Tilbage til De Berejstes hjemmeside

De Berejstes Klubs nyere historie

Per Allan Jensen (formand 2000-2003)


Min formandskarriere startede d. 18. februar 2000, hvor jeg sad i Manilla Airport og modtog en mail fra Ole Egholm, der blandt andet skrev: ”Hej Per, vi er nogle stykker, der synes, at du skal stille op som kandidat til formandsvalget ved den kommende generalforsamling”. Det var naturligvis et forslag, som jeg ikke kunne undgå at føle mig lidt smigret over, selv om det så også bare var resultatet af et forsøg på at finde et alternativ til Poul Folkersen, der - sine mange fremragende talenter til trods - nok ikke var den mest oplagte formand. Og jeg blev jo så valgt, og det til trods for, at jeg end ikke var til stede på generalforsamlingen (eller måske netop derfor?).

Klubbens idégrundlag var jo allerede på plads, og der var masser af gode talenter i bestyrelsen. Blot var det, som om det hele sejlede lidt, og Poul, der naturligvis blev næstformand, var som en sprudlende vulkan, der ustandseligt kom med fantastiske og kreative idéer, men desværre ikke var helt så god til at få dem ført ud i livet. Det første års tid blev der brugt meget tid på at få formalia og arbejdsprocesser lagt fast. Jeg lagde stor vægt på, at hjemmesiden blev udbygget, hvilket skete i tæt samarbejde med Niels Iversen, som med ildhu har passet dette job lige siden, med en efter min mening efterhånden aldeles suveræn hjemmeside som resultat.

Poul tog sig af det, der dengang hed ”nyhedsbreve”. Poul døde desværre fem måneder senere, og jeg påtog mig så selv at udgive et ”medlemsblad”. Det blev på 22 sider og indeholdt naturligvis en del mindeord om Poul, men også personbeskrivelser, omtale af arrangementer, et par rejsebeskrivelser og lidt statistik, alt sammen punkter, der har været faste ingredienser i de medlemsblade, der siden er udkommet kvartalsvis.

Efter Pouls død blev posten som næstformand overdraget til Claus Qvist Jessen, som jeg de følgende år havde et fint samarbejde med, ikke mindst i forbindelse med medlemsbladene. Og når jeg ser denne jubilæumsudgave af Globen, så er jeg glad og stolt over at have været med til at grundlægge denne - måske klubbens allervigtigste - aktivitet.

Under mine år som formand fik vi gennemført nogle små, men ganske vigtige vedtægtsændringer. Først kom den såkaldte ”kvote B ordning”, der gør det muligt at optage et medlem, der ikke har besøgt det fornødne antal lande, hvis vedkommende til gengæld gennem sine rejser har opnået et ”bredt og dybtgående kendskab til fremmede lande og kulturer”. Senere 8-ugers reglen, der gør det muligt under visse omstændigheder at erstatte reglen om to ny lande pr. to år med rejseaktivitet i ”gamle” lande. En anden nyskabelse var det såkaldte ”passive medlemskab”, der blev til i erkendelse af, at mange af klubbens tilbud kunne komme en bredere kreds til nytte, uden at det gik ud over klubbens ”eksklusive præg”.

I hele klubbens levetid har vi kæmpet for at blive ”kendte” og for at folk ikke skulle spørge ”Er det det samme som Eventyrernes Klub?” De første år gjorde Poul Folkersen et stort arbejde med sine rejsebrevkasser, og senere har skiftende medlemmer haft fornøjelsen af at optræde såvel i radio som på TV. Den mest intense mediebevågenhed fik vi - ironisk nok - da Martin Anker Nielsen ”forsvandt” på det centralasiatiske bjerg Pik Lenin og på mirakuløs vis slap levende fra et par friluftsovernatninger i næsten 7.000 meters højde.

En af de vigtigste begivenheder i klubbens historie var etableringen af klubbens egen café. Jens Poul Madsen fik idéen, men først da Martin Anker Nielsen tog førerskabet, skete der for alvor noget, og i løbet af kort tid blev der både fundet egnede lokaler og fremskaffet startkapital. Café Globen åbnede marts 2005 og fik fin omtale i store dele af pressen.

Per Allan Jensen, medlem nr. 26

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside