Tilbage til De Berejstes hjemmeside

7 UGERS REJSE I KENYA OG TANZANIA

23/4-5/6 1993
Anette Sode og Paul-Erik Jensen

 En yderst varm natflyvning med Kenya Airways fra København, via Stockholm, bragte os ned til Nairobi og et flot syn af bjerget Kilimanjaro højt over skyerne.

Nairobi by er ret kedelig, men fyldt med forskellige safariselskaber, som vi løb på dørene for at finde en billig tur til nogle parker. Det endte med en 7 dages tur til parkerne Masai Mara, Nakuru og Samburu, til en pris af $30 pr. dag pr. person, med indkvartering i telt og fuld forplejning. Man får hvad man betaler for, så vi boede først i en fast teltlejr i Masai Mara, i så små telte, at vi ikke kunne ligge udstrakt, og bagagen måtte stuves sammen mellem vores ben for at vi kunne være der, men WC/badeforholdene var OK i fællesbygningerne.

I Nakuru boede vi på et hotel med fine forhold, samt med udsigt over dal området. I Samburu var campen yderst ringe og primitiv, og et bad kunne man i heldigeste fald betale sig til i det nærliggende Samburu Lodge, som for øvrigt var yderst lækkert.

Vi oplevede to forskellige slags chaufførtyper, hvilket har stor indflydelse på turens sociale succes. Vores første chauffør var flink og hyggelig og informativ omkring dyrelivet på game turene, mens Samburu-chaufføren ikke gad køre for "billige turister", som ikke gav gode nok drikkepenge, og han ville derfor ikke stoppe ved view-points mm.

Maden var god - generelt set - og dyrelivet overvældende. Vi har set mange zoo-parker på vores mange rejser, men at opleve savannens lys og dyreliv må være et højdepunkt for alle rejsende - det er imponerende flot.

Vi besøgte landene i regnsæsonen/lavsæsonen, så der var kun få minibusser, max. 8-10 stk., i nationalparkerne, hvor der i højsæsonen ses op til 100 minibusser i parkerne! - alle på jagt efter de bedste fotosteder.

Dyrelivet kan da kun blive stresset mener vi, for der er altid chauffører, som bryder reglerne og forlader vejene for lidt ekstra drikkepenge.

Masai Mara bød på savanne livet, Nakuru parken var mere bjergrig og grøn med den store sø, med 100.000 vis af lyserøde flamingoer, og nord for ækvator gav Samburu parken en helt anderledes oplevelse med varmt og tørt klima og et rigt fugleliv i de tornede træer og buske, hvor især væverfuglene var vores favoritter.

Befolkningen er også forskellige, med lysere hud nordpå (muslimer) (og et utal af missionærer udbreder deres overbevisning i området her), hvorimod de mørke masai'er findes ved savannen med deres lerhytter og deres flotte langhornede kvæg.

Landevejene er generelt utroligt dårlige, og ofte ikke andet end hul på hul, så man må køre i rabatten, som er i væsentlig bedre stand.

Vi bumpede os sydpå til Tanzania og Mt. Kilimanjaro, via 4 minibusser og ladet af en lastbil, for at ende på hotel Marangu, som ligger dejligt ved foden af bjerget. Vi tog på deres (dyre) bjergtur, pris $480 pr. person, incl. alt, også lån af varmt tøj, støvler mm. To damer gennemgik vores bagage og hjalp os med alt det vi manglede til turen, og til sidst blev alt nedpakket i deres sæk + vores ene rygsæk, som blev godkendt til turen. Resten blev efterladt på hotellet incl. værdi genstandene i boks. Hotellets ejer, som var en ældre engelsk dame på over 60 år, gennemgik turens rute grundigt om aftenen med os, før vi fik et overdådigt måltid mad, med efterfølgende kaffe i pejse stuen.

Turen var de ekstra penge værd, vi 2 personer fik 2 guider og 3 porters med på turen op og blev opvartet i hoved og røv, hvilket bl.a. indebar dug på bordet til hvert måltid mad og en tøjserviet til os hver! Første nat sov vi i 2727 meters højde i Mandara Hut i øverste del af den tætte skov, som er meget fugtig at gå igennem og kun byder på enkelte fugle oplevelser.

På dag 2 nåede vi hurtigt op på højsletten med flot view til bjergtoppene Mawenzi og Kibo. Vi gik igennem bushlandskabet, som husede mange rotter og små fugle, for at nå hytten Horombo i 3780 meters højde. Hytten havde solbatterier og dermed lys om aftenen. Stedet bød på flot view over sletten og bjergene. Vi fandt nogle mærkelige palmer ved floden her og så en flot ørn samt en lille antilope i området.

Om morgenen trængte vi hårdt til at komme på toilettet, og det gik så stærkt for Paul-Erik, så han fik sat forkert hængelås på døren - nøglen lå inde i hytten! Problemet blev overgivet til campchefen, som så helt opgivende ud over en kop tea - Anette forespurgte om værktøj og fik udleveret 2 brækjern efter at have lovet at betale for evt. skader. Men Paul-Erik brugte professionelt brækjernet og fik åbnet skydelåsen og døren, samt sat lås på igen, alt i løbet af 5 minutter.

Dag 3 bød på en vindblæst kold dag over højsletten, næsten ingen vegetation op til Kibo Hut i 4750 meter, hvor vi sov i fælles sovesal, dvs. vi fik kun sovet lidt, da en japaner, som var højdesyg, holdt os vågne det meste af natten, luften er iltfattig, så at hvile er helt naturligt.

Dag 4 blev vi vækket kl. 0.30 og klædte os varmt på, 2 par strømper, 3 lag bukser (vores lånte pink farvede underbukser var ekstra søde), samt varm dunjakke, elefanthue + handsker og støvler. På en vindstille månebelyst nat gik vi langsomt af sted med vores 2 guider op ad et spor til en grotte. Herfra direkte opad i løst moræneler, som var yderst tungt at gå i. Anette var ved at opgive, men fandt nye kræfter et sted til trods for mave uro og blytunge ben. Til gengæld opgav vores chefguide pga. højdesyge ½ times gåtid længere opad af bjerget.

Vi gik videre i fru Sodes tempo med mange små pauser i et spor krydsende fra side til side ad en stejl moræneflade og nåede snegrænsen, hvor vi så en flot solopgang kl. 6.30, og dejligt var det, at solen fik magt og kunne varme de kolde fødder og hænder lidt. Vi vandrede igennem sneen til Gilman's Point, hvor vi ankom kl. 7.35, hvorfra der var en flot udsigt. Vi valgte at stoppe her, da Anette var dødtræt, det samme var guiden, og Paul-Erik havde begyndende symptomer på højdesyge. Så kl. 8.20 startede vi på turen nedad igen, siksakkende a la skiløb nedad i morænelaget - der var meget stejlt.

Kibo Hut blev nået kl. 9.50, hvor 2 glas saftevand stod klar til velkomst, samt lidt suppe. Hurtig omklædning og afsted igen, vi tog en genvej til Horombo Hut, som vi nåede kl. 14, og Anette's fødder var helt ødelagte med 2 blå storetåsnegle + 1 vabel. Vi var bare så trætte, at vi sov lidt før aftensmaden, som vi ikke havde meget appetit til, og sov igen til næste dags start kl. 06.00.

Anette fik mareridt pga. ømme fødder, og troede aldrig, at hun nåede gaten igen - men det gjorde hun kl. 14.00. Dejlig fornemmelse at blive kørt til hotellet, hvor vi festede med en omgang øl til alle, samt drikkepenge til vores team, som gav et par sange til gengæld. Fodstatus om aftenen sagde 4 vabler + 3 blå negle hos Anette, og 2 vabler + 1 øm storetå hos Paul-Erik - så tag for guds skyld egne støvler med!

Retur til Arusha med 3 forskellige køretøjer, og indflytning på hotel Arusha By Night, i annekset, hvor værelset manglede nogle elpærer og toilettet ikke virkede, men der var rent. Vi fejrede bjergturen på et nyåbnet pizzaria med en lækker pizza og en dyr sodavand i selskab med alverdens udsendte - især europæiske - familier, navnlig svenske, som boede i området her.

På en gåtur rundt i byen fik vi et tilbud på safaritur på 5 dages længde, med afgang dagen efter, som matchede vores ønsker, pris $45 pr. dag pr. person. Vi kom alligevel ikke afsted, da en af turdeltagerne var kommet akut på sygehuset til test for malaria (som blev diagnosticeret), så vi ventede til næste dag med garanteret afgang - men det skulle vise sig at blive vores held.

Regnen dukkede nu op, så vi forhandlede os frem til en safaripris med luksuslodge overnatninger i stedet for med teltovernatninger ved at betale en merpris på blot $213 for os 2 tilsammen. (blot $22 pr. person ekstra pr. dag for vild luksus).

Vi fandt i ventetiden ud af, at der var åbnet en ny flyrute fra Arusha til Zanzibar med et 22 personers fly, så vi bookede billetter til ugen efter (pris $60 for en enkelt billet). Dagen efter startede safarituren med en superchauffør fra safariselskabet Safari World. Turen startede i Tarangie National Park, som var meget dyrerig og regnes for at være en elefant park, hvor vi så de flotte boab træer.

Vi fik 2 game drives a 1 times varighed + lunchstop på parkens flot beliggende lodge tæt på et vandhul og med en fantastisk flot udsigt over sletten og dens dyreliv (som også inkluderer den irriterende tsetse flue).Desværre skulle vi ikke bo her, men boede dog lige så dejligt på vores lodge, som lå på kanten af bjerget ved Lake Manyara, også udstyret med pool, med view ud over søen. Vi nåede 10 minutters svømning i poolen før mørkets frembrud, kort, men dejligt var det.

Aftensmenuen var himmelsk lækker, et stort buffet bord, incl. forskellige dyr fra sletten. Lodget er selv forsynet med grønsager, vand og el. Efter stor morgenmadsbuffet løb vi atter ind i spildtid, vi skulle afvente nye kunder fra Arusha af, 4 stk. med kok, som fulgte os på turen til Serengeti.

Vi kørte via Ngorongoro Crater National Park ud til plateauet med græsslette så langt øjet rakte, og nu fik vi set de kæmpemæssige flokke af gnuer, som befinder sig her på denne årstid.

Vi boede på Senonera Wild Life Lodge, som var en arkitektonisk oplevelse, da stedets restaurant var bygget ind i en klippe, så der boede levende klippegrævlinger og flagermus herinde. Fik filmtilbud om aftenen. Også her var maden lækker.

Kørte gamedrive tidlig morgen og sen eftermiddag med pause midt på dagen. Og der var mange dyreoplevelser, men højdepunktet var uden tvivl en chetah med ikke mindre end 4 voksne unger.

Næste dag startede med en morgen-gamedrive, før vi pakkede de andres camp sammen, som var meget primitiv med jord-WC og små telte, så vi kan kun anbefale at betale de ca. $20 ekstra pr. dag for en lodgetur, hvis de økonomiske midler er til rådighed, især her i regnsæsonen.

Fire timers kørsel bragte os tilbage til Ngorongoro Lodge på kraterkanten, en helt unik oplevelse, og endda med indlagt centralvarme, også her tilbud om dyre film om aftenen.

Game drive nede i krateret næste dags formiddag, hvor vi for første gang fik set næsehorn. Senere max. kørselshastighed imod Arusha, så nyrerne blev godt gennem rystet på turen. Vi har nu dagligt regnbyger både aften og nat.

Dagen efter fik vi $40, retur da vi var 6 personer i bussen i 4 dage, så alt ialt kostede turen os blot $62 pr. dag pr. person på lodge med alt - det var absolut pengene værd.

Vel tilbage i Arusha igen besøgte vi før afrejse Arusha National Park, desværre med en elendig chauffør, som ikke havde sans for dyreoplevelser - men vi fik dog set bl.a. Colobus Mankey aber, mange giraffer og Eland hjorte i løbet af dagen i parken, som er grøn med tæt vegetation. Det er her, ligesom i de fleste andre parker, bedst at stå op under turen for at se dyrene, både på sletterne og i den tætte vegetation.

Næste dag fløj vi ud fra Arusha, passene blev stemplet ud, og vi blev på den 1½ time lange flyvetur til Zanzibar betjent af en lille sød stewardesse. Vi kom fra kulden ud til varmen og fra bjerge til en ø med flot blåt vand omkring.

Ved ankomst blev vores vaccinations kort checket, og en opholdstilladelse i 2 uger på Zanzibar givet. Fandt et billigt hotel i den gamle bydel omkring havnen i Zanzibar by, som desværre var dårligt vedligeholdt.

Vi brugte en del tid på at finde en flybillet videre til Kenya, nærmere bestemt Mombasa, og bookede undervejs en lokal tur, spicetur, samt nød friske fiskeretter til aftensmad over en smuk sol nedgang. Spiceturen var hyggelig, der var kun os 2 med en chauffør rundt på øen for at se krydderier, sultanen af Oman's gamle badestrande og Zanzibar by's gamle kirke samt sultanens gamle palads og fort.

Her i varmen var det dejligt at bade, så vi hoppede på en bådtur til Bawa Island, hvor vi badede alene blandt fugle og krabber, imens de flotte skaller langs vandkanten blev beundret af Anette. Fortsatte til Prison Island i middagsheden, hvor vi kunne få mad og drikke i restauranten. Øen kostede US$ 1 i entre, og for dette fik vi mødt store landskildpadder, 12 stk. talte vi på turen rundt på øen, som huser nogle ubrugte fængselsbygninger, et beboelseshus, restaurant og 5 bungalower, samt masser af store skyggende træer. En sandtange ved lavvande er stranden for solhungrene turister samt mulighed for at snorkle ved koral revet, vandet er varmt og salt.

I god afrikansk stil fløj vi næste stræk fra Zanzibar med en forsinkelse på blot 7 timer, til Mombasa med Tanzania Air. Her hed planen blot sol og strand. Vi var så heldige at komme ind på et totalt nybygget luksus hotel på Diani Beach for blot kr. 180,- med halv pension via en kontakt på turistbureauet og fik oveni et værelse på 2. sal med havudsigt. Tilbragte 6 dage i luksus i perfekte tropeomgivelser. Området har flot bred hvid strand og alle turistfaciliteter - Hakuna Matata!

Fløj herfra nordpå til Lamu via Malindi med Eagle Air, hvor vi blot måtte medbringe 10 kg. bagage hver, men med en billig overvægtstakst. Ankomsten i Lamu var kaotisk, med overfald af muslimske mænd, som alle ville lede os hen til et hotel. Vi havde udset os et lille hotel og blev tvunget til at tage en guide derhen via smalle gyder og kun få mennesker, selv om vi godt vidste, hvor vi skulle hen, det var - forklarede han os - hans arbejde, i stedet for at overfalde turister! Vi fik dog en lille reduktion i prisen, da vi på forhånd havde bestemt os for dette sted, og ikke blot var blevet ført derhen af vores "fører".

Lamu by er en oplevelse med et farverigt skue af tilslørede damer, æsler, katte, legende børn samt handelsfolk. Mændene sidder og spiller brætspil hele dagen lang. Arbejdsløsheden er stor i området, så alle turister bliver forfulgt og haslet.

Vi tog på sejltur med en dhow ud til Takwa ruinerne på Manda Island. En fredfyldt og dejlig tur. Ruinbyen var beboet fra 15. til det 17. århundrede og forladt på grund af manglende ferskvand, hvilket i øvrigt også er en mangelvare i Lamu by i vore dage.

Fløj retur til Malindi, atter med overvægtsbetaling, en tur på blot 25 minutter, med uroligt flyvejr. Boede i Watamu, som var en død affære her i regntiden, da næsten alt er lukket, kun lidt Big Fish Game, da snorkling er udelukket på det urolige hav.

Flyttede op til Malindi by på resort hotel med store pools og kulturel underholdning. Stranden er her mere grovkornet, men meget bred. Vejret er nu mere udpræget regntid med byger om natten og i løbet af dagen.

Sidste stræk var flytur tilbage til Nairobi, hvor vi atter genså Kilimanjaro`s sneklædte top.

Besøgte Nairobi National Park, som ligger i udkanten af storbyen. Her ses især den store antilopeart Elands. En lille zoo/dyrerehabileteringscenter er tilknyttet parken.

Dagsflyvningen retur til København gav os ro til at fordøje en pragtfuld rejse med nogle ubeskrivelige naturoplevelser. Vi ankom til Østafrika med små forventninger og kom hjem efter en af vores bedste rejser, fyldt med oplevelser og gode minder. At regnsæsonen kom meget sent dette år, var blot vores held.


Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside