Mt. Kenya
Per Allan Jensen
I forbindelse med besøg i Østafrika er der mange, der benytter lejligheden til at bestige det knap 6.000 meter høje Mt. Kilimanjaro. Langt færre begiver sig op på Mt. Kenya, hvilket efter min mening er en skam. Ganske vist kan man så ikke bryste sig af at have besteget Afrikas højeste bjerg, men til gengæld er der en række andre fordele: Plante- og dyrelivet er mere afvekslende, risikoen for højdesyge er mindre og udgifterne betydeligt lavere, fordi man kan tage afsted på egen hånd og kun behøver at betale en beskeden afgift pr. døgns ophold i Mt. Kenya National Park.
For nogle år siden var jeg selv i Kenya sammen med min kæreste, og efter nogle uger med safari og afslapning ved det Indiske Ocean blev vi enige om at kaste os ud i en vandretur tværs over Mt. Kenya på egen hånd. Vores bagage var ganske omfangsrig ved starten, da man selv skal medbringe alt spiseligt. En varm sovepose kan heller ikke undværes, da nætterne bliver meget kolde, når man kommer op over 3.000 meter. Om man vil medbringe et telt er en temperamentsag, da der er mulighed for at overnatte i hytter nogle steder undervejs (det ene sted er der dog blot tale om et lille utæt blikskur). Vi tog chancen og var godt tilfredse (vi kunne nu heller ikke have slæbt mere).
Interessant dyreliv
Vi startede fra østsiden og gik først gennem kaffe- og teplantager og senere ad en lille vej op gennem tæt jungle. I 3.000 meters højde ligger der en lille samling komfortable hytter, og her blev vi 2-3 dage i et vidunderligt landskab, hvor vi var så heldige at se både elefanter, aber, bøfler og sågar leoparder.
Den næste hytte (’blikskuret’) ligger i 4.300 meters højde, og turen hertil går gennem noget af det smukkeste og mest forunderlige landskab jeg nogensinde har oplevet. Gradvist afløses den tætte jungle af lavere buske, græs og højfjeldsblomster, og oppe omkring 4.000 meter begynder der at dukke nogle mærkelige planter op. Det er trælobelia og kæmpebrandbæger (senecio), der antager fantastiske former og dimensioner.
Da vi næste morgen sidder uden for hytten og spiser vores morgenmad, får vi besøg af en klippegrævling, der er temmeligt nysgerrig, for ikke at sige anmasende. Dette lille dyr, der pudsigt nok er beslægtet med elefanten, er særdeles udbredt oppe i højderne, og hvis man ser nøje efter, vil man opdage, at mange af de sten, der ligger rundt omkring, i virkeligheden er klippegrævlinge.
Mareridt i højderne
Næste dag går vi op til ’Austrian Hut’ i 4.800 meters højde. Luften er tynd heroppe, og vejen går gennem mudder, rullesten og tøsne, men udsigten til turkisfarvede søer og sneklædte bjergtoppe er rigeligt strabadserne værd. I 4.800 meters højde sover man ikke godt, men plages af åndenød og mareridt. F.eks. drømte jeg, at jeg havde påtaget mig at vikariere for en god bekendt, der er præst, men desværre havde jeg glemt at forberede mig!
Fra Austrian Hut kan man komme op i 5.000 meters højde, men så er det også slut for almindelige trekkere, idet de sidste par hundrede meter op til ’Nelion’ og ’Batian’ er forbeholdt ’rigtige’ bjergbestigere.
Effektiv slankekur
Nedturen ad vestsiden går bl.a. gennem ’Vertical Bog’, et stejlt og sumpet område, hvor vi må springe fra den ene græstue til den anden. Temmeligt anstrengende, men nu er vi efterhånden ved at være i god form (og det meste af bagagen er spist). Snart er vi atter nede i junglen, hvorfra det næste dag er muligt at komme med en jeep det sidste stykke ned til landevejen.
Ud over at være en naturoplevelse i særklasse, så er en vandretur på Mt. Kenya også en effektiv slankekur: jeg tabte seks kilo på en uge!
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside
