Jeg havde egentlig længe pønset på at tage til Ruhrområdet for at se på zoologiske haver, men
da det kom til stykket, faldt jeg for fristelsen til at købe endnu et interrailkort, vel vidende at
der kun ville blive tid til at køre 14 dage på det, fordelt på perioderne 24/4-3/5 1998 og
20/5-24/5 1998.
Naturhist. museum, Münster: Flyveøgle
Jeg nøjedes derfor med at købe 2 zoner (Frankrig+Benelux hhv. Tyskland+Schweiz). Først
efter jeg havde købt kortet, opdagede jeg at reglen om halv pris indenfor éns eget land er udvandet
til et tilbud om én returbillet til grænsen til halv pris. Men sådan er det jo: alt der er smukt og godt
bliver uvægerligt spoleret af samvittighedsløse monsterfirmaer. Det var forresten i samme periode
at Pilegårdens kakaomælk i 1½-litersdunke forsvandt fra supermarkederne.
Turen blev således dyrere end planlagt, men forløb ellers ganske godt. Jeg brugte liggevogne
på de fleste strækninger, hvilket kostede 100-140 kr. pr. gang, men man er jo blevet fed,
doven og gammel. Først gik turen til Basel og Zürich, hvor jeg så de zoologiske haver og
diverse museer (bl.a. Landesmuseum i Zürich, der ligger lige ved banegården og har gratis
adgang, hurra hurra). Herfra op til Namur, hvortil jeg ankom i den årle morgen. Og så tog jeg
til Luxembourg, for at overnatte, hvilket kræver en forklaring.
Namur: tærter
Inden turen havde jeg læst om en forening af rejsegale individer ("De Berejstes Klub"), og jeg
opfyldte faktisk kravene (ét land pr. leveår, dog mindst 24 lande, besøgt 2 nye lande indenfor
de sidste 2 år og mindst én tur søndenom Ækvator). Pointen var at disse rare mannesker kun
anerkender besøg, hvis der er overnatninger med i spillet, og trods adskillige besøg i
Luxembourg havde jeg kun været der i dagtimerne. Det måtte der jo gøres noget ved, så jeg
tog en enkelt nat på Relais de Mercure. En lille ting mere: en tidligere bekendt og jeg havde
nyligt genoptaget en tradition med at sende postkort i landenes egne tungemål til hinanden.
Det viste sig faktisk at være lidt besværligt at finde nogen der kunne assistere med et postkort
på lëtzebuergesch (på hotellet var der kun franskmænd ansat), men jeg fandt en liden parlør fra
Rostock Zoo: fritgående afrikansk elefant
serien Kauderwälsch, og så gik det. Samme serie omfatter i øvrigt et bind om et specielt ondartet
kaudervælsk ved navn dansk.
Efter dette kørte jeg rundt i Tyskland og så på zoologiske haver (og slotte og museer), med en
enkelt afstikker til Neuchâtel og Chaux-de-Fonds i Schweiz. .. Jo forresten, det lykkedes
omsider at komme indenfor i Det Ægyptiske Museum i Berlin. Jeg har 2 gange stået foran en
lukket port.
Luxemburg Katedral: ruder i koret
Jeg benyttede i øvrigt flere gange et bestemt nattog frem og tilbage mellem Basel og Bruxelles (uden
at tage det hele vejen til Bruxelles), - det blev betjent af samme konduktør på alle turene, og han
begyndte da tilsidst at kigge lidt underligt på mig)
Efter denne første runde skulle jeg beklageligvis hjem at arbejde. Den sidste korte runde
fulgte om eftermiddagen den 20/5, og jeg kørte først via Hamburg til Paris. Herfra via
Münster og Dortmund (flere zoologiske haver!) til Stralsund, hvorfra jeg tog hjem.
Til samlet liste over de berejstes beretninger Tilbage til startside