På gamle kort over Perlefloden i Sydkina finder man en lille ø, ca 11 km2 stor, med navnet Danes Island. Øen ligger et godt stykke oppe af floden, ca 1/2 times sejlads før man når til Guangzhou, det tidligere Canton.
At danskerne har været på disse kanter er velkendt. Danmark startede sin Kinahandel med udsendelsen af det første skib allerede i 1674. På det tidspunkt var danskerne fast etablerede i Indien med hovedsæde i kolonien Tranquebar, og det var fristende at udvide handelen til det forjættede Kina. Kinesisk porcelæn havde fundet et stort marked i Europa. Herudover hjembragtes silke, te, sukker, krydderier, urter samt sølv. Det er ikke klart hvor de første danske kontorer i Kina lå, men fra 1731 er der ingen tvivl. Den danske handel foregik på Canton. Fra 1757 var Canton faktisk den eneste by, hvorfra den kinesiske kejser tillod handel med europæerne. I perioden fra 1731 og hundrede år frem udsendtes mere end 100 skibe til Kina. Nogle gange via de danske kolonier i Indien, nogle gange direkte.
Danskerne fik aldrig nogen egentlig koloni i Kina, som de gjorde i Indien. Det tillod kejseren ikke. Men inde i selve Canton fik danskerne lov til at etablere et bygningskompleks - "faktoriet" hvorfra handelen blev drevet. For at undgå at det udviklede sig til en permanent dansk bosættelse, skulle faktoriet rømmes 4 måneder om året. Den tid tilbragte de danske købmænd (supercargoes) i den lille portugisiske koloni Macau ved Perleflodens munding. Idag er der ikke noget tilbage af faktoriet inde i Canton. Det nedbrændte både i 1743, 1822 og 1856. Efter den sidste brand var det slut. Faktorierne blev ikke mere genopbygget. I stedet rykkede handelssselskaber og konsulater ud til øen Shamian højere oppe ad floden.
Den danske kirkegård
Imidlertid kunne store skibe ikke gå helt op til Canton. De udenlandske skibe ankrede op ved øen Wampoa længere ned ad floden, hvorfra tranporten op til Canton foregik i små chalupper. De danske skibe lå imidlertid altid lidt derfra, tæt ind til øen Huangpu. Det var herved at øen fik sit navn Danes Island.
Det var hernede sømænd og personale holdt til. Oppe i Canton kom kun supercargoerne og de højere officerer. Igennem mere end 100 år har danske søfolk og handelsfolk færdedes og levet på denne ø. Så på Danes Island kunne det fortsat være spændende at lede efter minder fra den danske tid.
Den 22 Juli 2001 bragte Jyllandsposten en spændende artikel om Danes Island. Den var skrevet af journalisten Erling Jacobsen, der besidder et imponerende overblik over dansk kolonihistorie
Så var der ikke længere noget at gøre. Jeg måtte besøge Danes Island. Jeg sendte en mail til Erling Jacobsen om gode råd. Og det fik jeg. Området er idag underlagt militæret, så der skal specielle tilladelser til, for at komme ind. Erling Jakobsen satte mig i forbindelse med den danske generalkonsul i Guangzhou Jørgen Toft, der var lige så behjælpelig.
Så da jeg en dag i november 2001 landede i Gungzhous lufthavn, stod Sylvia Fan, der arbejder for det danske konsulat parat med et skilt: Mr Ip Larsen" for at køre mig direkte til Danes Island - eller Changzhou, som øen hedder idag. Yderligere en person Robin Zhou - blev samlet op undervejs for at assistere med oplysninger.
På jagt efter danske navne
Det er muligt at sejle til øen med rutebåd fra Guangzhous centrum, men vi tog bilen ud til Yuzhu, hvorfra 2 små færger uafbrudt færger biler, cykler og passerer over til øen.
Der bor idag ca. 3000 mennesker på Changzhou. Guangzhous bystyre har stoppet for yderligere udflytning til øen, fordi det er målet er gøre øen til et udflugtsmål for byen. Øens hovedby er en herlig oase i forhold til storbyen. Der er stort set ingen biler, så gaderne er erobret af fodgængere der afslappet slentrer rundt i den lille by. Og så har øen en stor attraktion for alle kinesere - militærakademiet. Akademiet - Kinas fineste -blev bygget af Sun Yat Soon, som indsatte Chan Kai Check som leder. Også Zhou En Lai er uddannet på akademiet, så akademiet har haft stor betydning for begge sider i nyere kinesisk historie. Desværre bombede japanerne akademiet til pulver under verdenskrigen, men i 1984 blev det genopbygget i den oprindelige skikkelse.
Forfatteren ved Andreas Allewelts grav
Efter at vi havde besøgt akademiet nåede vi frem til porten til det militære område. Den klarer Sylvia som en mis, og få minutter efter var vi på vej mod øens NV-pynt, der vender over mod Wampoa-øen og som udgjorde ankerpladsen for de danske skibe. Vi parkerede bilen, hvor vejen endte og fortsatte ad en lille sti op ad en stejl skrænt.
Pludselig lå den gamle kirkegård foran os. Gammel så den nu ikke ud. Stedet blev totalt restaureret i 1984. Men gravstenene var der endnu. Naturligvis er kirkegården et sikkert tegn på den danske tilstedeværelse. Langt fra alle der af eventyrlyst eller nød tog med på de lange togter til østen kom med tilbage. Et togt kunne nemt tage et år. Ofte meget længere. Helt op til 20% af en besætning kunne omkomme under rejsen eller under opholdet på Danes Island. Heldig var gennemsnittet dog lavere. Måske mellem 5-10%.
Udstyret med Erling Jacobsens artikel gik jeg på jagt efter danske gravsten. Og ganske som Erling finder jeg gravstenen for supercargo Andreas Allewelt:
"Herunder hviler Andreas Allewelt, Supercargoe udi i det kongelig Octroyerede Danske Assiatiske Companies Tieneste den 11 September 1770 udi sit yderste 31 aar".
Andre danske gravsten kan jeg ikke læse. Vind og vejr har gjort læsningen af stenene til et specialistjob. Men jeg står lidt og ser ind mod fastlandet. Går op på bakken og kigger over mod Wampoa, og forestiller mig at være her for 200 år siden. Ude i sundet ville der ligge en stribe europæiske kinafarere. Men det danske skib vil ligge helt ind kysten her på Danes Island. Så begynder mørket at falde på, og sammen med Sylvia og Robin går jeg igen tilbage til bilen for at køre ind til Guangzhou og den sidste rest fra faktoriernes tid - "The thirteen Hong (faktori) Street" der løb bag de gamle faktorier.
Kilder:
Clemmensen og Mackeprang: "Kina og Danmark. Kinafart og Kinamode 1600-1950" Nationalmuseet , København 1980
Christoffer Bo Bramsen: "Peace and Friendship - Denmarks Official Relations with China 1774-2000". NIAS, Copenhagen 2000.
Erling Jacobsen: "En glemt dansk kirkegård i Kina" Jyllandsposten 22. Juli 2001.
