Færøerne
Juni2008
Tekst og foto: Per Allan Jensen
Fredag d. 6. juni 2008
Vi flyver - med Atlantic Airways - fra København kl. 11:30. Vejret er fantastisk over Danmark og Norge (som det har været den sidste måned), men der begynder at komme skyer ude over Atlanten. Et par timer senere ankommer vi - efter en ganske flot indflyvning - til lufthavnen, der ligger i Sorvag på øen Vagar. Tager bussen, der afgår straks efter vores ankomst, ind til Torshavn.
Vi går til fods op til biludlejningsfirmaet (Hertz), der ligger 1-2 km uden (og oven-) for centrum - lidt hårdt med vores tunge rygsække, der er godt fyldt op med både mad og rødvin. På vejen må vi lige ind på en cafe, men vi går hurtigt igen, da de åbenbart er lidt bagefter mht. rygeforbud på den slags steder på Færøerne (jeg troede de nye regler omfattede hele kongeriget). Vi finder dog snart en anden, hvor vi får den tiltrængte kop kaffe i nogenlunde ren luft.
Bilen er en Peugeot 207, der er splinterny og fin og rummelig, men det er bestemt heller ikke billigt at leje bil her (2640 kr. for 4 dage). Vi starter med at køre over og foretage nogle indkøb i et supermarked i et stort nærliggende indkøbscenter (SMS). Her er stort set de samme varer som derhjemme, om end til lidt højere priser. De har dog ingen former for alkoholiske drikke, så det er godt at vi selv har medbragt noget rødvin.
Det giver lidt problemer at finde vejen ud ad byen, idet deres skiltning er noget mangelfuld. Til sidst kommer vi dog ud på en af de to mulige veje, som viser sig at være den højst beliggende (den anden skærer en genvej gennem en af de talrige tunneller), hvorom guidebogen siger, at den kan være 'skræmmende' i dårligt vejr. Vejret er i hvert fald stærkt omskifteligt, idet det hele tiden skifter mellem regn og tåge, og kun enkelte gange er vi så heldige at få lidt klart vejr, der afslører lovende flotte udsigter.
Et stykke oppe på øen Streymoy kører vi over broen til øen Eysturoy. Her er der også valg mellem en kort (tunnel-baseret) rute og en længere omvej op over fjeldene, og da vejret faktisk er nogenlunde nu, vælger vi den sidste, der fører os forbi Eidi og Funningur samt Slættaratindur, som er det højeste punkt på Færøerne (882 m), og som vi naturligvis håber på at komme op på de kommende dage.
Så drejer vi fra til Oyndarfjørdur, hvor vejen ender. Oyndarfjørdur er en lille bygd med et par hundrede indbyggere, og her ligger det hus vi har lejet, og som vi i øvrigt ikke har kunnet få en adresse på (adresser bruger de åbenbart ikke så meget i de små bygder, hvor alle kender alle), men vi har da et lille utydeligt billede, som det lykkes at lægge til grund for en identifikation. Stort og rummeligt hus med et indre i rendyrket 60'er-stil, godt fyldt med kitschede nipsgenstande, gamle familiefotos og stramajbroderier. Der er en stor stue, spisekøkken, badeværelse og to soveværelser, så kan vi jo ikke forlange meget mere for 575 kr. pr. dag. Går en lille tur rundt i bygden (hurtigt overstået) og så hjem og lave noget aftensmad.
Lørdag d. 7. juni 2008
Vi vågner op til den mest fantastiske morgen med blå himmel og enkelte hvide skyer, det lover godt. Får hurtigt klaret morgenmaden, hvorunder vi beslutter, at den første vandremæssige udfordring skal være turen fra Hellur (en endnu mindre bygd, der ligger et par kilometer herfra ovre på den anden side af fjorden) op over fjeldet og ned til Fuglafjørdur på den anden side. Det er helt utrolig smukt vejr, og solen, de grønne fjelde, de gule blomster og det blå hav gør sig godt på billeder (håber jeg).
Ovre i Hellur møder vi et par ældre mennesker, der viser os, hvor stien starter (og de fortæller, at det ikke har regnet her i mere end en måned - lyder godt). Opstigningen er ret stejl lige i starten, og vi udsættes for skinangreb fra talrige aggressive og stærkt territoriale fugle, der også opfører underholdende skuespil for at lokke os væk fra deres reder.
Endelig kommer vi helt op på en top (Altarid) i 483 meters højde, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Her slapper vi af en times tid, spiser og drikker lidt, tager en masse billeder og nyder udsigten og solen, men da vi skal ned igen, bliver det pludselig tåget (og meget koldt), og vi får en førsteklasses illustration af, hvor let man kan fare vild i disse fjelde. Det lykkes os da heldigvis at komme ned til et saddelpunkt, hvorfra vi kan se ned til Fuglafjørdur, men denne oplevelse tog lige toppen af energien, så vi beslutter i stedet at vende tilbage til Hellur. Heldigvis klarer det snart op igen, og vi får nogenlunde fint vejr på tilbageturen.
Efter et hvil derhjemme når vi frem til, at der ikke er energi nok til mere vandring i dag, så i stedet beslutter vi at se nogle af de nordlige/østlige øer, nu vi alligevel har en bil til rådighed. På vej ud af Oyndarfjørdur ser vi en af de lange hvide limousiner - tænk at de har sådan en på Færøerne. Den er der i forbindelse med en polterabend, som det forkyndes på et skilt: "Runi skal giftast".
Vi starter med at køre rundt om fjeldet og over til Fuglafjørdur, som vi jo ikke nåede helt over til på formiddagens vandretur. Derefter ned til den sydøstlige del af Streymoy, hvorfra den meget lange (og kun to år gamle) tunnel fører os over til øen Bordoy, tæt på byen Klaksvik, som er Færøernes næststørste. Vi kommer tilfældigvis forbi, da et rokapløb i Færø-både starter ude i havnen som led i en festival.
Kører først over en lille dæmning til Kunoy, hvor vi gennem en over 1 km lang tunnel kommer over på vestsiden til bygden af samme navn med måske 50 indbyggere. Efter en kort gåtur kører vi tilbage til Bodroy og ad en lang - og ikke særlig god - vej op til den forladte bygd Mulli, hvor vi går en lille tur. Dernæst videre over til øen Vidoy, hvor vi besøger bygden Vidareidi, som ligger meget smukt på en slags plateau mellem fjorden og havet og med høje fjelde på de to andre sider. Vi prøver at køre lidt videre ud ad en lille vej, der ender ved et eller andet mystisk industriforetagende, hvis formål vi spekulerer en del på, men uden resultat. Så er det også snart på tide at komme hjem og indtage en gang halvsen aftensmad.
Søndag d. 8. juni 2008
Ikke for godt vejr, faktisk regner det. Men den risiko var vi jo bekendt med - og har pakket efter - så det skal ikke afholde os fra at kaste os ud i en vandretur. Vi vælger en tur nede i den sydlige del af Eysturoy, der går fra Lambi (eller rettere fra et stort stenbrud i nærheden) og til Rituvik.
Vi ifører os al regnudstyret, men faktisk bliver det ikke slemt, kun enkelte lette byger lige i starten, og sigtbarheden holder sig også ganske fin på hele turen. Efter lidt indledende klatren rundt på halvstejle skråninger kommer vi op på et højtliggende græsplateau med små søer og moser, men heldigvis er det - vel grundet flere ugers tørke - ikke specielt sumpet at gå i (modsat mine oplevelser med tilsvarende terræntyper i Grønland). På vejen ned mod Rituvik udsættes vi i øvrigt for et skinangreb fra en hidsig vædder.
Der er ikke meget at se i Rituvik, og i stedet for at gå samme vej tilbage, beslutter vi at skråne hen over en fjeldryg og ned til Runavik (den tredjestørste by), selv om ruten hverken er markeret eller beskrevet. Vi satser på, at vi kan klare den med en kompaskurs, hvis det nu pludselig skulle blive tåget, og der er i hvert fald ingen farlige skrænter og den slags på strækningen. Det går nu heldigvis også ganske problemfrit. Undervejs finder vi en blød græstue, hvor vi kan sidde i læ og spise lidt mad og nyde udsigten over landskabet, mens hidsige fugle flyver skrigende over vore hoveder.
Runavik er lige så død som alle de andre byer / bygder, men det lykkes da at finde en kiosk, hvor vi kan købe en kop varm (automat-) kaffe. Dernæst påbegynder vi turen tilbage til bilen ad en kedelig asfaltvej, men beslutter så i stedet at få en lidt mere interessant tur ved at skråne op over fjeldet igen, efter at vi har lagt ruten så nogenlunde på vores (meget) lille kort. Det går også fint, bortset fra at vi må en lang tur rundt om det store stenbrud til sidst. Udmærket vandretur.
Vi afslutter dagens udflugtsprogram med først at køre lidt rundt på øens sydspids, hvor det blæser helt vildt og hvor vi bl.a. ser tre store vindmøller (som i øvrigt udgør halvdelen af dem der er på Færøerne), og dernæst tager vi en afstikker over til bygderne Skali, Strendur, Morsakrans og Selatrad på den anden side af den meget lange Skalafjørdur. Desværre er vejret ikke rigtig egnet til flere vandreture.
Mandag d. 9. juni 2008
Øv, det øsregner fra morgenstunden. Vi beslutter at starte med en biltur, og så må vi jo bare håbe på, at det klarer lidt op i dagens løb. Vi kører tilbage til øen Streymoy (gennem tunnellen denne gang) og op til den lille bygd Saksun, der nærmest fungerer som en slags frilandsmuseum. Den ligger utrolig flot ved en lille vig med sandstrand, men desværre regner det stadig, så der bliver ingen længere vandretur her, blot lige et kort ophold med lidt fotografering.
Vi kører i stedet tilbage til øen Eysturoy og op til den nordøstligste bygd Gjogv, der ligger smukt ved en dyb indskæring i klippen. Her ligger et vandrehjem (som vi faktisk på et tidspunkt i planlægningsforløbet overvejede at bo på), hvor vi får en kop (dyr) kaffe og køber et kort med en lokal vandrerute, som vi beslutter at prøve, da det i mellemtiden er blevet tørvejr - ja ind i mellem ligefrem lidt solskin.
Meget flot - og landskabsmæssigt dramatisk - tur. Først går vi ude langs nogle vildt stejle klippeskrænter (der er dog heldigvis et hegn) med masser af fuglereder ned langs siderne. Når man vover at læne sig ind over hegnet og kigge ned på de høje og næsten lodrette skrænter, så er det i øvrigt ikke ualmindeligt, at der står et får og græsser et stykke nede!
Bagefter går vi videre op i et pas og endnu højere op mod en lille top (som det dog ikke lykkes at komme helt op på, da den sidste snes meter udgøres af kæmpestore klippeblokke) i cirka 500 meters højde. Fantastisk flot udsigt, og af en eller anden grund er der næsten hele tiden et hul i skyerne, således at den store græsflade foran os ligger badet i lys.
Så snart vi forlader Gjogv bliver det atter regnvejr, hvilket stort set holder sig resten af dagen.
Tirsdag d. 10. juni 2008
Regnvejr igen fra morgenstunden, så vi prøver samme fremgangsmåde som i går - altså at køre ud og så håbe på lidt opklaring i dagens løb. Først skal vi lige have ryddet op og pakket ned, da det er sidste dag vi har bilen, der skal afleveres i Torshavn i eftermiddag.
Vi kører op til Tjørnuvik i det nordøstlige hjørne af Streymoy. Det småregner, mens vi går en tur ud langs kysten og tilbage til den lille hyggelige, men totalt menneskeforladte, bygd, hvor vi sætter os i læ af et busstoppested og spiser et stykke mad. En stor hund kommer og gør os selskab, og den får noget af min mad, hvilket den ser ud til at sætte stor pris på.
Det klarer lidt op, så vi beslutter at gå et lille stykke op ad fjeldsiden (hvor der faktisk viser sig at være en markeret rute over til Saksun). Vi går uden nogen form for bagage, da det bare er meningen det skal være en kort tur, men vi ender alligevel med at gå et par timer og komme ret højt op, hvor der både er vandfald og en fascinerende udsigt tilbage over bygden og havet.
Hunden er henrykt for at få selskab og følger os hele vejen, og den gør et stort arbejde for at forsvare os mod de aggressive fugle, hvilket dræner den så effektivt for energi, at den er en hel del roligere på hjemvejen.
Vi kører tilbage til Torshavn, hvor vi først lige skal ned omkring vandrehjemmet (Skansin), hvor vi har reserveret et værelse for to nætter. Værelset er udmærket, men det virker godt nok lidt småt, efter at vi har vænnet os til at have et helt hus for os selv. Adgang til køkken er der også, men så skal man først lige to etager ned.
Kører op i SMS og foretager lidt supplerende indkøb til aftensmaden, hvorefter vi tanker bilen op (vi har kørt 600 km - benzin er for resten lidt billigere her end i DK, det er da vist også det eneste) og afleverer den og går tilbage til vandrehjemmet.
Trasker lidt rundt blandt de smukke gamle huse nede ved havnefronten, hvorefter tiden er inde til at gå hjem og lave noget aftensmad i vandrehjemmets køkken. Vi har det heldigvis stort set for os selv, på nær seks ældre belgiere, der dukker op et stykke henne i forløbet. Sidder bagefter og læser og drikker kaffe og rødvin.
Onsdag d. 11. juni 2008
Står pokkers tidligt op (i hvert fald i forhold til, hvad vi er vant til), da vi skal med bussen klokken otte op til Vestmanna. Busstationen ligger heldigvis kun fem minutters gang fra vandrehjemmet. Det er rimelig godt vejr, men det ændrer sig efter kort tids kørsel til den sædvanlige skiften mellem regn og tåge.
Vi er fremme i Vestmanna 8:45, i alt for god tid til vores sejltur, der starter klokken ti, men heldigvis får vi lov til at sætte os i den til turistcentret knyttede restaurant og fordrive ventetiden med lidt læsning (negligerer dagens tilbud om en kop kaffe og et stykke kage til 59 kroner!).
Der er kun en halv snes deltagere på sejlturen, der starter med lidt oplysninger om nogle af de utallige havlaksebrug, der udgør en vigtig del af Færøernes økonomiske grundlag (men desværre lidt ødelægger de smukke landskaber). Dernæst sejler vi ud til nogle af de berømte fuglefjelde og ind i nogle imponerende grotter. Da vi kommer ud fra den beskyttende bugt, blæser det en halv pelikan, og jeg fryser - især hænderne - pokkers meget, så jeg kravler ned i styrehuset for at få varmen.
Tilbage i Vestmanna påbegynder vi turen op over fjeldet, med den hensigt at gå over til Hvalvik (en ti km lang tur, der bringer os op i knap 400 meters højde). Det bliver noget af en stroppetur, da det regner og blæser næsten hele tiden, og temperaturen er næppe meget højere end 6-8 grader, føj for en ulykke. Ydermere må vi gå lidt ekstra rundt, da vi har problemer med at finde retningen, da vi skal væk fra asfaltvejen. Undervejs passerer vi i øvrigt øgruppens tre sidste vindmøller.
Nede i Hvalvik har vi næsten en times ventetid til bussens forventede ankomst, og da den yderligere viser sig at være et kvarter forsinket, bliver det en lidt sej omgang, specielt fordi der ikke engang er en bænk man kan sidde på. Til gengæld er der - som sædvanlig - kun få passagerer med bussen, så vi kan sidde og brede os - og småblunde lidt.
Omsider tilbage i Torshavn gør det godt med et varmt bad og en kop kaffe, hvorefter vi skejer ud med at spise på restaurant her den sidste aften. Får en udmærket hummersuppe og en pæn stor bøf samt et par lokale øl. Afslutter aftenen med at sidde nede i køkkenet og drikke den sidste rest rødvin.
Torsdag d. 12. juni 2008
Skal endnu tidligere op i dag, da bussen til lufthaven går allerede klokken seks, gys. Alt går dog let og uproblematisk (og bagagen er jo noget mere overkommelig nu, da vi har spist og drukket en del af den), og klokken 8:15 letter vi med kurs mod København, hvor vi lander planmæssigt hen ad middagstid. Den fantastiske periode med solskin og høje varmegrader er ophørt i vores fravær, og i stedet er der nu skiftende vejr med både sol og byger og temperaturer nede omkring 15-18 grader. Det føles dog stadig dejlig mildt i forhold til Færøerne.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside
