks spurtede ned mellem flodens store sten, endte det med at tage mig mere end to timer at få landet den. Langt fra nogen verdensrekord, men sandsynligvis den enkeltfisk, jeg er blevet mest glad for nogensinde.

3. Namibias kobberhajer

Copper shark

Stranden nord for Swakopmund hedder meget passende ”Skeletkysten”. Ikke en dråbe vand falder der, og utallige er beretningerne om strandede skibe, hvis besætning døde af tørst, selvom de fik reddet sig i land fra forliset. For bindegale lystfiskere er stedet fedt, fordi man dér kan opleve noget af verdens allersejeste kystfiskeri. Ikke noget med småtorsk og havørreder, men solide kobberhajer på mellem 50 og 100 kg, hajer der med deres power og speed kan pumpe luften ud af selv den mest kondistærke maratonløber. Mens man i en båd ”bare” kan sejle efter en stor og hurtig fisk, skal hver eneste tabte meter line pumpes tilbage igen, og det sætter sine spor.
Pia opgav efter to krogede og mistede hajer, mens jeg havde noget sværere ved at erkende egne begrænsninger. På fire timer fik jeg kroget otte giganter og fik de fire i land – og det tog flere dage, inden mine arme holdt op med at gøre ondt!

Resultatet af en våd aftens fiskeri efter sølvlaks (coho salmon): En skønhed på 6 kg.

4. Niue, Stillehavet
Niue er en lille, næsten ukendt koralø midt ude i Stillehavet. Vandet er jomfrueligt og krystalklart, og det er et af de få steder i regionen, hvor fiskeriet ikke er blevet solgt til japanske og koreanske fiskere for ussel mammon. Jeg nåede kun én "rigtig" fiskedag fra dette paradis, sammen med en lokal gut i hans lille 4½ meter lange jolle, og kun få hundrede meter fra starten fik jeg et gedigent hug. Stort, større, størst, og det

En let slidt dansker med en herlig 100+ kg hvid stør fra Fraser River, Canada.

tog mig en god time at tumle rundt med den højt springende skønhed. Sailfish 42 kg og ikke en gang den største af slagsen, jeg har fanget, men så sandelig den mest spændende. Det var sikkert også første gang, at min glade skipper oplevede sin båd propfuld af én eneste fisk. Ekstase!

5. Sølvlaks på Kodiak Island, Alaska
Mens vi i Europa kun har en slags laks, har man hele fem i Alaska. Bedst kendte er de store kongelaks, men langt sjovere er det at fiske efter de mindre arter – bare man bruger grej, der passer. At jeg overhovedet havnede på Kodiak Island, var lidt af en tilfældighed. Men det skete, og sammen med en lokal gut rendte jeg i en uge rundt og fangede coholaks i 4-5-6 kgs-klassen på ultralet fluegrej. Endda ved ”pürschfiskeri”, hvor man selektivt fisker efter de fisk, man kan se. Det kan få jagtinstinktet op i selv den sløveste.

6. Regnbueørreder i New Zealand
Smukt og hamrende svært! Alle Kiwilands mange ørreder er resultater af udsætninger fra Canada og Skotland, men fiskene har trivedes gevaldigt, og de gror faktisk endnu bedre end i de gamle hjemlande. Til gengæld er de kropumulige at fange, og det kræver sin mand (m/k) at luske de store, sky fisk til hug – medmindre man hedder Helle og præsterer at knalde en gigantisk regnbueørred på 11,9 kg! Sandsynligvis en slags verdensrekord for kvinder.

7. Wahoo, Isla Fogo, Cape Verde
Ikke en, men mange fisk, og så i omgivelser, der på en gang er frodige og helt ørkenagtige. Filosofisk biggamefiskeri efter store makrelfisk i 10-12 kgs-klassen, og det trak bestemt ikke fra, at min makker var Jens Ploug Hansen, en af de første og bedste, danske fiskeskribenter og en slags idol for en hel generation af håbefulde lystfiskere. Fedt at have fået muligheden for at fiske sammen med mesteren, og dybt tragisk, at han døde kun et år efter.

8. Stør, Fraser River, BC, Canada

Tigerfish

Stik mod alle folks tro er stør ikke kun noget, man finder i Det Kaspiske Hav. Den hvide stør lever i flere af Nordamerikas vestvendte floder, og de bliver næsten lige så store som deres beluga-fætre i Kasakhstan. Da de canadiske stør er totalfredede, drives der intet kommercielt fiskeri efter dem, og sportsfiskeriet er naturligvis eminent. Det er store, tunge sager, der gror op til over fire meter, men mere almindeligt er det at fange dem fra to meter og ned. Catch and release naturligvis, og det er ret beset noget "tonserfiskeri" efter noget tungt, men derfor er det alligevel ret fedt at kunne prale med at have fanget en flok stør på over 100 kg - stykket.

9. Tigerfish, Zambezi River, Zimbabwe
Der er ikke mange, der ved det, men den sydamerikanske piranha har en lige så bidsk fætter i Afrika. Tigerfish er navnet, og man finder den i masser af ferske vande fra Lake Nasser i Egypten til Zambezi og Okavango i Zimbabwe og Botswana. Mens de bliver størst i søerne, er det sjovest at fange dem i floderne, og især i den vilde og hastigt strømmende Zambezi, små 100 km nedenfor Vic. Falls, havde jeg det herligt. Ingen giganter, men selv en 2 kg tung tigerfish hugger vildere end selv de vildeste tunfisk. Uforglemmeligt.

Fiskeriet fra Omans kyst mod Det Indiske Ocean er herligt, selvom fiskene ikke er enorme.

10. Kyst- og bådfiskeri, Oman
Midt i al debatten om Muhammed og Jyllandspostens tegninger er det måske ingen dum ide at erindre, at Mellemøsten har andet og mere at byde på end fundamentalistiske muslimer. Fx her i vinter brugte jeg syv uger på at rakke hele vejen rundt om Den Arabiske Halvø, efter at tegningerne var trykt, og ingen steder oplevede jeg noget ubehageligt. Heller ikke fiskemæssigt var der noget at klage over, især Oman var fantastisk, både til gulfinnet tun (36 kg, ved Muscat) og til det lettere kystfiskeri nede langs kysten. Masser af mindre fisk på let grej gjorde i den grad livet værd at leve.

Til stafetoversigten
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside