'Det store spor' gennem Afghanistan
Tekst: Bertel Kristensen
”Where do you come from?” spørger tæppehandleren, hvis udvalg ligger bredt ud hen ad rækværket langs Kabul-floden. ”Do you know Klaus, do you know Lennart’?” lyder det næste spørgsmål. Det viser sig, at Akbar, som tæppehandleren hedder, har rejst sammen med Klaus Ferdinand og Lennart Edelberg, de to danske forskere, som har beskæftiget sig mest med det fattige bjergland.
Endnu i 1968 - det beremte år - var det de færreste, der forbandt Afghanistan med afghanerpelse og stærk hash, sådan som det var tilfældet nogle få år senere. Men den intense trafik af unge rygsækrejsende ad ”the overland route” til og fra Indien og Nepal havde allerede stået på i nogle år.
De rejsende, der prioriterede komfort og sikkerhed frem for hurtighed, kunne vælge toget det meste af vejen, men valgte man ruten gennem Afghanistan, var bus den eneste mulighed. Det var så både billigt og hurtigt og ikke specielt ubekvemt. Vejen var første klasses. Den øvrige trafik domineredes i høj grad af iøjnefaldende dekorerede lastvogne med påmalede landskabsbilleder, blomsterranker og kulørte lamper, der ledte tanken hen på de billeder, der ses på karruseller og luftgynger i et omrejsende tivoli.
I betragtning af, at der er tale om en hovedstad, virker Kabuls bymidte meget lidt storbyagtig. Gade op og gade ned ses små tehuse med shish kebap over trækulsild, en stor samovar og en samling små japanske porcelænstepotter, der har været klinket adskillige gange, og hvor tuden er erstattet af et blikrør. Mange af de forretningsdrivende er sikher, og fra rejsegrammofoner rundt om i tehusene høres på flere hundrede meters afstand iørefaldende indiske filmmelodier, sunget af den stjerne, der regnet efter fanskarens størrelse må være verdens mest populære gennem de sidste 50 år, den indiske sangerinde Lata Mangeshkar.
Om fredagen, den ugentlige helligdag, holder folk picnic i græsset under træerne i byens parker. De fleste, men ikke alle kvinderne, var klædt i burqah, hvor øjnene var dækket af hæklet mellemværk som på gammeldags pudebetræk. Men den unge familie, som jeg, sammen med nogle medrejsende, besøgte i et mellemklasse- forstadshus i udkanten af Kabul, og som arbejdede for et schweizisk firmas afdeling i byen, kunne man lige så godt have mødt et sted i Sydeuropa.
På vej fra Kabul mod Peshawar via grænsen i Khyber-passet standser bussen ved et check-point i det pashtunske område på den pakistanske side. Hver passager betaler en rupee - svarende til en krone, - der samles ind, hvorefter bussen fortsetter.
Da jeg efter 3 måneders rejse i Indien, Nepal og Sri Lanka ser Kabul igen, er det efterår, tredje uge i oktober. Bjergene rundt om byen er dækket af et lag nyfalden sne, og de lange poppelalléer langs byens udfaldsveje lyser med gult efterårsløv mod en dybblå himmel. Selv om solen bager, føles luften kølig og skarp, og der lugter af visne blade, dårlig forbrændt benzin, brænderøg og shish kebap. Rundtom sælges gyldentgule druer, der smager himmelsk.
To dagsrejser - eller et døgn - med bus bringer en ad hovedvejen i en stor bue gennem det store land, fra Kabul via Kandahar til Herat. Indkvarteringen i Kandahar foregår på et koldt 5-sengs værelse på et billigt hotel, hvor to tyske narkomaner tænder lyset klokken 3 om morgenen for at junke. I følge de medrejsende, var dette ikke noget usædvanligt, når man rejste ad "det store spor".
Der blev berettet om adskillige særprægede skæbner, foruden hvad de selv havde oplevet, dels i retning af smukke steder og grænseles gæstfrihed (helst lidt væk fra "det store spor"), dels i retning af chikane fraa grænsemyndigheder, herunder tvangsklipning ( langt hår var ikke velset).
10 år senere tyndede, trafikken ud, til dels på grund af skrappe visumkrav, uroligheder og krig for Afghanistans vedkommende. Samtidig, og nok så væsentligt, blev flybilletter så billige, at de blev et reelt alternativ. Så rejsetrafikken ad "det store spor" er historie, - men en historie der, så vidt jeg ved, ikke er skrevet.
Bertel Kristensen
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside