"Slentretur gennem Tbilisi mm."

Slentretur gennem Tbilisi mm.

Niels Johs. Legarth Iversen

"Du er ikke rigtigt klog", sagde min mor. "De snyder dig alle sammen", sagde min pizzabager (selv azeri). "Det er det rene Klondyke dernede", sagde min akademiske boghandler. Men jeg havde brugt en væsentlig del af foråret 2001 på at forberede turen til Kaukasus, og så opgiver man den jo ikke bare på grund af et par moderat skeptiske ytringer. Den 23/5 kl. 7.15 om morgenen fløj jeg via Zürich til Kiev, hvor jeg skulle bo to nætter på Hotel Turist på østbredden af Dnipro. Jeg beså de fortræffelige huleklostre, Zoologisk have, et par museer samt Santa Klara-komplekset, og jeg spiste en masse yoghurt.

Kirkekomplekset Ananuri ved Militærvejen, Georgien

Derefter fløj jeg videre til Tbilisi, hvor jeg i første omgang havde en enkelt dag. Denne by omtales mere detaljeret nedenfor. Turen fortsatte med nattog til Azerbaijans hovedstad Baku, hvor jeg boede fem nætter på det tidligere Inturist-hotel Absheron, der nu er privatiseret etage for etage. Jeg spænede til fods rundt i Baku tre dage (bl.a. sydpå til nogle hæslige olieudvindingsområder), hvorefter jeg tog på et par ad hoc-arrangerede bilture til den fjerntliggende by Sheki, til Apsheron-halvøen samt til Qobustan syd for Baku. Derefter kørte jeg med nattoget tilbage til Tbilisi, hvortil jeg ankom kl. 15 om eftermiddagen pga et 'sygt' lokomotiv.

Dagen efter min tilbagekomst til Georgien var jeg på udflugt ad Militærvejen til Khazbegi, der ligger oppe i bjergene kort før grænsen til Rusland, med udsigt til en af de højeste tinder i Kaukasus, Mount Khazbegi. Derefter fulgte en rundtur i Georgien, med overnatninger i landsbyen Bakuriani og i byerne Kutaisi og Batumi. Denne rundtur var arrangeret med bistand af et rejsebureau ved navn Georgica i Tbilisi, og jeg blev kørt rundt i en 4-hjulstrækker af min chauffør/guide Sosso, det meste af tiden i selskab med en ung dame ved navn Nino fra Georgica, som skulle se hvordan sådan en udflugt foregik. Bortset fra at vi sad fast fire timer i en mudderpøl i et totalt mennesketomt bjerglandskab kort før en landsby ved navn Bakuriani gik alt som planlagt.

Så fulgte et døgns tid i Tbilisi, hvorefter jeg sluttede turen af med et fem-nætters ophold i Armeniens hovedstad Jerevan på hotel Shirak, med udflugter til diverse lokaliteter i nærheden af byen. Nærmere beskrivelse af hele turen kan ses på vores hjemmeside www.berejst.dk, hvortil henvises.

Endvidere kan det nævnes at jeg faktisk besøgte regionen allerede i 1988 i selskab med min mor, men da det var et led i en 14-dages Inturist-lynrundtur til Moskva, Samarkand, Bukhara, Tashkent, Tbilisi, Jerevan og Leningrad, siger det sig selv at besøget den gang var noget forjaget. Helt præcist havde vi halvanden dag i Tbilisi og omegn og én dag i Jerevan.

Slentretur gennem Tbilisi

Udsigt fra min altan på hotel Old Metechi, Tbilisi

Georgiens hovedstad rummer ca. 1,5 mio. indbyggere, dvs. det er en by lidt større end København. Den ligger på begge bredder af floden Mtkvari, men bortset fra banegården og området ved Metechi-katedralen ligger alt af betydning for turister på sydsiden af floden. Jeg havde valgt at tage ophold på hotel Old Metechi (Dschveri Metechi) lige bag Metechi-katedralen, midt i det område som de georgiske kongers palads lå i, - det hele måtte ganske vist genopbygges flere gange, bl.a. efter mongolernes 'besøg' i 1235, og perserne smadrede det hele endegyldigt i 1795. Da var majestæterne flyttet over i den gamle bydel hinsides floden. Og nu boede jeg her så, med udsigt over til fortet Narikala, til den metalfarvede maxistatue "Moder Georgien" og til sydenden af den gamle bydel.

Metechi-katedralen - som russerne konsekvent omtalte som 'Metechi-templet - er naturligvis også genopbygget flere gange, men hver gang i gammel stil. Den ligger på en klippeknold med udsigt

Metechi-katedralen set fra øst

over til fæstningen Narikala, til den metalfarvede kæmpestatue "Moder Georgien" og til hele den gamle bydel. Yderst på knolden står en barsk rytterstatue af kong Vakhtang Gorgasali, der angiveligt ophøjede Tbilisi til hovedstad i de 5. århundrede.

Nedenfor Metechi-knolden ligger byens ældste bro, der fører over til pladsen Gorgasalis Moedani. Til venstre ligger en arv fra tyrkertiden: en masse svovlbade dækket af lave kupler. Nogle af dem virker endnu. Lige fremad ligger Narikala på sin klippe, og til højre finder man Tbilisis atmosfærefyldte gamle bydel. Her ligger bl.a. det fortræffelige bymuseum, der er indrettet i et gammelt Karavanserai. Det koster et par kroner at se det, og for de penge får man ikke blot en mangesidet historisk samling, inclusive en hel handelsgade, men også en række skiftende kunstudstillinger på første sal.

Lige ved siden af finder man Sioni katedralen fra det 6.-7.

Fontæne på Tavisuplebis Moedani

århundrede. Jeg besøgte denne kirke både i 1988 og i 2001, men hvor jeg i 1988 havde stedet mere eller mindre i fred, var det smækhamrende fyldt med kirkegængere hver eneste gang jeg kom forbi i 2001, - hvilket viser noget om georgiernes genopvakte

Indskrift over indgangen til Sioni-katedralen

hang til religion. Kirkens vigtigste klenodie er den hellige Ninos kors, flettet af vinranker og bundet sammen med pigebarnets eget hår, om man ellers kan tro legenden. I betragtning af at Nino kom vandrende fra Lilleasien på sine bare futter i det herrens år 330, er det næppe troligt at det originale kors har overlevet, men troen flytter som bekendt bjerge. Noget længere fremme ligger Tbilisi's ældste kirke, Anchiskhati, fra det 6. århundrede. Hvis man vil se endnu ældre kirker, bør man imidlertid besøge den nærliggende by Mtskheta, der har et par små tussegamle kirker fra det 5.århundrede.

Hvordan blev georgierne forresten kristne? Jo, kong Mirian red engang i år 331 rundt ude i en skov, og så blev der bare HELT MØRKT! Den skrækslagne monark forsøgte at bede til alle sine guder, men det hjalp ikke; først da han nåede til sin kones gud Krist (bragt af Nino), dæmrede det. Og så bestemte han sig til at blive kristen, og med ham hele Georgien, der derved blev kristenland nr. to. Armenierne var blevet kristnet allerede i 301, og det var forresten en græsselig historie. Deres konge, Trdates III, var blevet forlibt i en kristen ungmø ved navn Hripsime, men hun ville ikke have sådan en hedning. Så lod han hende henrette, men det skulle han aldrig have gjort, for nu troede han at han var en gris. For at få ham kureret måtte man fiske den hellige Gregor Illuminator op af det hul under klostret Khor Virap, hvor han havde siddet og kukkeluret i tolv år. Den ene galning helbredte den anden, og armenierne blev kristne.

Tilbage til Tbilisi:
Den brede gade man nu kommer til (Baratashvili Kucha) markerer middelalderbyens yderste grænse mod vest, og hvis man går til venstre ad den, passerer man en rest af den gamle bymur. Man ender oppe på pladsen TavisUplebis Moedani, hvor der indtil 1991 stod en væmmelig Leninstatue. Den grad af entusiasme hvormed den blev fjernet af georgierne, gjorde russerne såpas betænkelige at de støttede abkhazerne ude ved Sortehavet i deres oprør mod den georgiske centralregering, hvilket

Blå galleri

muliggjorde at 15% abkhazere kunne forjage 85% georgiere fra Abkhazien, hvilket gjorde præsident Ghamzakurdia's stilling så prekær at han blev væltet og måtte flygte (til Tjetjenien!), hvorefter E.Shevardnadze overtog styret.. og han har siddet på præsidentposten lige siden, trods to livsfarlige attentater. Abkhazernes (og eks-præsident Ghamzakurdia's) krigslykke vendte forresten, da Shevardnadze meldte Georgien ind i russernes lille klub for eks-Sovjetstater, CIS. Det er bestemt ikke et tilfælde!

Fra pladsen udgår den nye bymidtes hovedstrøg, Rustavelis Gamziri, opkaldt efter skaberen af det georgiske nationalepos 'Ridderen i Tigerskindet'. Det leder op til en åben plads (Respublikis Moedani) domineret af følgende landemærker: 1) hotel

Hus fra Samegrelo, Museum for Georgisk folkearkitektur

Iveria, førhen et Inturist luksushotel, men nu beboet af flygtninge fra Abkhazien, 2) en rytterstatue af kong Davit II Agmeshenebeli ('Opbyggeren', - en slags georgisk Valdemar Atterdag), 3) Hovedpostkontoret, der ganske vist tager mod postkort, men ikke videresender dem, 4) pavillonen "Andropov's Ører", 5) Georgiens p.t. eneste MacDonald.

Cirka midtvejs mellem TavisUplebis Moedani og Respublikis Moedani ligger et andet historisk hus, det gamle hotel Tbilisi, hvor min moder og jeg dinerede i 1988, - og som i slutningen af 1991 var Ghamzakurdia's sidste tilflugtssted inden flugten til Tjetjenien, hvilket efterlod bygningen i ruiner. Den er under genopbygning, men det tager sin tid, når man ingen penge har til håndværkerne. Kort derfra ligger det iøjnefaldende Blå Galleri, hvor jeg besøgte en samlingsudstilling med et overblik over nyere georgisk kunst. Der laves faktisk ret mange gode ting dernede, selv om de sjældent eller aldrig når op på disse breddegrader.

Fra Republikpladsen kan man enten fortsætte ret vestpå til Gmirta Moedani (Heltepladsen) og Zoologisk have, men denne zoo har set bedre dage og må frarådes sarte sjæle. Alternativt kan man dreje op ad Melikishvili Kucha og Chavchavadzis Gamziri og fortsætte ca. 4 km til en holdeplads for minibusser og taxaer; herfra går der en sti op til Museum for Georgisk Folkearkitektur, et fortræffeligt frilandsmuseum på bakken Mtatsminda. I princippet går der også en tovbane derop, - men i Georgien ruster den slags principper af mangel på penge.

Den beskrevne tur tager nok et meste af en dag, så nu er det tid for en spisepause (der går offentlig transport, herunder samlebusser, ned til bymidten). Men det er ikke helt så nemt som det lyder, i alt fald ikke hvis man insisterer på at spise på

Svovlbade

restaurant. Dvs., der er restaurationer nok, men hvis der er et spisekort, er det oftest på georgisk, og der er ikke altid priser på. Og hvis man endelig skulle få afkodet en ret, er der ikke nødvendigvis forsyninger i køkkenet til at lave den. Bortset fra den famøse McDonalds er der ikke meget fast food i Tbilisi, og det lykkedes ikke for undertegnede pizza-spiser at finde en ordentlig international-type pizza (det der kom nærmest var en slags ostepandekage). Men de er gode til krydrede kødretter.

Der er bittesmå og mellemsmå købmandsbutikker alle vegne, og her er priserne rimelige (omend visse varer er lige så dyre som hjemme, - f.eks. juice). Arbejdskrævende varer såsom friske bær er billige, - et kilo kirsebær lå på 4 kroner under mit besøg. Supermarkeder er sjældne, og det ene som jeg var inde i (på Chavchavadzis Gamziri) havde aldeles ublu priser. En liter juice kostede f.eks. 25 kr. Almindelige mennesker kan ikke handle her, - det er indtil videre et flip for velhavere.

Hvis man sammenligner priserne i Georgien med priserne i nabolandene Azerbaijan og Armenien, ligger de noget lavere, - skønsmæsigt en tredjedel under. Og når man så hertil lægger at der er dukket en del B&B-agtige private indkvarteringer op til rimelige priser (især udenfor hovedstaden!), vil det fremgå at Georgien er et overkommeligt land at holde ferie i, når man én gang er kommet ind. Og det er heller ikke det store problem: man skal ganske vist stadig have visum, men valutadeklarationer og den slags pjat kræves ikke længere af almindelige rejsende.

Man skal dog være opmærksom på at den løsrevne provins Abkhazien p.t. ikke er tilgængelig for almindelige turister, og i Svanetien - der siges at være et prægtigt trekkingområde - anbefales det at benytte lokale guider snarere end 'normale' georgiere, som en del lokale ikke er specielt begejstret for.

For den almindelige turist vil de største problemer nok være 1) de elendige veje, der gør transport mellem byerne til en oplevelse eller prøvelse, alt efter temperament, 2) de stundom manglende fremmedsprogkundskaber (bortset fra russisk), 3) det totalt utilregnelige postvæsen, - og det almindelige telefonvæsen med, hvilket forklarer antallet af mobiltelefoner. Hvis man skal til Georgien, vil jeg derover også anbefale at man sætter sig ned og lærer alfabetet, - der er kun 27 tegn, og små og store bogstaver er ens, så det skulle være overkommeligt.

God tur!
PS: .. og stol ikke på det georgiske postvæsen!

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside