Ægypten, oktober 1992

Niels JL Iversen

Farao Tut i det Ægyptiske Museum, Cairo

Endnu en gang dette år lykkedes det for Larsen at lokke mig ud af den hjemlige hule. De fleste Ægyptensrejser består enten i en sejltur på Nilen eller en snorkeltur ved Rødehavet. Men i 1992 tilbød Larsen herudover en kombination med én uge i Cairo og én uge i Luxor.

Bab Zuweila, Cairo

I Cairo blev jeg indkvarteret på hotel Indiana i kvarteret Dokki på vestbredden af Nilen. Luftkonditioneringen virkede ikke, men til gengæld havde jeg køleskab og hele 2 værelser plus et badeværelse på størrelse med en fodboldbane. Og der var god afstand til nærmeste muezzin.

Lige inden for indgangen i det Ægyptiske Museum ved Mehdan Tahrir står der en simpel sort stenplade (kaldet Narmer's palet), der vidner om samlingen af Ægypten til ét rige. Det skete et sted omkring år -2800, men selv om der ikke er mange bygninger at vise frem fra denne tid,

Sfinxen & Kafre's pyramide, Gizeh

Zoser's trinpyramide, Sakkara

varede det kun et par hundrede år, før landet eksploderede i en sand byggerus.

Jeg deltog i den nærmest obligatoriske udflugt der dokumenterede Ægyptens ældste historie: den startede i Memphis (hvor der ikke er meget at se), fortsatte til Sakkara og sluttede i Gizeh. I Sakkara ser man frem for alt kong Zosers trinpyramide: det var hans altmuligmand Imhotep der fandt på at anbringe et antal flade gravmæler (mastabaer) oven på hinanden. Eksperimenterne fortsatte under farao Sneferu, der fik bygget 3 pyramider. Den første ramlede sammen. Da det skete, ændrede man vinklen på nr. 2 midtvejs fra midten og op. Da Sneferu så det makværk, blev han hamrende stiktosset. Så skyndte hans arbejdshold sig at klampe pyramide nr. 3 op: den kæmpestore 'røde', der ligger noget syd for Sakkara. Så var farao omsider tilfreds.

De dyrekøbte erfaringer kunne udnyttes af pyramidebyggerne i det 4. dynasti, Khufu, Khafre og Menkaure (eller Keops, Kefren og Mykerinos, som de hedder på græsk). Pyramiderne opfattes som gravmæler for faraonerne. Men der er noget der tyder på at hele pyramidebyggeriet har været styret af en astronomisk orienteret generalplan. Ikke blot er der sigtevinkler til bl.a. Sirius i pyramiderne, men størrelse og placering af de 3 pyramider i Gizeh svarer til de 3 stjerner i Orions bælte. Endog de sydlige pyramider passer i dette mønster, men mønsteret blev ikke gjort færdigt. Der blev bygget pyramider frem til det 6. dynasti, men vi besøgte Unna's pyramide ved Sakkara, og den lignede en grusbunke. Det 'Gamle' rige gik efterhånden i opløsning, rytterfolket Hyksos invaderede riget, og under næste storhedstid - det 'Mellemste' rige - lå tyngdepunktet længere sydpå.

Det Koptiske museum, Cairo

Botanisk have, Cairo

Cairo er ikke kun pyramider. Det er en af verdens største byer, med et formodet indbyggertal på måske 15 millioner. Der er rige muligheder for at studere islamisk arkitektur, men personligt synes jeg nu bedre om Sinans moskeer i Istanbul end om Cairo's. I 'Old Cairo' (en sydlig bydel) kan man se gamle koptiske kirker samt et museum for denne kristne

Fort Quatbey, Alexandria

befolkningsgruppe. Og endelig er der handelskvarteret Khan el Khalil, hvor stort set alt kan købes. Der er forresten også en zoologisk have, som jeg naturligvis besøgte. Der er endda en pæn Botanisk have!

Der blev også tid til en sviptur til Alexandria. Jeg stod i kø på Ramses II-banegården for at komme med toget kl. 8.00, men der blev udsolgt mens jeg ventede. Så kom jeg med toget 8.35, hvilket betød en 2½-times køretur på 1. klasse for en aldeles rimelig pris. Atmosfæren i Alexandria er helt anderledes end i Cairo: ikke blot kan man lugte havet, men der er også en umiskendelig mediterran stemning, lidt i stil med Marseille eller Piræus. Selv lyset er anderledes. Alexandria var et center for lærdom og handel allerede for 2000 år siden, men den almindelige turist vil næppe se mange spor fra dengang.

Daddeltørring nær Memphis

Småpiger i 'væveskole' ved Memphis

Den følgende uge tilbragte vi i Luxor. Jeg kom til at bo nord for selve byen, nær Karnak-templet. På samme hotel boede ét enkelt par fra gruppen, og vi foretog et par udflugter med taxa sammen. Derimod deltog vi ikke i en eneste Larsen-udflugt, hvilket guiden tog pænt (mere end det: vi havde nogle hyggelige snakker med ham, hvor han fortalte om de genvordigheder han havde med det ægyptiske personale på Larsen's egen Nilbåd).

Arbejdere i Luxortemplet, Luxor

Seværdighederne ved Luxor er spredt på begge Nilbredder. I selve Luxor (der ligger på højre bred) finder man Luxor-templet. Nord for byen ligger det større Karnak-kompleks, hvor der hver aften foregår bombastiske lys-og-lydshows. Indgangen til disse templer sker gennem såkaldte pyloner, dvs. store portbygninger bygget af murværk med 'fyld'. I noget af dette fyld har man fundet smadrede bygningsrester fra kætterkongen Eknatons bygninger, - det var ham der ville gøre solguden Aton til eneste gud. Det er også her man finder den berømte søjlehal, som kendes fra filmen over Agatha Christie's "Døden på Nilen".

På den anden nilbred finder man bl.a. Kongernes dal, hvor det 'nye rige's faraoner blev begravet. Man kan kun besøge nogle få af disse grave, blandt andet fordi freskerne derinde tager skade af turisternes dunster. Mens vi var der, var der således ikke adgang til Tut's grav. Men vi så 6 andre grave, herunder Horemhebs og Ramses III's. På venstre flodbred finder

Sidedør i Karnaktemplet, Luxor

man herudover flere tempelkomplekser, blandt andet Ramses den III's gravtempel, Medinat el Habu, der er en virkelig oplevelse. Den interessanteste historie knytter sig imidlertid til Deir al Bahari, den kvindelige farao Hatchepsut's tempel.

Solnedgang over Nilen, Luxor

Hatchepsut var ved skæbnens tilskikkelse blevet formynder for sin nevø Tutmosis (eller Totmes) III, men da han var blevet voksen, beholdt hun simpelthen magten (hvilket naturligvis krævede at hun anskaffede sig et kunstigt skæg til brug ved officielle ceremonier). Tutmosis rasede, men kunne ikke gøre noget så længe den skrappe tante var i live. Men en dag døde hun naturligvis, og Tutmosis overtog magten. Hans første handling var at slette hendes navn og billede overalt han kunne finde det, og i Karnak lod han høje mure indhylle bl.a. den obelisk, som tanten havde ladet rejse (med det ironiske resultat at den i dag er særdeles velbevaret). I Deir al Bahari er der imidlertid ét sted, hvor man kan se Hatchepsut: Tutmosis undlod at udradere et relief hvor hun ses pattende en ko. Det har han åbenbart opfattet som så perverst, at det kunne få lov at overleve.

Relief med farao ml. Øvre og Nedre-Ægypten, Edfu

Fra Luxor foretog jeg to udflugter med servicetaxa (en transportform der mest af alt leder tankerne hen på formel 1-væddeløb). Den ene gik sydpå til Edfu, hvor der er et velbevaret tempel for falkeguden Horus. Det er fra Ptolemæertiden, hvor herskerne var græske, men

Medinat al Habu, Luxor (vestbred)

stilen var ægyptisk, så man får sikkert et pålideligt indtryk af hvordan 'ægte' ægyptiske templer så ud. Den anden udflugt gik nordpå til Qena, hvorfra jeg kørte med hestevogn til Dendera-templet, der ligeledes er et velbevaret ptolemæisk tempel, men denne gang for gudinden Hathor. For øvrigt var det omkring dette tidspunkt muslimske fanatikere myrdede et antal turister i Qena. Det fik amerikanske turister til at holde sig langt væk fra Ægypten. Men i virkeligheden var de i større fare hjemme i de amerikanske storbyer end i Ægypten, der generelt har en meget lav kriminalitet. Men det er måske mere trygt at blive myrdet hjemme?

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside