Tilbage til De Berejstes hjemmeside

Jorden rundt på 52 dage

Niels Gadegaard
(tidligere publiceret i 'Restauratøren')


REJSEBREV NR. 1

Ladies and gentlemen - mine damer og herrer!

Vi starter nu indflyvningen til Bangkok lufthavn og forventer at lande om ca. 20 minutter, nærmere betegnet kl. 15.10 lokaltid. Temperaturen i Bangkok er 35°, lyder det over flyets højttaleranlæg på SK 973 fra København. Min rejsefælle Jørgen Andersen, Hørning Kro, og jeg er på vej til vort første rejsemål Thailand. Efter starten fra Tirstrup i aftes og flyskift i Kastrup har vi nu tilbagelagt 8583 km og sætter nu uret 5 timer frem. Efter 11 timer er vi nået til Bangkok - porten til Det Fjerne Østen. Vi bliver indlogeret på 16. etage på Riverside Plaza Hotel i Bangkok, som ligger lige ned til floden Menam 25 km nord for Siambugten. Thailand er 513520 km og bebos af 58 millioner mennesker, hvoraf de 8 millioner bor i hovedstaden Bangkok, som blev grundlagt i 1782. Vi slapper af på hotellet om aftenen og stifter bekendtskab med østens eksotiske retter.

9/7. Efter morgenmaden tager vi på rundtur i byen. Trafikken er utrolig hektisk og langsommelig, så vi tager med en af de hurtigtgående passagerbåde, som krydser op og ned ad floden dagen lang. Børnene bader og berster tænder i det snavsede vand. Vi besøger China Town, ser på templer og paladser og studerer lokalbefolkningen.

10/7. Vi forlader Bangkok allerede kl. 06.00 om morgenen og sætter kursen mod nord, mens solen står op i øst. Vi er på vej til Riwer Kwai og efter et kort stop i byen Kanchanaburi ankommer vi til floden først på formiddagen. Vi besøger krigskirkegården, hvor mere end 7000 af de i alt 16000 allierede krigsfanger, som mistede livet under bygningen af den 415 km lange "Dødens jernbane" og den legendariske bro, ligger begravet. Ved floden ligger der et krigsmuseum, som er udstyret med våben, billeder, tegninger og mange andre efterladenskaber fra 2. verdenskrig. Vi spadserer over broen og senere kører vi over broen med tog på en tur langs floden gennem regnskoven og ser arbejdende elefanter, rismarker, vandfald os en stor dæmning, inden vi efter en 550 km lang køretur når tilbage til Bangkok sent på aftenen.

11/7. Vi kører i taxa til den danske restaurant "Den Hvide Svane", som ligger 7 km fra hotellet. Turen tager mere end 2 timer i den store by med den hektiske trafik. Selv om der er tresporede gader, går trafikken utroligt langsomt, og vi holder i store køer ved lyskrydsene. Vi får fortalt, at vognparken stiger med 200 flere køretejer pr. dag. På hjemturen tager vi med "tuktuk"- et trehjulet køretej med chauffør og 2 siddepladser (vi så ofte en "tuktuk" med op til 5 passagerer og bagage). Køretøjet kan køre op til 70 km i timen, så det er en særdeles halsbrækkende oplevelse.

12/7. Vi kører med minibus til Pattaya, 150 km syd for Bangkok, og bor på Hotel Bay Breeze, 100 meter fra stranden. Om aftenen er vi til et stort show med thai-dans, thai- boksning, musik og sang, hvilket var en stor oplevelse.

13/7. Vi taser på sejltur til en lille korale i Pattayabugten, hvor dagen går med badning, og frokosten, bestående af forskellige skaldyr, serveres i et telt ved strandkanten. Om aftenen besøger vi restauranten "Kong Frederik", hvor vi spiser dansk bøf med løg. Restauratøren hedder Jørgen og stammer fra Faxe Ladeplads. For at drive restaurant i Thailand må man være gift med en thailænder, og Jørgen må som udlænding rejse til Malaysia hver 3. måned i et døgn for at få sit pas stemplet (det er nu lettere at være kromand i Herning eller værtshusholder i Århus).

14/7. Turen går tilbage til Bangkok, hvor vi igen overnatter på Hotel Riverside Plaza.

15/7. Det er vor sidste dag i Thailand. Om eftermiddagen tager vi til hovedbanegården i Bangkok for at påbegynde en 22 timer og 1260 km lang togrejse til Butterworth i Malaysia.

REJSEBREV NR. 2

H.C. Andersen, som reiste rundt i12 forskellige europæiske Iande - fortrinsvis i hestevogn, f.eks. Polen, Italien og Spanien, levede fra1805-1875, og faktisk var hunderæd for at rejse, sagde disse forløsende ord: "At rejse er at leve".

15/7. Vi andre stiger på toget i Bangkok og får vore pladser anvist af sovevognskonduktøren, og præcis kl. 15.00 starter vor 22 timer lange togrejse sydpå. Selvom toget ikke har samme standard som IC 3- togene, findes der både restaurationsvogn og to forskellige toilettyper om bord. Det ene er med normal kloset, medens det andet er et såkaldt pedaltoilet med et hul midt i gulvet, som udelukkende anvendes af muslimerne, Efter en times kørsel er vi kommet ud af byen og forstæderne og kører gennem et område med rismarker på begge sider af toget. Det er pigerne, som arbejder i rismarkerne, medens mændene pløjer markerne med okser som trækkraft. Solen går ned i vest kl. 18.30, og så er der virkelig mørkt udenfor. Vi får serveret 3 retter thaimad og drikker øl til. Maden er billig i Thailand, men øllerne koster 30 kr. pr. styk. Toget rasler af sted med 60-70 km i timen, og de fleste vogne uden aircondition står samtlige vinduer vidtåbne.
Vi stopper ved mange stationer med fremmedartede navne som Samut Sakhon, Samut Songkhram, Prachuap Khiri Khan, Chumphon og Surat Thani. Vi slutter af med et par drinks i restaurationsvognen, som allerede lukker kl. 22.00. Grunden til den tidlige lukketid skyldes, at togvognene bliver aflåst om natten med bevæbnede vagter i hver togvogn. Det meste af togpersonalet er gået til køjs, inden vi vender tilbage til sovevognen. Det er bare det rene luksus at have sin egen seng - kokken sover på en avis foran sit komfur, og resten af personalet ligger rundt omkring på gulvene og sover sødt. Kromanden er en gentleman, så han snupper overkøjen i vores kupé. Selvom toget rasler og skramler afsted, falder vi hurtigt i søvn og føler os som Jeppe i baronens seng.

16/7. Vi er et par ældre herrer, så kl. 03.00 om natten skal vi på toilettet. Minsandten om der ikke ligger en mand og sover foran klosettet. Kl. 07,00 om morgenen vækker sovevognskonduktøren os, og vi må ud af kejerne. Barbering og vask foregår midt i vognen. Kl. 07.30 serveres der æg og bacon med ske, som man har for sædvane i Thailand. Toget holder på en station, som hedder Songkhla, inden vi fortsætter gennem regnskovene til Malaysia.Thailænderne i almindelighed og togpersonalet i særdeleshed er ualmindelig rare og smilende, og vi får en virkelig god service på toget, selvom forholdene er meget primitive.
Kl. 10.00 stopper vi ved grænsen mellem Thailand og Malaysia, nærmere betegnet på grænsestationen Padang Besa. Vi forlader toget og går gennem paskontrollen til tolden. Det første vi bemærker, er et meget stort skilt, hvorpå der står, at passagerer, som indfører narkotika, får dødsstraf. I Thailand er man mere "humane", da straffen her kun er livsvarigt fængsel for at være i besiddelse af narkotika. Vi skifter tog i Padang Besa til de malaysiske statsbaner, som er en tand bedre end toget i Thailand, og fortsætter syd på gennem tropiske regnskove, som dækker hovedparten af landet. Vi ser rismarker og mange gummiplantager fra togvinduet. Malaysia er verdens største gummiproducent og udover gummi eksporterer landet tin og jernmalm. Kl. 13. ankommer vi til Butterworth, som er en stor havneby. Herfra går turen til øen Penang over den 13 km lange Penangbro, som er den længste bro i det fjerne Østen. Vi bor på Hotel Ming Court, som ligger lige i centrum af Georgetown. Øen Penang er 1035 km stor og beboes af ca. 800.000 indbyggere, hvoraf de 500.000 bor i selve byen Georgetown.

17/7. Vi tager på rundtur i byen og ser på templer, bl.a. et buddhistisk tempel med en liggende Buddha på 30 meter. Vi ser et slangetempel, det kinesiske klanhus Khoo Kongsi og Fort Cornwalla, som med store kanoner blev brugt af englænderne til at forsvare øen mod portugisiske sørøvere.Om aftenen er vi ude at spise og oplever et fantastisk tordenvejr. Da vi skulle hjem til hotellet, var det ikke tit at få en taxa, ligesom i Århus, og vi måtte bruge apostlenes heste; kromanden havde det dårligt med de åbne kloaker i Georgetowns gader.

18/7. Vi tager til lufthavnen for at flyve til Kuala Lumpur, hovedstaden i Malaysia.

REJSEBREV NR. 3

La Ilaha Illa-Lla, Muhamed Rasulu-Lla
Der findes ingen anden Gud end Gud, Muhamed er hans profet

19/7. Klokken er 04.30, da vi bliver vækket af en forfærdelig larm. Vi bor på Hotel "Asien House" i Kuala Lumpur midt i byens gamle kvarter lige ved siden af den lokale moské. Det er muezzinen, der kalder til den foreskrevne bøn fra minareten. I dag foregår det på bånd fra 4 højttalere, som vender ud mod de 4 verdenshjørner på toppen af minareten. Vi er kommet til et rigtig muslimsk land, hvor der bliver kaldt til bøn 5 gange i døgnet - før solopgang, over middag, senere på eftermiddagen, efter solnedgang, og når natten er faldet på. Vi ankom i går fra Penang med Malaysia Airlines os landede i Subang Kuala Lumpur International Airport efter at have tilbagelagt en strækning på 248 km på 45 minutter. Malaysia har et areal på 330.000 km med en befolkning på ca. 16 millioner, hvoraf ca 1,4 millioner bor i hovedstaden Kuala Lumpur. Byen er en blanding af nyt og gammelt og er et fascinerende sammensurium af forskellige racer og kulturer. Vi tager på byrundtur og ser "Chinatown" og kører forbi det flotte ambassadekvarter, besøger en gummiplantage, en tinfabrik, en batikfabrik, en zoologisk have og bestiger de 272 trappetrin op til Batu-grotterne, hvor Malaysias største hindutempel er bygget.
Carlsberg har et stort bryggeri i Kuala Lumpur, og når vi forlanger en lokal øl, får vi straks serveret en Carlsberg. Varmen er stadigvæk meget trykkende om dagen, og termometret viser 36°. Vi har problemer med halsbetændelse og må på apoteket efter penicillin-tabletter og sover med halstørklæde på omnatten. Grunden til halsbetændelsen skyldes en kombination af varme om dagen og kulden fra aircondition-anlægget om natten på hotelværelset.

20/7. Vi flyver videre sydpå med Singapore Airlines og lander på Changi lnternational Airport på øen Singapore. Singapore har et areal på 580 km med en befolkning på ca. 2,5 millioner, hvoraf 80% er kinesere. Singapore er forbundet med fastlandet med en 1200 meter lang dæmning. Vi bor på Hotel Miramar, som er nabo til ØK.’s store hovedkvarter og læser. Vi sætter uret endnu en time frem. På hotellet møder vi en dansk ingeniør fra Nestved, som har boet på hotellet i 6 uger. Han arbejder for et dansk firma, som har sendt ham ud for at føre opsyn med opførelsen af et kraftværk på en af de 54 småøer, som ligger rundt omkring hovedøen Singapore.

21/7. Vi tager på rundtur i byen og besøger Chinatown og People’s Park, som er nogle af de ældste kvarterer i Singapore. Singapore er en utrolig ren by, og det koster store bøder at kaste papir og cigaretskod på gaden. Selv i hotellets restauranter og elevatorer er tobaksrygning strengt forbudt.

22/7. Vi tager med cable-car fra Singapore ud over havneindløbet til Sentosa, Stilhedens 8, som ligger syd for Singapore. Vi besøger "Fort Siloso", som var den sidste bastion, som engelske soldater forsvarede imod japanerne og til sidst måtte overgive sig i 1942. Malaysia og Singapore var besat af japanerne i perioden 1942-1945. Derefter går vi igennem en stor anlagt regnskov med gangstier og et utal af forskellige træer, buske og blomster. Vi ser en sommerfuglepark med 2500 sommerfugle og besøger "Underwater World", hvor det er muligt at vandre i en lang gennemsigtig plastictunnel og komme på få centimeters afstand fra kæmperokker, hajer og elektriske ål. Det er også muligt at stå op på et rullende fortov og glide igennem denne undersøiske verden. Vi ser, hvordan personalet svømmer rundt mellem hajerne og fodrer dem.

23/7. I dag går turen til en stor krokodillefarm med ca. 3100 krokodiller i alle mulige størrelser. Der afholdes et stort show, hvor vi ser krokodiller på op til 3 meters længde, og som vejer over 250 kg. Man får virkelig myrekryb, da en af dyrepasserne stikker hovedet ned i den store krokodilles gab. Derefter er der slangeshow med mange forskellige giftslanger. Tilskuerne bliver inviteret op på tribunen for at røre og bære på slangerne (kromanden og jeg betakker os høfligt, men bestemt).

24/7. Det er sidste dag i Singapore, så vi tager ud og besøger Jurong Fuglepark, som er en af de flotteste i verden. Parken har mere end 6000 fugle fra hele verden og mere end 500 forskellige arter Vi oplever hlandt andet et stort fugleshow og kører rundt i det fantastiske tog "Pano-rail", som kører på én skinne over trætoppene på en 1500m lang rute. Om aftenen spiser vi kæmperejer på vor stamcafé i People’s Park "Min Ho Restaurant" og drikker 70 cl iskolde Carlsberg til.

25/7. Vi pakker kufferter og tager med bus til lufthavnen, efter at vi har været pA vægten. Vi har begge tabt 7-8 kg, og vi må have livremmene frem for at holde benklæderne oppe.
Kl. 21.00 starter vi med Quantas Airlines QU006 sydpå over Ækvator til Sydney i Australien.

Rejsebrev nr. 4

Vinter i Australien og New Zealand

26/7. Inden QF 006 lægger an til landing på Kingsford Smith Airport, kaster vi et blik ned på storbyen Sydney, hvor operahuset ligger badet i et helt lyshav, Klokken er 05.05 australsk tid, og urene sættes 2 timer frem. Turen fra Singapore tog 6 timer og 55 minutter,og strækningen var på 6.288 km. Flyets kaptaj oplyser, at temperaturen er 5° på jorden. Vi havde glemt at tage misteltenen i ed, da turen blev planlagt derhjemme. Der er vinter syd for Ækvator, når vi har sommer i nord. Temperaturforskellen mellem 35° i Singapore og 5° Sydney kan virkelig mærkes. Vi bor på O’Malley’s Hotel, som lihger i Kings Cross. Sydney har 3,6 millioner indbyggere og ligger i delstaten New South Wales. Australien består af 6 delstater med et areal på 7.687.000 km.

27/7. Vi tager på havnerundtur og ser, hvor James Cook gik i land i 1T70 i bugten Botany Bay. Vi sejler under Sydney Harbour Bridge, broen, som var byens vartegn, indtil Sydney Opera House blev bygget i 1972. Om aftenen spiser vi på en restaurant i Kings Cross og hilser på værten, som er svensker.

28/7. I dag går turen til The Rocks (klipperne), som er et havnekvarter, hvor de første handelsskibe ankrede op første gang for mere end 200 år siden. I dag er det et historisk kvarter, hvor alle de gamle varehuse er blevet restaureret.

29/7. Vi besøger det berømte operahus, som ligger helt ud til vandet i Sydney Havn, både udvendig os indvendig og går på opdagelse i byen. Vi ser mange gamle bygninger fra den tidligere kolonitid, vandrer ned ad George Street, som også har utroligt mange højhuse. Det bliver regnvejr, og vi må tage undergrundsbanen til den nærmeste station Kings Cross.

30/7. Tidlig morgenmad på hotellet og afsted til lufthavnen, hvor vi går om bord på OF 043 til Auckland. Middagen på flyet består af hjortesteg og dessert med fri drinks. Vi lander planmæssigt kl. 15.15 efter en flyvetur på 3 timer i Auckland International Airport som ligger på Mangere halvøen 20 km sydvest for centrum. Auckland er en by på vulkaner - selvom de alle er udslukte og den højeste kun er 196 meter høj. Der findes i dag ikke mindre end 48 udslukte kratere i en radius af 20 km fra centrum. Vi flytter ind på Railroad Hotel i Queen Street, som er en af byens hovedgader. Efter at have pakket ud på værelset går vi til receptionen og spørger efter baren. Den unge mand bag skranken kigger skeptisk på os og fortæller, at Railroad er et afholdshotel ejet af Frelsens Hær. Kromanden og jeg kigger på hinanden og spørger meget forsigtigt om, hvor den nærmeste bar er, hvor vi kan få os et par øl og får den besked, at der ligger en bar lige ovre på den anden side af Queen Street, som han på det kraftigste advarer os mod at besøge. Vi får at vide, at der findes et par meget fine barer, hvis vi går ned af gaden mod havnen. Vi styrter over gaden og bestiller 2 øl ved bartenderen, som viser sig at være ejeren og stamme fra Toronto i Canada. Vi finder snart ud af, at baren er tilholdsstedet for Hells Angels, New Zealand. Aftensmaden på Hotel Railroad viser sig at vere smørrebrødsbord, som vi indtager med god appetit, og drikkevarerne består af juice.

31/7. Efter morgenmaden går vi på byrundtur i Auckland, og da regnen styrter ned, får vi besøgt en af de mere fine barer i Queen Street. Om aftenen spiser vi middag på en tyrkisk restaurant, inden vi afslutter aftenen med et par øl på Hells Angels baren. Vi sætter uret endnu en time frem.
Der bor 3,5 millioner i New Zealand, hvoraf de 900.000 bor i Auckland, og hele landet, som består af 2 store øer, har et areal på 269.000 km. Vi slapper af på hotellet på grund af regnvejr.

2/8. Vi tager på sight-seeing og besøger Auckland Zoo, hvor vi ser New Zealands nationale symbol den lille kiwi-fugl, passerer Auckland Harbour Bridge og kører gennem Henderson Valley med et utroligt flot landskab og stopper ved Lookout Paint, som er et udsigtspunkt, som ligger meget højt med udsigt over byen og omegnen. Vi stopper ved en vinbonde og får smagsprøver, og på hjemturen køres der forbi One Tree Hill, som er en kegleformet bakke med et ensomt træ og en obelisk, der står som et mindesmærke om forbindelsen mellem de hvide europæiske indvandrere og de indfødte maorier. Guiden fortæller, at der på New Zealand findes 186 væddeløbsbaner og 368 golfbaner.

3/8. Vi tager til lufthavnen og går om bord på New Zealand Airways QF 340 for at flyve vestpå tilbage til Sydney. Turen varer denne gang kun 2 timer og 15 minutter på grund af den stærke vestenvind, og strækningen er på 2.165 km. Urene stilles en time tilbage. Efter 2 timer i transit stiger vi igen om hord på Quantas Airlines QF 291 med kurs mod Nadi på Fiji øerne.

Reisebrev nr. 5

Findes der et paradis på jorden, må det vere Fijiøerne

3/8. Quantas Airlines OF 291 lander planmæssigt i Nadi kl. 23.55 lokaltid, efter at vi er tilbage på den nordlige halvkugle og igen har overfløjet Ækvator i 10.000 meters højde, og urene sættes 3 timer frem (dansk lokaltid er nu 12.55). Stewardessen henstiller til passagererne om at blive siddende på deres pladser, da kabinen skal sprøjtes med insektdræbende væske. Ind i flyet ankommer 2 kæmpestore negre, som nu begynder at oversprøjte passagererne med hver sin store spraydåse, 5 minutter efter forlader passagererne flyet, totalt groggy. Efter paskontrol og toldeftersyn går turen til Dominion Hotel, som ligger 5 km fra lufthavnen, til overnatning. Turen fra Sydney tog 4 timer og 20 minutter, og flyvestrækningen var på 3170 km.

4/8. I dag går turen ind til Nadi by for at få et første indtryk af Fiji. Det viser sig, at Nadi er en meget lille by. med ca. 5.000 indbyggere, og udover en stor hovedgade med mange sidegader består den af en meget stor markedsplads med salg af grøntsager, frugter, kød og fisk. Vi forbavses over, at fijianerne, som er negroide, er så utrolig høje og kraftige. Mandene er helt op til 2 meter høje, og kvinderne op til 180 cm. De er utroligt venlige og smilende, og turisterne føler sig virkelig velkomne i Fiji-øerne, som består af to store øer Viti Levu (10.500 km) og Vanua Levu (5.500 hnl) samt omkring 800 mindre, hvoraf ca. 100 er beboet. Arealet af øerne er på 18.272 km, og befolkningen er på ca. 750.000 indbyggere, som består af 300.000 indere og 450.000 indfødte fijianere. Øerne er omgivet af koralrev og klippeskær opbygget af gamle vulkanske bjergarter, og klimaet er tropisk. Fiji-øerne blev først opdaget i 1643 af hollanderen A.J. Tasman, medens den engelske kaptajn og og opdagelsesrejsende James Cook besøgte en af de ubeboede øer i 1777.

5/8. I dag går turen rundt på øen. Turen går til byen Lautoma, hvor det lokale fiskemarked besøges. Turen går videre til en lille fiskerby med rundvisning af byens faciliteter. Bussen passerer marker med sukkerrør, ris, kokosnødder, bananer og ananas, som erhvervslivet er baseret på. Inderne behersker næsten det samlede landbrug, handel og færdsel, og Fiji-øerne betragtes som et "lille Indien i Stillehavet". Eftermiddagen tilbringes ved hotellets store swimmingpool med svømning, læsning, kortskrivning og kolde drinks.

6/8. I dag går turen til søs, nærmere betegnet på et 3 dages krydstogt rundt til nogle af Fiji-øerne. Skibet "Duchess of The Isles" har en besætning på 20 mand og en kapacitet på 40 passagerer. Det er lavsæson i august, så vi bliver kun 19 passagerer fra Japan, Australien, New Zealand, Canada, USA, Tyskland og vi 2 fra det mørke Jylland. Maden, kahytterne og servicen om bord er utrolig flot. Besætningen om bord står simpelthen på pinde for passagererne. Om aftenen under middagen bliver vi placeret ved kaptajnens bord. Skibet ankrer op ved en af de små øer for natten.

7/8. Efter morgenmad sejler vi videre ud i den melanesiske øgruppe og ligger for anker ved en af de mange ubeboede øer, hvor de unge dykker ned til koralrev og tusindvis af farvestrålende fisk, medens vi andre sejler med kaptajnen i en gummibåd med påhængsmotor ind til stranden for at bade og nyde kolde forfriskninger. Vel tilbage på skibet serveres frokosten på soldækket. Vi sejler alle ind til en beboet ø for at besøge høvdingen i landsbyen. Jeg får den store ære at blive udnævnt til høvding for én dag for gruppen. Vi kommer ind i en stor hytte, hvor høvdingen sidder i skrædderstilling på kokosmåtter foran en stor skare krigere i fuld krigsmaling. Jeg bliver placeret lige foran de 18 andre deltagere. Høvdingen byder os hjertelig velkommen til byen,og vi bliver budt på "kawa", som er en drink, som i en stor træskål i et viskestykke med specielle jordrødder bliver presset ud i vand. Drikken er af en brunlig konsistens og smager forfærdeligt. Høvdingen får først serveret drinken, men i en mindre træskål, klapper i hænderne 2 gange og siger "BULLA BULLA" og drikker ud i én mundfuld og klapper igen i hænderne og siger igen »BULLA BULLA«. Nu er turen kommet til mig, og jeg gentager samme ritual som høvdingen. Derefter får deltagerne i gruppen og krigerne også en skål med "kawa" og gentager igen ritualet. Efter en 4-5 drinks kan man mærke, at det er en meget stærk drink. Efter en halv times tid, hvor vi er ved at blive helt radbrækkede af den uvante skrædderstilling, takker høvdingen for vort besøg, og jeg takker af for vores gruppe. Vi sejler tilbage til båden og slapper af på soldækket, bader eller dykker.
Om aftenen bliver gruppen igen placeret i bådene og sejlet gennem brændingen ind til øen til en stor festmiddag. Maden bliver tilberedt på åbne ildsteder på jorden og bliver serveret i hytten med øl og vin. Vi er tæt på Ækvator, så solen går ned kl. 18.30, så det er buldrende mørkt, da vi sejler tilbage til skibet, efter at vi har set et stort danseshow med hele landsbyens beboere for fuld udblæsning, og hvor vores gruppe bliver beordret ud at danse med de store flotte kvinder og mænd. Skibet ligger igen for anker natten over.

8/8. Efter morgenmad i salonen sejler vi tilbage mod øen Viti Levu med stop ved et par små øer, hvor flere af deltagerne står af skibet. Det var et flot syn at sejle ind på de kridhvide sandstrande med palmer og små hoteller. Flere af disse øer var på størrelse med et større dansk fodboldstadion, Vi bliver kørt tilbage til Hotel Domion i Nadi for overnatning.

9/8. Det er den sidste dag på Fiji, og vi kører forbi mange flotte sandstrande til hovedstaden Suva. Byen har 80.000 indbyggere, og vi ser de mange flotte ambassader, og på Suva Museum ser vi bl.a. hjerneskallen af den svenske missionær Charles Savage, som blev dræbt og ædt i 1790 af de lokale fijianere, som var kannibaler. De lokale fijianere åd de første missionerer, som kom til Fijiøerne fra Australien i årene 1780-1790. De spiste kun hjernerne og hjerterne på de ankomne missionærer. Charles Savage’s hjerneskal blev siden anvendt til at drikke den nationale drik "kawa". Vi pakker kufferterne og tager til Nadi Lufthavn.

10/8. (mandag). Afgang med Quantas Airlines QF 291 kl. 00.55 med kurs mod Honolulu på Hawaii.

REJSEBREV NR. 7

Verdens næststørste land CANADA

17/8. Alle stationerne på Hawaii-øerne har den foregående dag haft ekstra udsendelse om 2 orkaner, som er på vej mod øerne. Efter starten med OF325 kl. 00.15 passerer vi en af de 2 orkaner i 11000 meters højde, men kan ikke se den på grund af mørke. Turen er på 4334 km og varer 5 timer og 30 minutter, og ved landingen i Vancouver er klokken 9.15 Canadisk tid, og urene sættes endnu 3 timer frem, (nu er klokken i Danmark 18.15). Canada har et areal på 9976 km og et indbyggertal på ca. 30 millioner. Canada er verdens næststørste land efter Rusland og består af 10 forbundsstate. Vancouver ligger i staten Britisk Colombia. Byen er opkaldt efter den engelske officer George Vancouver, som ledsagede kaptajn Cook på hans sidste opdagelsesrejse i 1778. Vi skifter fly og starter igen med et lille 2 motores Super Stream 31 fly med plads til 21 passagerer til Vancouver Island. Turen tager12 minutter og strækningen er på kun 68 km. Vancouver Island er en ø på 32135 km (ca. på størrelse med Jylland og Fyn), som blev opdaget i 1774 af spanske søfolk.

Hovedstaden hedder Victoria, som samtidig er hovedstad for hele forbundsstaten Britisk Colombia. Vi lander på den lille flyveplads Cassidy Airport ogbliver budt velkommen af kromandens bror Anders, som har boet i Canada siden 1957. Anders og hans kone Ulla bor 45 km nord for lufthavnen nær byen Parksville, i et stort hus med 5 tønder land op til en stor skov. Vi er rigtig kommet på landet, og Anders har både høns, gæs og grise. Frokosten består af et rigtig dansk frokostbord med øl og snaps. Eftermiddagen går med sight-seeing i omegnen, og aftenen slutter af med middag, kaffe og cognac. Brødrene har meget at fortælle hinanden og efter at have smagt på den lokale whisky kommer samtalen rigtig i gang, så klokken bliver 03.00 inden vi kommer til køjs.

18/8. Vi tager på ørundtur og spiser frokost på en restaurant med udsigt over det blå Stillehav. Om aftenen laver Ulla og Anders grillaften med ca. 20 gæster, som består af børn og børnebørn, kusiner, svogre og svigerinder, som kromanden kender fra tidligere besøg. Vi møder Ida, som har gået i samme skole som jeg (Fjordsgades skole i Århus) og hvis nevø Palle Sørensen er politiassistent i Odense, som jeg har spillet i orkester med rundt omkring i Danmark, Belgien og Canada (verden er lille og fuld af overraskelser).

19/8. Dagen går med endnu en rundtur, hvor vi ser store søer med masser af laks, bjerge og vandfald. Om aftenen inviterer vi vort værtspar på middag i Parksville og slutter af på en lokal bar. De canadiske barer lukker desværre allerede kl. 23.45.

19/8. Vi kerer til Cassidy Airport og flyver igen over Georgiastrædet til Vancouver (turen tager dennegang 13 minutter). Vi bor i Downtown Vancouver på Hotel Green Brier på Robson Street, lige for for Sheraton Hotel. Kvarteret er fuldt af restauranter af mange forskellige nationaliteter, og vi besøger en vietnamesisk restaurant.

20/8. Turen lakker nu mod afslutningen og vi tager til Canada Airlines kontor i Georgia Road for at få vores flyvebilletter bekræftet til Los Angeles og København. Det er utrolig vigtig at gøre det senest 72 timer fer afgang, da man ellers kan risikere at pladserne btiver solgt til anden side.

21/8. Dagen går med sight-seeing i Vancouver med besøg på havnen og Oueen Elisabeth Park, hvor vi møder mange brudepar af forskellige nationaliteter. Det er lørdag i dag og vi ser både kinesere, japanere, hinduer og muslimer i farverige klædedragter.

22/8. Det er søndag, så dagen går med besøg i Chinatown og en kørefur med Sky-Train rundt i byen, hvor man ser alting lidt fra oven. Byen ligger ved en flodudmunding og har mange flotte broer, som forbinder de forskellige bydele. Vancouver har 1,2 millioner indbyggere, og vejret er 29 grader varmt.

23/8. Turen går til lufthavnen som ligger 20 km fra centrum.

Rejsebrev nr. 8

California den gyldne stat

23/8 IQ. Kl.17.40 lander vi i Los Angeles International Airport med Canada Airlines CP 325 efter en flyvetur på 1968 km og flytter ind på Viscount Hotel, kun 3 km fra lufthavnen. Los Angeles ligger i staten California og har en befolkning på 12 millioner indbyggere. Hele staten California er på 405000 km’ og har en befolkning på 25 millioner indbyggere. Staten California blev opdaget af spaniolerne i året 1540 og blev solgt til USA i 1848 efter den amerikansk- mexikanske krig. Klimaet i California er subtropisk med vinterregn.

24/8 I dag går turen til Santa Monica, som ligger 20 km nord for Los Angeles ud til Stillehavet, med flotte sandstrande og store feriehoteller. Vi ringer til min gamle ven Arnold Søe, som bor tæt på lufthavnen, og som jeg har besøgt både i 1961 og 1986. Arnold er en gæv gammel vestjyde, som fortæller at han har gået i skole med min far i Hanning Skole ved Skjern fra 1913-1918. Han rejste til USA i 1927 og er i dag 87 år gammel. Han går stadigvæk på arbejde hver dag som anlægsgartner i sit firma "Pacific Landscape Service", hvor han anlægger haver for mange berømte skuespillere i Hollywood og Beverly Hills.

25/8 I dag b1iver vi afhentet på hotellet af Arnold, som kører os en tur ned til Long Beach for at besøge luxuslineren Queen Mary, som ligger til kajs i dag. og er omdannet til et hotelskib med mange restauranter. Skibet blev søsat i 1936 og sejlede Atlanten tynd mellem England og USA i mange år. Vi får tid til en lille rundtur på skibet, og ser både maskinrum og kommandobro. Senere på dagen går turen til Beverly Hills og Hollywood. Los Angeles er fuld af free-ways (trafikgader) med op til 4 spor i hver retning. Kromanden og jeg er enige om, at det er godt, at det ikke er os, der skal køre i den utrolige trafik. Om aftenen spiser vi middag, inden turen går tilbage til Viscount Hotel.

26/8 I dag går turen til Hollywood, hvor vi ser Sunset Boulevard med de berømte fliser i fortovet med håde fodaftryk og håndaftryk af de gamle og nye filmstjerner. Vi tager videre til Hollywood Universal Studios, som er verdens største filmstudie med et areal på 420 acres. Vi kører rundt med en specialbygget hus og ser kulisserne, som bruges til filmoptagelser. Vi oplever et stort jordskælv, et snelavineskred, King Kong-uhyret, et helikopterstyrt og ser hvordan man optog hvalscenerne i "Dødens Gab". Der bliver også lejlighed til at se hvordan "Miami Patruljen" bliver optaget, og der stuttes af med et Wild Westshow.

27/8 I dag er det den sidste dag i Los Angeles, og turen går igen til lufthavnen. Kl. l7.30 starter SK932 med kurs mod Kastrup. Turen er på 9038 km og varer 10 timer og 30 min. SAS er og bliver verdens bedste luftfartsselskab med den utrolige gode service.

28/8 Kl. 13.30 lander vi igen i Kastrup og skruer uret 9 timer frem. Vi er tilbage i Danmark efter at have rejst Jorden rundt på 52dage. Ude er godt, hjemme er bedst. Vi skifter tøj i lufthavnen og tager de sidste 158 km med Danair tit Tirstrup på 22 min., hvor gensynsglæden er stor ved modtagelsen af vore koner, børn, svigerbørn og børnebørn. Rejsen er slut, efter at vi har fløjet 44218 km med 8 forskellige luftfartsselskaber, med 15 starter og landinger, og besøgt 8 forskellige lande både på den nordlige og den sydlige halvkugle.



Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside