Bente og undertegnedes rejsefeber kan ikke siges at stamme hjemmefra. Jeg har været med mine forældre i Flensborg nogle gang,e og det var så det. Bente har aldrig været med sine forældre udenlands (Bentes mor var over 50, inden hun kom til Sjælland).
Udsigt over Paris
Grunden til, at vi kom af sted første gang, var, at Bentes søster havde været i kibbutz i Israel. Det blev vi så enige om, at vi også hellere måtte prøve. Bente var 18 og jeg var 21, og vores forældre mente vist, at det var noget værre pjat. Bente havde sit gode arbejde i en børnehave, og jeg var lige blevet udlært elektriker. Det var også så som så med finanserne. Vi havde dog sparet 10.000 kr. op tilsammen. Det skulle så betale to Interrail-kort, to flybilletter hjem fra Israel plus lommepenge. Når vi først kom ned til kibbutzen havde vi ikke de store udgifter. Her skulle vi arbejde og fik så kost og logi.
Vi startede fra Herning banegård. Vores forældre og søskende var der til at vinke farvel. Vi trillede ned gennem Jylland og kom snart til Tyskland. Her stod vi af toget i Rendsburg. Rent tilfældigt. Det eneste, der var planlagt hjemmefra, var at vi skulle være i Athen, når interrail-kortet udløb. Og så at vi skulle flyve hjem fra Israel.
Vi gik rundt og så Rendsburg, som faktisk er en vældig flot og hyggelig gammel by. Da det var ved at blive aften, manglede vi et sted at slå vores Fætter BR telt op. Og jo, det var købt i Fætter BR. Vi prøvede at banke på døren hos nogle tyske ”Haus-frauer”, men de var ikke interesseret i at have sådant et par interrailere boende på deres fine græsplæner. Nå, hvad skulle vi så gøre? Vi ville ikke på campingplads, for det kostede jo penge. Vi vandrede lidt rundt og endte nede i hospitalsparken. Her fandt vi et buskads at slå teltet op i. Men vi vågnede nu en del gange den nat, da der gik en hel del mennesker forbi. Men GRATIS var det da. Om morgenen spiste vi det sidste af madpakken hjemmefra. Så snakkede vi lidt om, hvad vi så skulle finde på. Vi blev enige om at tage toget til Amsterdam.
Portrættegner, Montmartre (Paris)
Der var masser af folk i Amsterdam, da der var et stort internationalt sejlertræf, og vi så da en hel masse gamle skibe. Det var ved at være aften igen, så vi manglede nok engang et sted at sove. Da det var umuligt at finde et roligt hjørne i Amsterdam, tog vi et tilfældigt regionaltog ud til byen Baarn. Her fandt vi en rolig veranda, troede vi, uden for en bygning nede ved stationen, til at rulle vores liggeunderlag og sovepose ud. Desværre viste det sig at være posthuset, så allerede ved 4-tiden om morgenen begyndte de at rode med postsække og aviser. De kiggede en ekstra gang, da de så os ligge på deres veranda. Efter lidt vand i hovedet og en smule morgenmad bestemte vi os til at tage til byernes by Paris. Bentes svoger har en søster som er fransk gift og som dengang boede i Paris. Vi tog hen og bankede på deres dør. Det var Arnaud, som åbnede døren. Vi havde aldrig set hinanden før. Han talte ikke dansk. Til gengæld talte vi ikke fransk. Han fik så den gode ide at ringe til Inge Dorte. Hun syntes, det var alle tiders, at vi var kommet. Det endte faktisk med, at vi blev boende en hel uge hos dem. Så vi fik rigtigt set Paris: Eiffeltårnet, Notre Dame, Montmartre, Mona Lisa, Sacre Coeur osv.
Næste stop på turen var Zürich. Her kom vi til om søndagen og endte lidt uden for byen i en stor park. Vi blev enige om, at det da var et helt perfekt sted at slå teltet op. Som sagt så gjort, og vi sov da også fint hele natten. Næste morgen, da vi havde fået gnedet søvnen ud af øjnene og åbnede teltdugen, kiggede vi en ekstra gang. Nogle hundrede meter henne var der en masse soldater. De havde tilsyneladende ikke opdaget os, så vi skyndte os at pakke teltet sammen og forsvinde. Det viste sig at vi havde overnattet på et militært øvelsesområde. Det var da godt, at de ikke havde holdt skydeøvelse!
Sifnos
Efter denne oplevelse tog vi helt til Madrid, men da de holdt siesta, blev vi der kun en times tid, inden turen gik til Barcelona. Det blev til en tur ned ad Ramblaen og et kik på Nou Camp. Overnatningen foregik på banegården sammen med mindst 100 andre interrailere. Det var et af de mest utrygge steder, vi overnattede, selvom vi var så mange folk. Der var simpelthen fyldt med lommetyve alle steder. Vi kunne se, at så snart folk faldt i søvn, sad de ved siden af og prøvede at liste ting fra folk. Så vi skiftedes sammen med en amerikaner til at holde os vågen hele natten. Han viste os, at han havde en kæmpestor kniv med, så lommetyvene kunne bare komme an. Det blev heldigvis ikke nødvendigt med et blodbad.
Stranden på Sifnos hvor vi boede en uge.
Resten af interrailturen gik over Pisa, Rom, Bern og Beograd. Efter en måned nåede vi til Athen. Her betalte vi for første gang for en overnatning på taget af pension Zorbas. Her boede vi tre nætter. Det vi spiste på næsten hele turen kan nok ikke anbefales af kostvejledere. Det var franskbrød og marmelade eller baguettes og marmelade. Skulle det være rigtigt luksus, kunne vi finde på at åbne en dåse med makrel, som vi havde med hjemmefra.
Efter det hårde liv på Interrail trængte vi til ferie og købte en skibsbillet til Sifnos. Her slog vi teltet op på stranden og boede en hel uge. Der var brusere med ferskvand på stranden, så vi kunne blive rigtigt vasket. På Sifnos undte vi os selv at tage ud at spise nogle aftner. Fantastisk mad med moussakka, oliven, fetaost og alle de andre dejlige græske specialiteter. Efter ”ferien” på Sifnos var det tid at komme videre til Israel. Hjemmefra havde vi fået at vide, at man måske kunne sejle fra Piræus til Israel. Det viste sig at være rigtigt. Ellers ved jeg ikke, hvad vi skulle have gjort.
Grænsen mellem Israel og Libanon
Turen tog cirka toethalvt døgn og vi havde seks timers stop på Cypern. Vi anløb havnen i Haifa, og herefter tog vi en deletaxa til Tel Aviv. Vi havde mødt to andre
danskere på båden, dem fulgtes vi med til Tel Aviv. Vi blev enige om at prøve at finde en kibbutz sammen. Der findes et kibbutzkontor i Tel Aviv, og efter en del
ringen rundt lykkedes det dem at finde en kibbutz til os alle fire. Det var oppe i det nordlige Israel ved Jordan-floden og nær grænsen til Libanon. Sådan en kibbutz er næsten et helt lille samfund i samfundet. Man har børnehave, fælles spisesal, forskellige sportsaktiviteter, bibliotek og skadestue. Alle deles om de forskellige arbejdsopgaver. Vi arbejdede blandt andet på en blefabrik. Men historien om kibbutzen og Israel er næsten en historie for sig selv, så den gemmer vi. Men det var altså lidt om vores første rejse, og det var den, der er skyld i vores rejsefeber.
