Australien, januar 1994

Fly i Tirstrup lufthavn

Nordvestkysten af Australien

I slutningen af 1993 var jeg begyndte at overveje en tur jorden rundt i januar 1994. Men under mine foreløbige sonderinger viste det sig problematisk at få flyreservationer til og fra Australien i januar, så jeg endte med at udskyde dette projekt 3 måneder. I mellemtiden gik jeg så og funderede på hvad jeg skulle lave i januar. Det viste sig at min faste leverandør Larsen Rejser også her havde et godt tilbud: en 2-ugers rundtur i Australien, og den købte jeg (desværre var der udsolgt på turene med en ekstra uge tilsidst). Så stod jeg altså der med en rejse til Australien.

Der foregik netop i de dage nogle enorme skovbrande i omegnen af Sydney, så jeg var bekymret over om Sydney ville blive skåret ud af programmet. Jeg gik endda så vidt som til at ringe til rejsebureauet for at være sikker på at rejsen ville blive gennemført efter planen. Derinde oplyste man beredvilligt at samtlige andre der havde ringet ind havde haft den stik modsatte bekymring, men sådan er vi så forskellige. Vi ankom de facto i god ro og orden til Sydney efter et helt døgns flyvning med Gulf Air (der forresten udskænkede fri sprut så profeten må have roteret i sin grav). Der lugtede let svedent, og alle udflugter til de p.t. alt andet end Blå Bjerge var suspenderet, men ellers virkede situationen ikke specielt foruroligende.

Vombat i Taronga Zoo, Sydney

Jeg besøgte den følgende dag først den berømte Taronga zoo, som man kommer over til med en færge fra Circular Wharf. Fra færgen kan man se Utzon's Operahus samt hele Sydney's skyline. Senere samme dag besøgte jeg Akvariet i Darling Harbour samt det nærliggende Maritime Museum. Museets almindelige samlinger fylder 3 etager, og udenfor ligger bl.a. et stort marinefartøj (som man kan besøge) samt diverse mindre skibe. Så det er en ganske stor historie. Herinde glemte jeg utroligt nok min hvide plastic-kineserhat - en souvenir fra den Forbudte By i Beijing, og jeg var dybt nedbøjet, indtil jeg dagen efter kunne afhente den i museets kasse med hittegods. Således oplivet kunne jeg fortsætte afgræsningen af Sydneys seværdigheder med besigtigelsen af det tekniske Powerhouse-museum og det centrale Museum of Australia, der udstiller alt muligt mellem himmel og jord.

Overdækket plads, Alice Springs

Efter de 2 dage i Sydney fløj vi ind i det røde centrum, til Alice Springs. Det er en rent forbløffende by: der er tusinder af kilometer til nabobyerne, og der er glohed rød jord og bjerge hele vejen rundt om. Og alligevel virker det som en afslappet, velfungerende og helt normal by med et nydeligt folkebibliotek. Selvfølgelig har den sine særheder, såsom grøn mælk med tyggegummismag, men alt i alt er det en ganske tiltalende by. Det hele står og falder naturligvis med muligheden for at tappe vand fra underjordiske reservoirer; den dag brøndene tørrer ud, er det nat med Alice.

Ayer's Rock (Uluru)

Alice har en flod (Todd River) hvorpå der foregår kapsejladser. Dvs. man har skåret huller til benene i bunden på bådene, og så løber man. Men just den foregående sejlads havde man måttet aflyse, ved ded at der undtagelsesvis var vand i floden. Man har også en telegrafstation lidt nord for byen. Alice blev faktisk grundlagt på grund af denne telegrafstation, der nu er museum. Ikke mindst under 2. verdenskrig var det af vital betydning, at telegrafen virkede. Det er der en eller anden der har skrevet en berømt roman om. Dog ikke så berømt at jeg har gidet læse den.

Fra Alice kørte vi ad de røde grusveje ned mod Uluru nationalpark. Tidligere var der masser af souvenirkiosker, overnatningssteder og spisesteder klods op ad Ayer's Rock, men da de indfødte fik rettighederne til Ayer's Rock tilbage, var det et krav at den slags skulle væk; til gengæld accepterede de - med et vist ubehag - at turisterne klavrer op på klippen. Overnatning foregår altså nu i en hotelkoloni ved navn Yulara. Bestigningen begynder ved solopgang så man slipper for den værste middagshede. Halvvejs oppe tog jeg en solid slurk af den 'saft' jeg havde købt dagen før i Yulara; det viste sig at være saft til fortynding (så nu ved jeg hvad 'cordial' betyder på engelsk). Dermed var det slut på min bestigning af Ayer's Rock...

King's Canyon (Watarrka) . . . Edens Have		The Olgas (Kata Tjutas)

På tilbagevejen mod Alice overnattede vi ved Watarrka, King's Canyon. Det er i virkeligheden en trekantet revne i et 200 m højt plateau, og der er masser at se i og omkring revnen. I bunden er der en sø med frodig vegetation rundt om; dette sted kaldes Edens Have. Men jeg er da lidt bange for at alle de skidne turister tilsmudser vandet. Fra den videre kørsel herfra mindes jeg et sted hvor der blev serveret kænguru-burgere (de smagte naturligvis udmærket), og jeg har i mine samlinger også et fotografi af et termometer der viser 69° celcius i skyggen.

Turen gik til et et sted ved navn Ross River Homestead. Der var ikke meget at lave her, bortset fra en udflugt til et guldgraverby i 'nærheden'. Da jeg ikke ynder at sidde på min flade i dagevis, stod jeg dagen efter ankomsten op kl. 6 om morgenen og spadserede til N'Dhala Gorge og tilbage igen. Der er nogen usikkerhed om turens længde: da jeg spurgte dagen før på kontoret, sagde de 8 km,

N'Dhala Gorge

men et vejskilt udenfor farmen sagde 13 km. Reelt har der nok været en halv snes kilometer stort set uden skygge undervejs - bortset fra skyggen under de trilliarder af fluer der holdt vagt derude. Jeg var tilbage ved middagstid, og da indtraf det totalt usandsynlige: det begyndte at regne, og jeg fik chancen for at se (og fotografere) en dobbelt regnbue.. midt i den australske ørken!

Der var afsat 2 overnatninger i denne temmeligt ligegyldige turistfælde. Allerede i Larsens katalog året efter havde man strøget Uluru, Kata Tjuta og Watarrka af programmet, men beholdt Ross River Homestead. Jeg begriber ikke denne aldeles tåbelige disposition.

Dobbelt regnbue over Ross River Homestead

Nå, men efter turistfælden fik vi en yderligere overnatning i Alice Springs. Herfra kørte vi til Adelaide med det legendariske tog 'The Ghan'. Dvs. - det er ikke længere den oprindelige Ghan, for man har flyttet ruten. Oprindelig blev sporene lagt i diverse udtørrede flodlejer, fordi det var så nemt og fladt. Resultatet var at sporene skyllede væk, hver gang der kom et blot nogenlunde kraftigt regnskyl et sted langs ruten. Man regnede så på udgifterne og fandt frem til at det nok var bedre at ændre linjeføringen. .. Og alt det besvær for en strækning, hvor der kører 1-2 passagertog hver vej pr. uge! Forresten var denne afgang mindeværdig: det var sidste tur for salonvognen. Hvilket jeg fejrede ved at klimpre en timestid på klaveret midt om natten, da det ikke kunne genere nogen.

Adelaide er mindre end Sydney og virker mere provinsiel. Der står betegnende nok en statue

Point Danger, Coolangatta

af dronning Victoria på byens centrale plads, hvorfra hun kan overvåge byens liv. Der er også en frodig zoologisk have og et antal gode museer. Men ellers består indbyggernes hovedforlystelse i at tage sporvognen ud til badeforstaden Glenelg, hvor der heller ikke sker noget som helst.

Vi fløj sluttelig tilbage til Sydney, og herfra op til Coolangatta, der er Queenslands grænseby mod New South Wales. På den anden side af grænsen ligger Tweed Heads, som har et antal pornokiosker til benefice for trængende queenslændere. Der var arrangeret en tur med indlagt gramse-bamse på Lone Pine koala-center ved Brisbane. Men den deltog jeg nu ikke på; i stedet tog jeg selv op til Brisbane og så museerne og den botaniske have, og på tilbagevejen hittede jeg såmænd også et sted kaldet Fleays Fauna Center. Og det var så slut på den tur.

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside