Tilbage til De Berejstes hjemmeside

Denver til Yellowstone maj-juni 2004

Niels JL Iversen

Tidspunktet for denne tur var bestemt af en udefra kommende faktor: USA meddelte at man som et led i den generelle skærpelse af alverdens

Denver Museum of Science and Natural History: grisen Dinohyus, - så stor som en flodhest og kødædende
sikkerhedskrav fra oktober 2004 ville forlange pas med biometriske data af alle besøgende, - ellers skulle man fremover have visum. Basta! Egentlig havde jeg tænkt først at tage til bl.a. Yellowstone når engang jeg havde besøgt 100 lande, hvilket i princippet kunne være blevet i år 2004. Men så skulle jeg smide et pas fra 2001 væk? Nul putte!

Jeg valgte altså at fremskynde turen (og dermed udsætte jagten på de 100 lande), og det var logisk at tage udgangspunkt i Denver, som har en zoo og et nyt akvarium og rimelige forbindelser til omverdenen. Desuden kunne man så også få set den del af Rocky Mountains, der ligger i Colorado, - og det er ikke den ringeste! For ikke bare at køre samme vej frem og tilbage ville det derudover være oplagt at lægge vejen omkring det nordøstlige hjørne af Utah. Det hele kunne naturligvis kun lade sig gøre i lejet bil. Jeg havde faktisk en gang tidligere foretaget en rejse (eller rettere en del af en rejse), der næste virkede som en forløber for den aktuelle tur. Det var da jeg i 1995 kørte jeg rundt i Arizona, det sydlige Utah, det sydvestlige Colorado samt New Mexico (fulgt af en uges kørsel langs den Mexicanske Golf). Dengang kørte jeg på to uger lidt over 3000 miles i de fire vestlige stater, og det ville den nye tur også komme op på. Billeje, benzin, overnatning og mad var naturligvis steget indenfor de 9 forløbne år, men i det mindste lå dollaren nogenlunde lavt.
Sylvan Lake, Yellowstone

Jeg købte flybilletterne hos Wasteels, og det blev til Continentals ruter over Amsterdam-Houston på udturen og Newark-Bruxelles på hjemturen, hvilket kan forekomme lidt mærkeligt. Men det var simpelthen billigere end at benytte ruter med blot ét stop undervejs, f.eks. med Lufthansa via Frankfurt.
Wapitier ('elk'), Yellowstone

Jeg var lidt heldig med at afrejsen ikke lå et par døgn tidligere: der havde nemlig just passeret et uvejrssystem hen over staterne, og på udturen nåede jeg lige at få et snirp af dette vejrsystem, idet vi måtte flyve udenom et uvejr ved Dallas. Det var lige ved at koste mig min forbindelse i Houston, men jeg nåede flyet til Denver. Derudover havde jeg kun problemer med vejret en af de første dage, hvor jeg kørte gennem Rocky Mountains National Park, der ligger nordvest for Denver. Der er kun én rute gennem denne park, og den fører op i ca. 11.000 fods højde (omkring 3.700 m). Denne vej var just blevet genåbnet da jeg ankom, og mens jeg var deroppe i højderne begyndte det at hagle og sne. Da jeg senere på dagen kom til Bear Lake i parkens østlige del (med en shuttlebus pga vejrarbejde), høvlede regnen pludselig ned, så det ikke kom på tale at stå ud i uhyrlighederne. På den anden side fik alle dem der allerede var deroppe ved søen pludselig meget travlt med at komme ned igen. Resten af tiden havde jeg tørvejr. Men samtidig kunne jeg på den sagnomspundneWeather Channel følge hvordan snart den ene, snart den anden del af det østlige USA blev ramt af tornadoer, torden og lynild, sne, hagl, skylregn og andre former for møgvejr. Selv var mit eneste klimatiske problem (efter de første dage) at det blev lidt for lunt, - det højeste jeg så på et termometer var 94° F i Pocatello (Idaho), dvs. ca 35° C. Og det er jo ikke noget problem,
Midway Geyser Basin, Yellowstone
bortset fra at man risikerer at brænde sig på rattet i sin bil, hvis man stiller den i solen på en parkeringsplads. Mit held med vejret udstrakte sig til hjemturen, hvor jeg fløj fra Denver til Newark med fri udsigt til landskabet næsten hele vejen, og til Manhattan under en skyfri himmel lige før landingen i Newark. Desværre havde jeg da brugt alle mine 10 ruller film op.
Great Fountain Geyser, Yellowstone

Jeg var ikke helt så heldig med dyrelivet. Når man tager til Yellowstone, forventer man jo at se en masse dyr. Jeg så skam også elge og andre hjorte, bisoner i massevis, mindre pattedyr såsom marmotter, en enkelt coyote plus diverse fugle. Men ikke nogen bjørne, hverken grizzly eller sorte bjørne, og det havde jeg nu godtnok forventet. Det svarer lidt til at tage på safari i Afrika uden at se løvebasser. Men måske er det mærkelige at jeg overhovedet så noget som helst dyreliv, når jeg samtidig skulle holde lidt øje med vejen.

Med hensyn til Yellowstones vidt berømte geysere ligger mit held nok også på det gennemsnitlige. Jeg fik naturligvis set Old Faithful (hvis udbrud det stedlige Visitor Center er så venlige at forudsige med 10 minutters præcision). Herudover overværede jeg moderate sprut fra Lion, Sawmill, Lone Geyser samt Steamboat med flere. Men ikke noget udbrud hinsides 15-20 meter.

Imidlertid er områdets landskabelige værdier nok til at begrunde at man triller rundt derovre. Hvis man ellers ikke har noget mod afsvedne klipper, som har det med at rage op de mærkeligste steder. Der var faldet mindre regn end sædvanligt i flere år derovre, så måske var der endnu tørrere end normalt, men kulørte klippevægge fra diverse epoker er nu engang gode fotomotiver. De grønne marker kan jeg jo se derhjemme i regnvåde Danmark. Dette klima, hvor de øverste jordlag
Bison og pronghorn ('antelope'), Pocatello Zoo
fjernes af erosionen, er i øvrigt også baggrunden for en overvældende rigdom af palæontologiske fund. Rivalerne Cope og Marsh gravede i disse områder de tonsvis af dinosaurusknogler frem, som i dag fylder op på museerne ovre på østkysten. Men der er såmænd tilstrækkeligt tilbage til regionens egne museer. Jeg så på turen det ene naturhistoriske museum efter det andet med flotte samlinger af skeletter af alt fra dinoer til trilobitter;. der er endda parker fyldt med lutter modeller af fortidsdyr.

Så alt i alt fik jeg nok set hvad jeg kunne tilkomme.

Afslutningsvis et kort resumé af turen: den startede i Colorado med en dag i Denver, herfra op gennem Rocky Mountains National Park til Cheyenne i Wyoming, hvor jeg overnattede ved krydset mellem to sæt jernbanespor. Det er muligt at passagertrafikken har det skidt, men der fiser godstog med 100 eller flere vogne rundt
Udsigt fra Pike's Peak
derovre, som om jernbanerne aldrig havde hørt de var i krise! Fra Cheyenne i ét hug til Thermopolis, hvor der både er dinoer og varme kilde (samt en flot canyon syd for byen). Så op til Cody, der blev grundlagt af og bærer Buffalo Bill Cody´s navn. Og her er der naturligvis et stort Buffalo Bill Cody Historical Museum (også med kunst og med naturhistorie). Yellowstone samt Grand Tetons Nationalpark fik tilsammen 3 fulde dage, med udgangspunkt i hhv. småbyerne Cody og West Yellowstone. Videre ned gennem Idaho Falls, Pocatello, Logan og Salt Lake City, der alle har zoologiske haver. Huler og bjergsøer nær Provo. Et smut til Rock Springs i Wyoming, hvor jeg havde opsnuset at der var et college med dinoer på gangene. Ned gennem Flaming Gorge til National Dinosaur Monument (i Utah), der har en hel, indkapslet klippevæg fyldt med indlejrede dinostumper. Ned over Grand Junction til Montrose, der var det nærmeste jeg kom ruten fra 1995. Via Gunnison Black Canyon National Monument, diverse opstemmede søer, Cottonwood pas i 4 kms højde, byerne Cañon City med dens Skydrive bygget af straffefanger som beskæftigelsesterapi samt Pueblo, der har en zoo, herfra op til Colorado Springs, som også har en zoo (der endda mere eller mindre står på højkant!). Og her sluttede jeg så turen af med at forbedre min højderekord med nogle meter ved at tage tandhjulsbanen til toppen af Pike's Peak (14.110 fods højde, dvs. 4.300 m). Jeg gad end ikke selv køre derop, selv om der faktisk er en grusvej direkte til toppen. Men trods dette momentale anfald af dovenskab endte odometret på 3124 miles (5000 km) i den røde chevrolet fra Alamo. Det var såmænd også nok til to ugers ferie...

Og så blev iværksættelsen af de nye amerikanske pasregler forresten udsat to gange et år, - men der havde jeg jo allerede bestilt, betalt og gennemført turen.


Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside