Mørke skygger over solskinsø
Henrik Døcker tager pulsen på atmosfæren på det delte Cypern
Solen skinner angiveligt 340 dage om året på Cypern - én af de mange øer, der er strøet ud over Middelhavet. Men til forskel fra alle de andre, som tiltrækker turisterne - Mallorca, Sicilien, Corsika, Sardinien, Kreta, Rhodos, for blot at nævne de største af dem - hviler der en mørk skygge over Cypern.
Omkring en tredjedel af øen er ikke umiddelbart tilgængelig. Løsrevet fra republikken Cypern siden 1974, da Tyrkiet foretog en militær lynaktion fra luften for at beskytte den tyrk-cypriotyiske befolkningsgruppe mod det græsk-cypriotiske flertals voldshandlinger. Dertil kan man kun komme fra Tyrkiet.
”Vi har alle mindelser om den ganske kortvarige krig på én uge”, siger Georgios, min 70-årige chauffør under et ophold på Cypern. Hans bror måtte flygte fra den store nordcypriotiske by Farmagusta sydpå. I alt 170.000 græsk-cyprioter, der boede i den nordlige del af øen, blev - mere eller mindre - tvunget til at flygte sydpå, mens 65.000 tyrk-cyprioter flygtede den modsatte vej, altså fra Syd- til Nordcypern.
Det behøver naturligvis ikke at bekymre f.eks. en dansk turist, som i første række tænker på at tage sydpå og nyde solen - hvis det ikke lige var fordi de skønneste strande, og de fleste af de historiske efterladenskaber, findes på Nordcypern. Efter Cyperns selvstændighed fra Storbritannien i 1960 varede det kun tre år, før samvirket mellem de to befolkningsgrupper i offentlige institutioner brød sammen.
GRÆKERNE KOM FØRST
Grækerne kan føre deres tilstedeværelse på øen helt tilbage til 200 f. Kr., men i slutningen af 1500-tallet kom den under det ottomanske (tyrkiske) rige. Storbritannien fik Cypern som besiddelse 1878 - som tak for bistand til tyrkerne under en krig mod Rusland. Briterne har den dag i dag stadig et par militære baser på øen. De tiltagende stridigheder, stigende til myrderier mellem græsk- og tyrkisk-cyprioter efter 1960, udviklede sig til en storpolitisk krise, da Tyrkiet landsatte styrker på Nordcypern i 1974. Problemet er, at styrkerne ikke er blevet trukket tilbage.
Den deling af øen, som begge parter havde modarbejdet, blev en politisk realitet, da tyrk-cyprioterne i 1983 proklamerede republikken Nord-Cypern. Turismen var da i stor stil trukket sydpå, og Limassol (Lemesos) med 148.700 indbyggere blev nu den store turistmagnet. Her ligger hotellerne i dag tæt, og en meget international atmosfære har holdt sit indtog. En gammel korsridderborg Kolossi ligger næsten lidt undskyldende midt i det hele.
Ligner rammerne for aften- og nattelivet måske så mange andre mad-, drikke- og danse”templer” i Sy- den, så mærkes det græske præg tilsat enkelte cypriotiske specialiteter dog straks, når man kommer inden for. Mxndene danser i ét væk til ”Zorba” og andre inciterende græske rytmer - og så optræder disse fabelagtige balancekunstnere med glas på glas på panden! Jeg så én, der balancerede med 36 glas oven på hinanden!
For at forstå den kolossale omlegningsproces, der påfulgte den tyrkisk støttede løsrivelse af Nord-Cypern og den for græsk-cyprioterne nødvendige kapitalflugt bort fra deres besiddelser (hoteller, banker, firmaer) i de nordcypriotiske byer Kyrenia og Farmagusta, må vi igen tilbage til invasionsåret 1974. Som følge af øens deling og den vedvarende uenighed mellem græsk- og tyrkisk-cyprioter måtte Nicosia (nu Lefcosia) lukke sin internationale lufthavn.
Og den er stadig lukket - men en ny international lufthavn er anlagt i Larnaca. Umiddelbart efter 1974 tog turismen et styrtdyk - f.eks. faldt antallet af turister på Cypern fra 264.066 i 1973 til 47.085 i 1975. De store turisthoteller i Kyrenia og Farmagusta i nord lukkede efter deres græske ejeres flugt. Allerede i 1979 havde turismen omplantet sig så magtfuldt sydpå, at turisttallet langt overgik det fra 1973. En "genfødt" skumomgivet Afrodite! Denne kærlighedens gudinde skal være født på Cypern.
SMÅT MED MILJØBEVIDSTHED
Under indtryk af den skærpede konkurrence inden for ø-turismen i det hele taget har Cypern valgt at imødekomme en rekke behov for den kræsne turist. Når nu pengene strømmer ind fra fremmede lande, er det naturligt, at der efter noder anlægges golfbaner, marinaer, campingpladser mv. Bevidstheden om at skærme naturen er imidlertid endnu ikke dybt rodfæstet i den cypriotiske befolkning, og begrebet strand- og skovsvin er lyslevende til stede. ”Vi har endnu ikke haft nogle veltilrettelagte kampagner, og vi har endnu ikke opsat affaldskurve”, bemærkede en hoteldirektør undskyldende. En strand, jeg besøgte, var således oversået med cigaretskod.
Et af de seneste påhit er den såkaldte agro-turisme. Dette begreb indebærer istandsættelse af gamle landsbyhuse og velorganiseret udlejning af dem. For naturelskere, der gerne tager en travetur, er her et bud på en anderledes ferie. En tur i Troodos-bjergene, som i øvrigt også huser ærkebiskop Makarios’ grav - det var ham, der var Cypern første president fra 1960 til sin død i 1977 - kan krydres med besøg i flere klostre. Måske sætter man i forbindelse hermed kursen mod Lefkara. Det kan i hvert fald anbefales.
I denne by kan man i det små mærke historiens vingesus. Byen bryster sig af at have haft besøg af ingen ringere end Leonardo da Vinci - hin maler, billedhugger og ingeniør, hvis lige ikke findes. Han kom nemlig til Cypern i 1481 og besøgte Lefkara for det selvsamme som turister gør i dag: At købe kniplinger! Fremstillingen af dem kan føres 2000 år tilbage.
Cyperns tredjestørste by, Paphos på den sydvestlige kyst, er øens hurtigst voksende i dag. De 36.300 ind- byggere bliver hele tiden flere og flere – her skyder nye hoteller op i vældig fart - men det hænder også, at et hotel bliver ”standset i opvæksten”, f.eks. hvis det er opført i landzone, og bagmændene for byggeriet har betjent sig af bestikkelse for at få en byggetilladelse igennem. Her som i Grækenland må miljøaktivister og naturfredningsforkæmpere vånde sig under en til tider hovedløs planlægning eller knæfald for mammon. Hensynet til naturen bliver ikke sjældent negligeret.
HOVEDSTADEN LIDER UNDER DELINGEN.
Om Cypern har oldtidsminder, søjler og den slags? Jovist, omend mængden af bevarede borge og templer er til at overse sammenlignet med Italien og Grækenland. De meget berømte mosaikker i Dionyssos’ Hus nær Paphos må ingen snyde sig selv for, ligesom de underjordiske gravkamre nærved fra perioden det 3. årh. f.Kr. til det 3. årh. e.Kr. virkelig er en attraktion. Det var også her, at apostelen Paulus angivelig blev bundet til en søjle og pisket hele 39 gange. En sådan aktivist ville romerne ikke vide af - i første omgang. Fantasien må hjælpe én til at få oplevelsen - en søjle er immervæk en søjle!
Men den delte hovedstad Lefkosia (Nicosia) (200.000 indb.) vil man spørge - er den en messe vmrd? Den er verdens eneste delte hovedstad, og dermed en evig påmindelse om politisk ufordragelighed. Den har hyggelige fortovsrestauranter i smalle gader, jovist. Men den lider under delingen. På Det byzantiske Museum, Folkemindemuseet samt Det moderne Histories Museum kan man favne meget af de i alt 9000 års historie, som dagens Cypern bygger på. Det er vigtigt, men vel, ikke uomgængeligt for en Cypern-farer - der er meget at se og opleve andre steder på øen.
Den brogede mosaik, som forbinder den hellenistiske fortid, osmannernes langvarige besættelse og briternes kortere kolonitid må opleves rundt om på øen. Den energiske Cypern-rejsende kan heller ikke komme uden om at tage en tur til Nord-Cypern (men altså kun via Tyrkiet, hvis man ikke vil skaffe sig mange vanskeligheder på halsen). Selvsyn gavner under alle omstændigheder den mellemfolkelige forståelse.
Og her er vi ”udenforstående” heldige, idet vi altså kan besøge begge dele af øen. En dansker, som er gift med en kvinde fra Nord-Cypern, oplevede her i år 2001 at blive pådraget et helt utroligt besvær med at få lov til at få sin nord-cypriotiske familie på besøg i Danmark - på grund af danske myndigheder, der forlangte en aktuel erklæring om disses tyrkiske indfødsret! Det er med andre ord en tvivlsom affære at vere nord-cypriot, fordi man skal bekende sig som tyrk for at kunne rejse ud i verden!
Desværre er mistilliden mellem dem med græsk og dem med tyrkisk rod – en mistillid, som ikke sjældent har antaget hadets proportioner - meget stærk. Det lægger en tung byrde på FN, som med soldater har været til stede for at holde partene fra hinanden siden 1964 - og som siden 1974 har skullet vogte den grønne linje, våbenstilstandslinien. Danmark deltog i Cypern-FN-styrken 1964-92.
Cyperns ansøgning om optagelse i EU tjener til at forstærke modsætningerne. Tyrk-cyprioterne har giort opmærksom på, at et medlemskab ville være i strid med London- og Zürichaftalerne, der ligger til grund for Cyperns forfatning. Herefter må Cypern ikke tiltræde nogen international traktat eller international organistion uden at både Grækenland og Tyrkiet har gjort det. Som bekendt er Tyrkiet i dag ikke medlem af EU.
I Strasbourg taler Europarådet fortsat dunder til Tyrkiet for ikke at ville betale erstatninger til de titusinder af græsk-cyprioter, der ved Menneskeretsdomstolen er tilkendt store erstatninger for deres betydelige økonomiske tab - al den ejendom, de måtte forlade nordpå. Risikoen for en eksplosiv udvikling er absolut til stede.
OBS: ovenstående tekst er indscannet fra medlemsbladet, men illustrationerne kunne desværre ikke overføres.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside