JORDEN RUNDT MED 2 SMÅBØRN
En udfordring eller et mareridt?
Anette Sode & Paul-Erik Jensen
Vi har valgt at kalde det en udfordring! I planlægningsfasen har vi forespurgt andre forældre om deres erfaringer, og valgte at rejse i en periode på 4 mdr., da de flestes erfaring er, at børn savner deres hverdag efter ca. 3 mdr., og det må vi tilslutte os efter denne tur.
De udvalgte rejsemål er børnesikre mht. kroniske sygdomme, især malaria, eftersom børnene ikke selv kan vælge risikofaktoren, og de har en langt større chance for sygdomme/skader end voksne. Det sidste krav til rejsemålene var, at de fleste skulle være nye for os voksne. Da børnene nu er blevet 4 og 6 år, er strandlivet blevet vægtet højt, så ruten endte med at blive inddelt i 3 dele: 1) 7 uger med øhopperi i Caribien, 2) 5 ugers biltur i det vestlige Canada, og 3) 5 uger i Stillehavet, således at der blev 2 perioder med sol og strand.
Vi har begge forældreorlov i rejseperioden. Budgetmæssigt er turens pris på kr. 250.000 - 300.000, meget afhængig af US$ kursen undervejs. Vi har købt næsten alle flybilletter hjemmefra (Jysk Rejsebureau), og hvor især billetterne til Caribien var meget problematiske at få sammensat (de fik lavet et par fejl, der kostede os flere tusinde kr.). Grunden til at medbringe flybilletterne hjemmefra er, at stort set alle flyselskaber kræver at se en flybillet videre fra ankomst landet, før de vil lade én flyve dertil. Husk at bestille børnemenu til de lange flyveture. Det koster normalt ikke ekstra at få børnemenu, og de bliver altid serveret som de allerferste og med børnelækkerier. De kan som regel bestilles helt op til 24 timer før afgang. Vi bookede næsten alle hoteller hjemmefra via internettet til del 1 og 3 af rejsen, og rejseplanen var derfor fastlagt meget stramt (kunne ikke tåle sygdomsperioder), og det var for os en helt ny måde at rejse på.
Fordelen har været, at vi har haft gode store familierum (børn under 12 år er gratis næsten overalt), med sengepladser til 4 personer, samt ofte gode rabatter pga. netbestilling, og endelig er det rart når man ankommer til en ny lufthavn (nogle gange kl. 4-5 om morgenen), med 2 meget trætte børn på slæb, blot at sætte sig ind i en taxi og blive kørt til hotellet, der som oftest har haft vores rum klar til indflytning. Den tid vi brugte foran PC’eren var godt givet ud. Kun 1 hotel har vi brændt os på, i forhold til vores forventning.
Bagagen består af 2 store rygsække, 1 dagrygsæk, fortrinsvis til kamera udstyr og drikkevarer, samt 2 børnerygsække med deres eget udvalgte legetøj til turen. Ting købt undervejs er blevet sendt hjem. Vores børn har fløjet fra alder 0 af, så det at flyve har intet problem været. Den store kan selv klare WC besøg, også i flyvemaskinen, og de har klaret ventetiden pænt i de mange lufthavne. En GameBoy med Pokemon spil har især den store nydt godt af på rejsen, og det har givet masser af ro i lufthavne og på bagsædet af bilen på de længere køreture, mens den yngste har veret tilfreds med papir, farver, oplæsningsbøger og plydsdyr.
De amerikanske flyselskaber (vi fløj med North-West Airlines) giver generelt ikke legeting til børnene på de lange ture, og kun sjældent mad på deres flyvninger - det er sparet væk, så vi fik os en artig overraskelse på vores 4 timers tur til USA, da vi ikke havde spist på forhånd. På den næste internationale tur med NW fik vi spist i lufthavnen, som alle andre flypassagerer, og det var godt, da der denne gang heller ikke blev serveret andet end drikkevarer, det til trods for, at vi havde en 7 timer lang flyvetur med dem.
På vores 1. del af turen i Caribien rejste vi stærkt (11 lande på 7 uger), med 3-5 dage på de fleste af øerne, hvilket var lidt hårdt, da vi aldrig nåede at få pakket ud, før vi skulle pakke sammen igen, men kedsomheden ramte os ikke, da dagene blev fyldt med oplevelser. Familien brugte tiden til at lære at bo sammen 24 timer i døgnet, hvilket absolut ikke er nemt, og det gav en gang imellem nogle gevaldige skænderier.
Begge børn, piger, havde intet forbehold overfor det at rejse stærkt og har aldrig klaget over de aktuelle/ givne forhold. Til gengæld har vi haft jalousi og millimeter-demokrati, især i forhold til at skulle dele far, der blev f.eks. holdt meget øje med, at den ene ikke holdt far mere i hånden end den anden, når vi gik ture. Pigerne var generte de første dage, da alle ville se deres blå øjne, men deres mod voksede hurtigt, så derefter var de ikke bange for at lege med andre børn, og de holdt sammen som par. Den yngste løb væk fra os nogle gange og 1ærte ikke af det, så det gav os forældre nogle frustrationer at skulle holde øje med både unger og bagage.
Sygdom har ramt os 2 gange, begge gange småting. Den yngste havde mellemørebetændelse i 1 uge og var på medicin efter lægebesøg i Grenada, og senere havde den ældste ondt i det ene øre pga. en voldsom solforbrænding, hvilket blev klaret med smertestillende medicin (håndkøb). Så vores rejseplan med alle flyafgangene holdt. Ellers er sygdom nok den faktor, som kan ødelegge al planlægning hjemmefra med ét slag. Vi benyttede os i øvrigt af Goudas gode tilbud til klubmedlemmer om billig rejseforsikring.
I Caribien lejede vi som oftest bil på øerne til vores udflugter, hvor de fleste af dem kan opleves på en dagsudflugt, da de er på størrelse med - eller mindre end - Bornholm. Udlejningsbilerne er i yderst forskellig stand i forhold til prisen. Alle steder køres der i venstre side, og skiltning skal ikke forventes. F.eks. på Grenada fik vi et fint vejkort udleveret, men øen havde overhovedet ingen vejskilte opsat, så vores holdepunkter blev benzinstationerne, som var aftegnet på kortet!!
Generelt minder øerne vi besøgte om hinanden, undtagen Barbados, som er en koralø, mens de øvrige er vulkanøer med høje bjerge, tæt grøn bevoksning, strandbugter og sejlerliv. Kulturelt er der små forskelle at spore i befolkningerne. Generelt er øernes befolkning flinke, kun på St. Lucia følte vi os som en ATM-maskine, og fik dårlig behandling på servicestederne.
Vores flotteste udsigt over/ved hav/strand var på Tobago, Pigeon Point. Dyreste - og bedste - hotel var på St. Kitts, speciel off-season rate, med 2 store pragtfulde swimmingpools og et værelse af format. Flotteste udsigt over hav/strand fandt vi på Grenada. St. Lucia har en drive-in vulkan med aktive mudderpøle og stinkende svovldampe. Barbados har flotte drypstens-huler, Harrison’s Caves, og ubådtur i op til 50 m dybde for at se koralrev, fisk og skibsvrag. Dominica tilbyder flotte naturoplevelser, samt - som det eneste sted - de sidste af den oprindelige befolkning, Carib-indianerne, som laver nogle meget flotte fletvarer, som kan købes til ingen penge ude i deres territorium.
I Vestcaribien besøgte vi Jamaica og Cuba. Vi nød nogle dage ved Doctor’s Cave Beach i Montego Bay, med flot klart børnevenligt vand og fint sand, samt luksuslivet med burgerbar til pigerne, da kræsne bern ikke altid er lige nemme at rejse med. Lidt uden for Montego Bay besøgte vi et privat hjem, hvor den forrige ejer gennem 40 år havde vænnet især kolibrier til at komme flyvende ind om eftermiddagen fra skoven for at blive håndfodret, nok en af vores største oplevelser i Caribien. Vi elskede Havana, Cuba (købte returbillet i Mo’Bay til Havana), som tilbød råhygge med de gamle amerikanerbiler, gamle bygninger, hestevognskørsel, samt et stort marked, hvor tingene stadigvæk er billige, ligesom den lokale rom - cigarer kan vi ikke udtale os om, da vi ikke ryger.
2. del af turen blev helt anderledes med en dejlig stor udlejningsbil samt nyt hotel næsten hver dag, så vi tilsidst dårligt kunne huske vores værelsesnummer. Vores hjem blev bilen, og kulden i bjergene måtte især vi voksne lære at leve med, da varmt tøj til os var en af de ting, der var skåret væk af vores bagage pga. pladsmangel. Turen gik fra Vancouver over Vancouver Island fra syd til nord (dækket af cedertræer), for at sejle op af Insider Passagen, en utrolig flot naturoplevelse, selv om sejlturen både er dyr og lang, 16 timer til Prince Rupert, og kørte via Jasper og Banff til Calgary ned til og dernæst langs USA’s grænse, for til sidst at krydse over og køre ned til Seattle. Vi fik vores ønske om at se dyreliv opfyldt, da vi undervejs så killerwhales, sorte bjørne, ulv, moose, elg, bjerggeder, bjergfår, små gnavere, mink, bald headed eagles
Vi besøgte Athabasca-gletscheren med isbus på gletscheren i et sjældent flot vejr med skyfri himmel og høj sol, hvilket er meget sjældent her i området, vi fik lov at gå på gletscheren ½ times tid. Isbussen er specialbygget med kæmpe hjul og kan klare meget stejle områder samt smeltevand. Kan max. køre 15 km/t. Vejen gik et godt stykke ind på gletscheren, hvor et view-område var ryddet. Undervejs besøgte vi adskillige indianer-steder/reservater, som alle gav os nogle gode oplevelser, børn som voksne.
Pigerne syntes, at det meste af Canada turen ikke var andet end skove og bjerge på det tidspunkt hvor vi nåede Calgary. Her fik de endelig en legeplads at muntre sig i. Vi fandt Paul-Eriks ukendte familie i Hussar, ca. 100 km øst for Calgary, og fik nogle dejlige familiedage og fik set en rigtig ranch med rigtige cowboyer. Det gav også pigerne legekammerater og dermed hjemve. Dinosaurmuseet i Drumheller, verdens største, var en stor oplevelse med mange kæmpe skeletter genopsat i ”naturlige omgivelser”.
Det er meget nemt at rejse med børn i Canada/USA, da der altid er 2 store dobbeltsenge på motel værelserne, og alting har åbent næsten hele døgnet rundt, men lej altid bil, det gør alting meget nemmere. Vi var glade, da vi atter afleverede bilen i Seattle efter 5 uger, da vi nu alle trængte til ferie.
Waikiki stranden i Honolulu var et kæmpehit. Dejligt varmt vand, sol, og fin sandstrand med beskyttende mur imod surfebølgerne, som gav roligt vand til børn. At bo 7 nætter på samme sted (første gang så længe) var vild luksus og afslapning for os alle. Om aftenen var der tilbud om gratis musik og huladamer på stranden, som også var enormt hyggeligt, især nød pigeme det, et par gange var de selv på scenen for at give et nummer. Pigerne fik plastic blomsterkranse og legede hulapiger i ugevis bagefter. Det var det eneste, der var gratis på Oahu, alt andet koster mange penge, og øen er et sandt værdikupon-helvede, hvor man skal gennemtravle det ene kuponhæfte efter det andet for at finde ting såsom entreer til billigere penge.
Der er yderst tæt trafik på øens veje når man begiver sig ud i bil. Vi besøgte bl.a. verdens største labyrint ved Dole Plantation, nok et sikkert børne hit. Til gengæld fortrød vi bagefter, at vi IKKE havde besøgt kulturhuset med danse fra 7 forskellige polynesiske øer/lande.
Vi sluttede denne del af turen på Big Island øen (Hawaii) for at køre øen rundt og se på lavastrømme samt lidt vandfald og oprindelig kultur. Det var 2 lange dage, så hvis I ønsker at besøge denne ø, så afsæt yderligere et par dage til det for at undgå stress.
Vores forventninger til de næste øer i Stillehavet, med hensyn til sol og strand, blev ikke opfyldt. Vi besøgte først Viti Levu øen i Fiji og boede dejligt (og utroligt billigt) ved Coral Coast, men dårligt vejr prægede vores 8 dage her. Selve stranden(e) var overalt overfyldt med skaller, så det var næsten umuligt at finde et bart sted at gå/ligge, og stort set ingen bademuligheder for/svømning for pigerne. Koralrevet gik helt ind til, og nogle stedet over, vandlinien, så det var nemt at se på koralfisk, søpindsvin, og nogle mærkeligt udseende revslanger.
Der er stort set ingen turister i Fiji pga. (de stærkt overdrevne) beretninger i verdenspressen om lokale politiske problemer, så mange steder var lukket ned. Men vi fik dog besøgt det netop genåbnede kulturcenter i Pacific Harbour, som dog blot havde åbent 2 gange om ugen pga. manglende turister efter kupforsøget sidste år. Så vi fik her VIP service i centeret, vi havde en dejlig sejltur i centeret omkring en opbygget ø, hvor vi på 1 time fik oplevet deres kulturelle baggrund, og hvordan de havde levet før den hvide mand kom til stedet.
Senere på dagen fik vi så set deres fire walking ceremoni, som kun kan udføres af mendene fra 2 små øer, lige uden for kysten af Viti Levu. Om det hjalp på udøvernes fodsmerter at det øsregnede lader vi stå hen i uvished! Det skal dog lige nævnes, at de havde varmet alle de mange sten op igennem hele dagen i et stort bål, så de har været varme. Vores lokaltransport var som regel det til hotellet knyttede taxiteam fra den lokale politistation, bestående af far og søn, som vi støttede godt.
Vi kom derefter til Western Samoa (som de lokale blot kalder for Samoa), og var nærmest ved at omkomme i den fugtige varme her. Vi boede i Apia, og oplevede bl.a. det store politiorkester, som hver morgen kl. 07.45 går fra politistationen til parlamentsbygningen, hvor de hejser flaget kl. 8 og så returnerer til politistationen igen. Et absolut must er at overvære et Fiji show, med mange forskellige danse, bl.a. en krigsdans, og afsluttende spektakulære fire stick dans over 3 etagers højde, hvad de mænd kan med deres brændende stave er helt utroligt. Showet bliver efterfulgt af en buffet med traditionel mad.
Typiske ting for landet er de mange åbne fælleshuse (fale), deres mange kirker, og ikke mindst deres affaldsspande, som er ca. 2 meter høje platforme, hvor de smider deres affaldsposer, så især hundene ikke kan gå og rode i dem.
Vi sluttede vores øbesøg i kongeriget Tonga (det eneste af sin slags i Stillehavet), og også her nøjedes vi med at besøge landets hovedø, Tongatapu. Temperaturen her var noget lavere end i Samoa, og også her enkelte regnbyger. Øen har nogle fantastiske blow holes over en længere kyststrækning, og de sprøjter vand op i ca. 30 meters højde, de flotteste vi nogen sinde har set.
Vi var heldige på Paul-Eriks 45 års fødselsdag at få besøg af en lille flok sperm whales, som det meste af dagen lå og legede lige ud for kysten ved vores hotel på øens nordvestlige bugt. Resortet, som de tillod sig at kalde det, var i marts blevet ramt af en enorm tidevandsbølge, som havde ødelagt det meste af stedet, og det var først genåbnet én uge før vi ankom (det var også et af vores forudbestilte steder). Her fandt vi igen strande med enormt mange skaller, og et rev der gik helt op til og over kystlinien, så igen ingen svømme muligheder for pigerne. I hovedstaden, Niku’alo- fa’s, kulturcenter er der rig mulighed for at overvære traditionelle arbejdsmetoder og traditionel dans, inkl. en velkomst ceremoni med indtagelse af Kava. Desuden findes der i hovedgaden et lille godt hangout- sted, hvor især turisteme kommer for at nyde alle deres lækkerier. De ca. 3 uger i de 3 øriger skuffede os dog mest med det dårlige vejr og dårlige strande, især da vi her på forhånd havde sat næsen op efter sol, vand og strand, og det fik vi absolut ikke noget af, det til trods, at vi var der på den bedste årstid.
Vi afsluttede vores 4 mdr. jorden rundt-rejse med 5 dage i henholdsvis New Zealand og Singapore. I New Zealand, hvor vi havde en forlænget tvungen stop- over, valgte vi at vise pigerne Waitomo Caves og deres flotte drypstenshuler, og ikke mindst de fantastiske (10.000 vis) flotte glødende glow worms. I New Zealands nye turist centrum, Rotaroa, så vi et par områder med boblende mudderpøle og sprøjtende gejsere samt et par Maori danseshows. Danseshowene i Stillehavsøerne har hver eneste gang været et stort hit hos såvel børn som voksne.
Vi forlod New Zealands regnvejr og ankom til Singapore’s fugtige varme. Her var især dagen på Sentosa Island en god dag for pigerne, især husker de, da fik lov til at komme i vandet og klappe en lysered Humpback delfin, det store akvarium område med alle deres farvestrålende fisk, og ikke mindst, efter mørkets frembrud, det meget flotte lys, laser, musik og fontæneshow, det var et imponerende flot show at skue.
Hjemturen blev lang, først afgang fra Singapore lufthavn kl. 23, så 12½ times flyvning til Amsterdam, her ca. 5 timers ventetid, dernæst 1 times flyvning til København, nok 1 times ventetid ved togstationen, så næsten 2 timer med tog inden vi endelig kom til Odense, en taxi hjem til vores hus, og hjemme igen ca. kl. 15. Her kunne vi endelig sætte os ned og slappe af og stille uret 6 timer tilbage fra Singapore’s tidszone.
Det var en dejlig varm sommer at komme hjem til, så vi flyttede straks ud i haven, da den blev ryddet lidt for græs og ukrudt. Derefter har vi brugt tid til at modtage klubben til foredrag i august samt generalforsamling. Så de store eftertanker har vi endnu ikke nået - men turen har været alle pengene værd som familieinvestering.
OBS: ovenstående tekst er indscannet fra medlemsbladet, men illustrationerne kunne desværre ikke overføres.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside