Mød Danmarks mest berejste kvinde: Anette Sode
Tekst: Anna Rossman Thejsen
Børnene har været med i rygsækken, fra før de kunne kravle, og alle familiens penge går til rejser. Mød 48-årige Anette Hartvig Sode, som har rejst i 101 lande og kan kalde sig Danmarks mest berejste kvinde. Læs det spændende portræt af vort medlem, der den 4. september i år blev bragt i tillægget VIVA som MediaMovers producerer for Jyllands-Posten
Deres ældste datter var ikke meget mere end fem uger gammel, da hun kom på sin første udlandsrejse.
Det var sidst i marts 1995, og sneen lå overalt på vejene, da ægteparret Anette Hartvig Sode og Paul-Erik Jensen satte kursen fra Odense mod Sydtyskland. De kørte i lastbil, og de nybagte forældre havde den lille pige stående i en lift imellem sig i førerhuset.
Ligesom i dag var Paul-Erik Jensen dengang tømrer og skulle en tur sydover for at hente materialer. Og så kunne resten af familien da lige så godt køre med, tænkte Anette Hartvig Sode.
Det var den nybagte mormor til gengæld helt uenig i: »Man kan da ikke putte en fem uger gammel baby i en lift og køre ud af landet med hende,« husker Anette, at hendes mor forfærdet udbrød, da hun hørte om den forestående tur.
Som Anette Hartvig Sode står her i køkkenet i villaen i Sanderum lidt syd for Odense og venter på, at vandet løber gennem filteret i kaffemaskinen, ligner hun langtfra en, som trives bedst på landevejen.
Mens hun snakker, får hun lige fodret katten, tjekket at hendes døtre har det godt, og at den ældste er klar til volleyballtræning senere på eftermiddagen.
Danmarks mest berejste
Udlængslen har dog altid været der.
Så selv om mange nybagte forældre nok ville erklære sig enige med Anette Hartvig Sodes mor og berede sig på at indstille rejselivet en årrække, ville familien fra Odense ikke nøjes med en årlig uges charterferie på Kreta eller en tur i et lejet sommerhus i ny og næ. De ville se verden - med børnene i bagagen.
Rent faktisk er familien så berejst, at 48-årige Anette Hartvig Sode i dag kan kalde sig Danmarks mest berejste kvinde. Med rejser i 101 forskellige lande er hun i hvert fald det kvindelige medlem af De Berejstes Klub, som har rejst i flest lande. De Berejstes Klub er for folk, der elsker at rejse.
Nogle af betingelserne for at blive medlem er, at man har rejst i mindst lige så mange lande, som man er år gammel, har krydset ækvator og besøgt mindst fire kontinenter.
Morfar tændte rejsefeberen
Det var ellers ikke givet, at Anette Hartvig Sode skulle blive globetrotter.
Da hun voksede op som landmandsdatter i den lille landsby Årsballe på Bornholm, var der hverken tid eller penge til at rejse.
Så hun måtte nøjes med morfarens beretninger om de år, da han som tømrer gik på valsen i 1930' ernes Tyskland.
Pigen fra den lille ø i Østersøen slugte hvert et ord af morfarens fortællinger, ligesom hun elskede faget geografi i skolen og ofte drømte sig ud i den store verden.
»Jeg har altid haft en indre iver efter at rejse. Jeg drømte om at se resten af kloden og lære om, hvordan andre levede deres liv langt fra vores. Jeg tror, jeg har min eventyrlyst fra min morfar og alle de billeder, hans fortællinger gav mig,« fortæller hun, mens hun læner sig tilbage i lædersofaen og skænker op af den kaffe, som hun netop har serveret sammen med fyldte chokolader ved sofabordet.
Selv om trangen til eventyr allerede tidligt var stor, skulle pigen fra Årsballe blive voksen, før hun kom på sin første rigtige rejse.
20 år gammel havde hun nok et par endagsture til Sverige bag sig, men hun havde aldrig overnattet uden for Danmarks grænser.
Også Paul-Erik Jensen, som hun mødte, da hun var 18 og han 23, var en novice udi rejser, da parret tog på deres første fælles tur i 1981. Tre dage på en campingplads i Nordtyskland vovede det unge par sig på.
»Dengang var min husbond ikke ligefrem typen, der drømte om at komme ud at se verden, men året efter fik jeg da, med lidt overtalelse, lokket ham med på Interrail i Europa,« siger hun og slår en latter op, mens hun kaster blikket ud på Paul-Erik Jensen, som har slået sig ned på terrassen med to af gutterne fra tømrersjakket.
Det er svært at sige, hvad der præcis skete, men den interrailtur forandrede for altid ægteparrets levevis. En rejselyst var tændt i dem begge, og siden har de spinket og sparet for at få råd til at rejse. De har undværet nyt tøj, købt brugte møbler og af flere omgange taget orlov eller sagt deres job op som henholdsvis tømrer og radiograf for at få tid til at rejse, nogle gange mere end et år ad gangen. Så på trods af at ægteparret kom sent i gang med deres rejseliv, har de dog i dag rejst mere end de fleste.
Mens Anette Hartvig Sode med sine 101 lande er et land foran sin mand, har deres ældste datter, Alina, som i dag er 14 år, allerede besøgt 63 lande, og hendes to år yngre søster, Tanita, er oppe på 61 lande. Paul-Erik Jensen har sågar en håndskreven, detaljeret liste over de lande, familien har besøgt, og hvor mange hele år de har været på landevejen, hvis man tæller alle deres rejser med. Fire år er det indtil videre blevet til for de voksne, mens pigerne har brugt godt et år af deres liv på at rejse.
Unik tid med familien
Pigerne har da også været med på hver eneste rejse, siden de blev født. Da de var fire og seks år, var familien på en fire måneders rundrejse jorden rundt, ligesom de sammen har rejst rundt i bl. a. Nordkorea og været på rideferie i Mongoliet. Ej at forglemme pigernes til dato bedste rejse: de har begge fejret deres seksårs fødselsdag med en uges ferie i Disneyland i Paris.
»Det mest berigende er det familiebånd, vi opbygger på vores ferier. Ferierne giver os en helt unik og uforstyrret tid sammen som familie. Og så lærer vores børn at tage hensyn til hinanden og til os, når vi rejser sammen og skal blive enige om, hvad vi skal lave,« siger Anette Hartvig Sode.
Hun understreger, at alle i familien skal tage ansvar for, at rejsen bliver god. Efter at pigerne er blevet store, er de også med til på forhånd at læse om det land, de skal til. Så taler familien om, hvad de hver især gerne vil opleve.
»Som de fleste andre børn hader vores piger at gå på museer, men det skal de altså en gang imellem. Til gengæld har vi altid gået meget på legepladser i vores ferier, da de var små. Og i dag, hvor Alina er blevet en naturelsker, sørger vi for at komme meget ud i naturen på vores ferier. Ligesom Tanita fik lov til at bestemme, at vores seneste rejse skulle gå til Egypten, fordi hun altid har drømt om at se pyramiderne.«.
Også svært at rejse med børn
Selv om det oftest er dejligt at have sine børn med på rejsen, er det dog også udfordrende og til tider besværligt.
Anette Hartvig Sode husker særligt en flyvetur, da Alina var knapt to år, og hun var højgravid med Tanita. Lige før, de landede i Kairo, blev Alina dårlig og kastede op ud over sig selv og sin mor. Der gik to timer, før familien var fremme på hotellet, og både en grædefærdig mor og barn kunne blive vasket og få rent tøj på.
Hun husker også, hvordan hun har slæbt rundt med et lille barn på armen og halvdelen af rygsækken fyldt med bleer, fordi den slags ikke altid er til at få. Og en rejse, hvor Alina kun ville sove i sin egen seng, og forældrene måtte slæbe en 10 kilo tung weekendseng med på rejsen.
»Det kan virkelig være hårdt at rejse med børn. For eksempel, når man er rejst om på den anden side af kloden, og ens børn ikke lader sig mærke med tidsforskellen og bare er lysvågne kl. tre om natten, og man er nødt til at finde den nærmeste legeplads for at få lidt ro.« Men fordelene ved at rejse sammen med børnene overstiger dog så rigeligt ulemperne, mener Anette Hartvig Sode.
Verden åbner sig for børn
Da familien i 2005 besluttede sig for at tage på rejse i Nordkorea, som mest af alt er kendt for at være meget fjendtligtsindet mod Vesten, fik de for eksempel hurtigt gjort op med en række fordomme. Allerede officerene, der stod vagt ved grænsen mellem Syd-og Nordkorea, reagerede fuldstændig anderledes, end den lille familie fra Danmark nogensinde kunne have forestillet sig.
»De var vildt benovede. Vores piger var de første vesterlændinges børn, officerene havde set, og det var helt ubegribeligt for dem, at hvide børn er så store. De var lutter smil og nysgerrige efter at finde ud af, hvad vi var for nogen,« siger Anette Hartvig Sode.
Hun husker også, hvordan personalet på restauranterne kunne finde på at komme med varm mælk til pigerne, ligesom de gerne stod på hovedet for at diske op med retter, som i deres øjne var så vestlige som muligt. I det hele taget oplever hun, at man ofte bliver mødt med en særlig form for respekt, når man rejser som familie frem for alene eller uden børn.
»Det er, som om de lokale ser en familie frem for en flok turister, når vi kommer. Vi oplever meget mere imødekommenhed, end dengang vi rejste alene med rygsæk,« siger Anette Hartvig Sode.
Familiens fælles rejseliv er da også så langtfra overstået. Lige i øjeblikket er der lavvande i rejsebudgettet, og pigernes skole og sportstræning sluger det meste af deres tid. Men lige så snart der igen er penge nok på bankbogen og et hul i kalenderen, vil de på farten igen.
Måske bliver det Kirgisistan næste gang, måske Canada eller Cambodja. Det vil tiden vise.
Fakta: Sådan får de råd
Anette Hartvig Sode er radiograf og ansat på et hospital, mens hendes mand er tømrer. Så det er ikke, fordi de ligefrem vælter sig i penge. Men siden deres første rejse som helt unge har rejselivet haft førsteprioritet. I perioder har de taget ekstravagter og opgaver på jobbet for at spare op til en rejse. Derfor har de altid brugt færre penge på nyt tøj, sko og festlige lejligheder end mange andre, de kender. Ligesom de heller aldrig har indrettet hjemmet i villakvarteret i Odense med de nyeste eller dyreste møbler. Familiens motto er: »Der er råd til det, man ønsker.«
De bruger altid en del tid på at søge efter de billigste tilbud på internettet og sørger for at arrangere så meget af turen selv som muligt. De senere år er de blevet mere komfortable i deres måde at bo på, når de rejser. Men tidligere var det ikke sjældent, at den stod på teltture og mad over primusblus.
Anette Hartvig Sodes gode råd til rejser med børn
Lad være med på forhånd at bekymre jer om alt det, der kan gå galt - så kommer I aldrig af sted.
Overvej hellere, hvad der gør dit barn så trygt som muligt på rejsen: en yndlingsbamse, en dyne eller måske et familiealbum.
Vi sørger altid for at have "hviledage" undervejs, hvor vi ingen planer har. Børn bliver ofte hurtigere mættet af oplevelser end voksne.
Mens vores børn var små, tog vi dem aldrig med til malariaområder. Malaria er en alvorlig tropesygdom.
Før vores børn kunne tale, tog vi dem ikke med til højtliggende områder. Hvis man bliver ramt af højdesyge, er det ekstremt vigtigt, at man selv kan fortælle, at man har det skidt.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside
