Et sted behøver jo ikke at fejle noget, blot fordi Tjæreborg m.fl. har afgange dertil, -blot man
sørger for at tage visse forholdsregler. Jeg tog derfor til den græske ø Rhodos i april, i rimelig
tid inden badesæsonen. Min bagage bestod af den skoletaske, jeg også tager på arbejde med.
Dette betød bl.a. at jeg havde checket ind og været oppe på mit hotelværelse indenfor 5
Mælk, juice og pærer, Rhodos by
minutter efter vi var ankommet til hotellet. Da køen ved skranken var nået til par nr. 4 eller 5,
var jeg på vej til Rhodos by's gamle bydel, den såkaldte korsfarerby. Egentlig skulle jeg have
set på museer, men det viste sig at den ortodokse påskesøndag lå en uge senere end vores, så
de var lukkede. Så jeg nøjedes med at spæne rundt et par timer.
Næste dag så jeg Stormesterpaladset og Arkæologisk museum og Folkekunstmuseet og en
kirke med et Byzantinsk museum og Stormesterpaladset (igen), - normalt ville der have været
lukket på en mandag, men nu var det åbent og tilmed gratis, fordi det havde været lukket dagen
før. Over middag spadserede jeg ud til Rhodini-parken 3 km sydpå og beså den, fulgt af en
spadseretur til landsbyen Koskinou 10 km syd for Rhodos. Tilbage langs kysten.
Spritbutik, Rhodos by
Borg, Lindos
Der var nu 5½ dag tilbage af min ferie, og jeg manglede kun at se akvariet og spadsere på
bymuren. Tirsdag formiddag så jeg akvariet og spadserede på bymuren. Om eftermiddagen vandrede jeg
op på Monte Smith, der er opkaldt efter en engelsk militærperson som spionerede deropppe
fra under Napoleonskrigene. Heroppe ligger der en græsk tempelruin, et græsk stadion og et
græsk teater. Praktisk talt det hele er bygget af de italienske fascister, der holdt øen besat i
mellemkrigsårene. Stormesterpaladset er også mestendels deres værk, eftersom originalen
sprang i luften engang i 1800-tallet. De har også anlagt den park, jeg beså om mandagen.
Senere på ugen - da jeg ikke havde noget at lave - stod jeg heropppe igen. Små 15 km sydpå
lå bjerget Filerimos. Så spadserede jeg derned (nydelig skovtur). Fra toppen af Filerimos kan
man se Monte Smith. "Narj, hvor er det pænt", tænkte jeg. Så spadserede jeg tilbage
igen. Sommetider spadserede jeg ikke, men
kørte i rutebil, - f.eks. om onsdagen ned til Lindos, hvis største seværdighed er Akropolis, der
ligger på en klippeknold ovenover en kridhvid by. Tjæreborgs særprægede form for humor
bestod i en tur til Lindos, hvor man ikke besøgte Akropolis, muligvis fordi der skulle være tid
til at besøge et keramikværksted inden middag. Men jeg foretrak altså de stedlige rutebiler.
Lindos' bygherrer havde i øvrigt også et strejf af humor: når man når enden af den stejle
hårnålesti til Akropolis og har betalt sin billet, da og først da ser man den stejle trappe med
70 trin og intet rækværk, der fører op til selve området. Hæ-Hæ!
Jeg afsluttede i øvrigt min dødtraditionelle charterferie med at sætte ny Danmarksrekord i
passage gennem Billund lufthavnsbygning: 3 minutter (endnu et bevis på nytten af at
begrænse sin bagage).
