Per Allan Jensen indtræder i
det eksklusive +100 selskab:
Land nr. 100: BELARUS
Af: Søren Padkjær og Erik Pontoppidan
I sin formandstid opnåede Per Allan også
den - efter hans egen mening tvivlsomme
- ære at få tildelt en speciel indstiftet pris,
Egholm-prisen. Prisen skulle gives til én,
”som har rejst i Ole Egholms til tider noget
rastløse og flakkende ånd”. I Kenneth
Hvolbøls nominering anføres bl.a., at Per
Allan ”.. har ræset gennem talrige lande og
ladet hånt om indtryk, fordybelse, oplevelser
og dufte ... før han måtte videre i
sin evige og åbenlyse jagt på DBK's pensionskriterium,
de forjættede 100 lande”.
Stærkt overdrevet eller kærlig mobning,
så fordyber Per Allan sig også gerne i sine
rejsemål - selvom han ikke går af vejen
for at snuppe et ekstra land, hvis han
nu alligevel er i nabolaget. Og på sine
rejser fordyber han sig altid i omhyggelig
dagbogsskrivning om dagens hæsblæsende
oplevelser. Mange af beskrivelserne
finder i øvrigt vej til spændende og inspirerende
artikler i Globen. Og den overskudsenergi,
som ikke forløses gennem nye
rejsemål, bliver brændt af i form af lange
og strabadserende cykelture eller andre
former for motion i hans fædreland.
Han rejser gerne behageligt - hvorfor sidde
med oppakning bag på en motorcykel hvis
der findes en taxa? - og hvorfor i det hele
taget køre byen rundt, når der er et fint
hotel lige her? Og hvorfor f.eks. nøjes med
at drikke kokosmælk og Fanta i det fattige
Senegal, når man - takket være de stolte
koloni-traditioner - stadig kan købe gode
franske rødvine til acceptable priser. Til
gengæld, når indlogeringen på et hotel
med A/C og myggesikrede vinduer er
overstået, står løbeskoene parat til en tur
på stranden. Per Allan vil gerne bese
de berømte steder, hvor Lonely Planet er en trofast
guide til at lokalisere de bedste cafeer og restauranter.
Trods sporadiske, men gode
oplevelser med lækker mad ved gadekøkkener
med spinkle taburetter, så
er et ikke uvæsentligt kriterium for et
acceptabelt spisested dog immervæk
normale stole med ryglæn og tilhørende
bord samt gerne udsigt over vandet.
Per Allan rejser ofte med sin datter Anita
eller andre rejsevenner. Der er her altid
garanti for, at man hverken kommer til
at sulte eller mangle koffein, men til
gengæld har en vidende og målrettet
rejsepartner.
Trods sine mange rejser, så er det hver
gang en kæmpe opgave for Per Allan
at forberede pakning af rygsækken.
Der laves pakkelister, prøvepakkes og
tilrettes - men til gengæld har man
heller aldrig før set nogen have alle
diverse remedier enkeltvist og sirligt
indpakket i afmærkede plastposer
omviklet med elastik. Stort set alle
nødstilfælde er forudset og klares med
et dyk ned i rygsækken.
Erobringen af de 100 lande betyder
bestemt ikke, at Per Allan nedsætter sin
rejseaktivitet - tværtimod er der allerede
bestilt billetter til de næster par
ture (bl.a. togrejsen Beijing-Lhasa) - så
vi kan med sindsro se frem til endnu
flere foredrag, rejsebeskrivelser og
statistiske beregninger.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside