Bedouin - second hand
Tekst og foto: Ib Larsen
I 1993 kom jeg i en periode jævnligt i Jerusalem. Det var i en fase, hvor intifadaen var ved at dø ud og mulighederne for fred mellem Israel og de Palæstinensiske områder begyndte at tegne sig. Behovet for genopbygningen af Palæstina var enorm. Det var i den forbindelse jeg befandt mig i Israel.
Jerusalem er en enestående by. Aldrig noget sted, har historiens vingesus været så nærværende. Her støder alle religioner sammen i en årtusindgammel smeltedigel. Jeg gik ofte igennem den gamle by hjem, for at indsnuse atmosfæren. Turen gik gennem Via Dolorosa og Lion Gate Street i den palæstinensiske del af den gamle by forbi Getsemane Have til mit hotel i Østjerusalem, Seven Arches. Jesus har også gået gennem Via Dolorosa - bærende på korset.
Denne del af den gamle by var ikke overrendt. Mange rejsebureauer advarede deres gæster imod at gå den vej, fordi det var et palæstinensisk kvarter. Det var et hårdt slag for de palæstinensiske handlende. Det kostede størstedelen af omsætningen i butikkerne.
Af en eller anden grund stoppede jeg et par gange ved en af butikkerne. Det var jeg ellers ikke meget for - indehaverne ville meget gerne faldbyde deres varer, hvis man vovede at stoppe op. Men her endte jeg altså til te i en palæstinensisk antikvitetsbutik. Det gentog sig flere gange. Der var ikke mange ting i butikken, men de der var der, var udsøgte og smukke – dragter, smykker og udstyr. Indehaveren var en spændende fyr. Vi fik os nogle lange snakke om palæstinensernes vilkår, og om palæstinensisk kultur og om historien bag de enkelte genstande i butikken. Sjovt nok prøvede han ikke at sælge noget til mig.
En dag viste han mig en halskæde lavet af små farvede lerperler. Helt åbenlyst meget gammel og tanken gled straks hen på oldtidens Ægypten. Sælge den ville han ikke. Perlerne var fundet i sandet ved Rafah i Gaza for mange år siden. Tidligere kunne man samle perler nok til en halskæde i et bestemt område her, hvis man havde tålmodighed til at si tilstrækkeligt store mængder sand. Rafah var et knudepunkt allerede under de ægyptiske dynastier, strategisk placeret på den vigtige handelsrute fra Ægypten til Levanten
Inde i butikken stod et helt nymalet skilt: "Palestine Culture and Art". Jeg spurgte ham om han ikke skulle have skiltet sat op. Jo, sagde han – for fjerde gang. De israelske myndigheder havde givet ham forbud at benytte det skilt. Palæstinensisk kultur findes ifølge myndighederne ikke, så han havde kun fået lov til at åbne en butik for "Bedouin second hand". Men det tillod hans palæstinensiske vilje og stolthed ham ikke. Tre gange havde myndighederne revet hans skilt ned, og tre gange havde han fået lavet et nyt.
Vi vendte et par gange tilbage til halskæden, men han ville ikke sælge. En dag sagde jeg farvel, rejsen gik hjem til Danmark samme aften. Halskæden fik jeg ikke – troede jeg. Da jeg checkede ud på hotellet stod han der i receptionen med en konvolut. It is yours my friend – don't forget me, sagde han. Jeg fik halskæden med hjem til min kone og fik lettet min pung en smule.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside
