Bahamas - et eller andet sted i Caribien

Tekst og foto: Arne Runge

Lille Danmark kan sommetider være svær at finde på et verdenskort, men med Bahamas er det endnu værre. De fleste har en ide om hvor Bahamas ligger, sådan et eller andet sted i Caribien, men på landkortet er Bahamas faktisk bare en række små prikker, 700 i alt, der går i en lang række, fra Miami i Florida ned til Cuba. Bahamas areal er, når man lægger alle øerne sammen, en tredjedel af Danmarks, og der bor også bare en kvart million mennesker. I øvrigt forsvinder halvdelen af øerne når det er højvande.

Vorherre sendte en engel

Der sad en sort neger ved siden af mig i flyet fra Miami til Bahamas. Han sad og sang salmer. Jeg smilte til ham og sagde han havde en god stemme. Han blev glad for komplimentet og smilede tilbage. Så åbnede jeg min guidebog over Bahamas og slog op under budget hoteller. Jeg havde ikke forberedt mig overhovedet og tænkte, at de niogfyrre minutter det tog at flyve fra Miami til Nassau på Bahamas, var tid nok til at bestemme mig for hvor jeg ville overnatte. Jeg havde jo min Lonely Planet guidebog, alle backpackers Bibel, men jeg havde helt undervurderet Bahamas. Bahamas er ikke et tredjeverdensland, som landene i syd og Mellemamerika. Den

Jeg fik et værelse lige overfor Mister Armbristers barnebarn Anna, en sød sort pige på sytten år, med sin lille henrivende søn på tre måneder.

tidligere britiske kronkoloni er et sted for luksus turisme, hvor flere enorme krydstogtskibe ankommer dagligt. Et enormt turist mekka. På Paradis Island, et taxfree paradis for multi milliardærer, som er adskilt fra downtown Nassau, med to ensrettede broer, bor blandt andre multimilliardærer som Ophrah Winfrey, Michael Jordan og Sean Connery. De billigste hoteller kostede 100 dollar per nat, ikke bare i hovedstaden Nassau, men simpelthen på alle øerne. Det var godtnok for et dobbeltværelse, men selv om man rejser alene, måtte man stadig betale for et dobbeltværelse. De kan ikke lide fattigrøve, langhårede, hippier og rygsæksturister. Det var bestemt ikke fair, men intet er fair på Bahamas, alt er business.

Jeg viste guidebogen til den syngende neger og spurgte om der ikke fandtes nogen hostels eller gæstehuse, der var billigere end hotellerne i guidebogen. Nej, det tror jeg ikke, det er vist prislejet her på The Bahamas, svarede han og smilede. Jeg var allerede begyndt at spekulere på Frelserens hær, som før har hjulpet mig med et billigt overnatningssted og hvis de ikke kunne hjælpe, så måske Anonyme Alkoholikere, som hjælper hinanden med at holde sig ædru. Hvis jeg nu sagde, jeg var medlem af AA og fra Danmark, og at hotelpriserne var så dyre, at de var ved at sende mig på druk, mon så ikke en af dem ville tilbyde mig at bo hos ham, eller hende, så jeg ikke fik et tilbagefald, alle anonyme alkoholikeres skræk. Jeg tænkte så det bragede. Hvor er du egentlig fra, spurgte Mr. Armbrister, som negeren hed. Fra Danmark, svarede jeg. Oh my God, sagde han, jeg har en datter der bor i Silkeborg.

Han fortalte stolt om sin datter der var gift med bagermester Michael fra Silkeborg, og nu hed Jensen til efternavn. Han vidste flere sjove ting om Danmark. For eksempel at vi drak mange bajere, og gik for lidt i kirke. Vi grinede og blev rigtig gode venner. Da flyet landede, spurgte han, om jeg havde fundet ud af, hvad jeg ville gøre med mit hotelproblem. Ikke rigtigt, svarede jeg. Well, sagde han, nogen gange sender Vorherre en engel og pegede på sig selv. Follow me, så finder vi ud af noget. Det endte med at jeg boede i hans hus, sammen med hans dejlige familie, i den lille hyggelige landsby Foxhill, i alle de tre uger jeg var på Bahamas. Som byens eneste hvide mand.

Led mig ikke i fristelsen

Der var to værelser i stueetagen i familiens Armbristers smukke hus. Det ene stod tomt, det fik jeg, i det andet værelse boede deres barnebarn Anna, en sød sort pige på sytten år, med sin lille henrivende søn på tre måneder. Hun boede hos bedsteforældrene fordi hendes mor var død. Mister og Misses Armbrister boede ovenpå, på første etage. Alt var den rene idyl. Vorherre passede på os.

Normalt passer jeg rigtig godt på mit pengebælte, når jeg bor på hotel og hostel, men nu hvor jeg boede hos en religiøs baptistfamilie, tænkte jeg overhovedet ikke på at passe på mine værdier. Så jeg glemte at tage mit pengebælte med, da jeg gik i bad. Jeg havde lagt det frit fremme, oven på min seng i mit værelse. Da jeg kom tilbage fra badet, stod pengebæltet åbent. Hvad fan'den, tænkte jeg, og talte straks mine dollars sedler. Der manglede 240 dollars. Det kunne kun være Anna. Jeg farede ind på hendes værelse, vild i hovedet som en viking, og råbte, du har stjålet mine penge, hvis du ikke afleverer øjeblikkelig, snakker jeg med dine bedsteforældre. De sad ude i haven. Hun blev selvfølgelig meget forskrækket. Sorry, sagde hun, og afleverede straks pengene, mens tårerne trillede langsomt ned af hendes sorte kinder.

Herrens veje er uransagelige

.Columbus på Shirley Street, med sin berømte hat, skuende ud over byen

Før Columbus, sidst i fjortenhundredetallet, opdagede øerne, var de beboet af arawak indianere, som havde levet fredeligt sammen i over femhundrede år, i lykkelig uvidenhed om hjulet og den dybe tallerken. De havde ikke engang trækdyr. Men de havde store fødder. Fra deres sprog har vi stadig ord som Hammock, Tobak, Kano, Kannibal, og Hurricane. Man kan sagtens forestille sig et samfund, som hele dagen lå i bløde hængekøje og røg store cigarer, og sejlede ud og fangede lidt fisk hen ad eftermiddagen i en kano. Et samfund hvor alle opførte sig ordentligt, for ellers blev de spist. Men engang i mellem drillede Vorherre dem lidt og ligesom vi kan finde på at sparke til en myretue, pustede han en hurricane hen over øerne. På et tidspunkt pustede han osse Christoffer Columbus, som egentlig var på vej til Asien, hen over Atlanterhavet, til Bahamas og lige ind på Shirley Street, hvor man nu har placeret en statue af ham, med sin berømte hat skuende ud over byen. Columbus navngav nogle af øerne, og huggede hovedet af halvdelen af de måbende rødhuder. Men ellers viste han ikke den store interesse for øerne. Der var intet guld. Så han fortsatte til Cuba, hvor han gentog succesen. Med sværdet i den ene hånd og biblen i den anden, huggede han hovedet af en masse måbende rødhuder i hans søgen efter guld.

Spanierne fandt rigtig meget guld i den nye verden, som de sejlede hjem til den spanske krone. I 1700 tallet udsendte England, som ikke havde del i guldræset, statslønnede piratskibe for at sjæle guldet fra de spanske lastskibe. Så piraterne var altså altid englændere og når vi snakker pirater eller englændere, er det de samme mennesker, vi snakker om. Piraterne var englændere og englænderne var pirater. Så har vi fået det på plads. Errol Flynn har ikke levet forgæves. Ligesom vi er stolte af vores vikinger, så er de stolte af deres pirater.

Bahamas blev senere en engelsk koloni, indtil de i 1973 opnåede fuld selvstændighed, som en del af det britiske commonwealth. I dag lever Bahamas af luksusturisme og de fortæller grinende turisterne at de fik besøg af den første turist, i nittenhundrede og tyverne, da Vorherre indførte forbudstiden i USA. De lever stadig af at sælge sprut til Yankee'erne, nu hedder det taxfree. Hovedøen på Bahamas, er den forholdsvis lille Ø midt i det hele, New Providence, som betyder forsynet på dansk, og her ligger osse hovedstaden Nassau. Alle de andre øer, bliver kaldt familie øerne. Hvorfor de blev kaldt familie øerne, fandt jeg aldrig ud af. Ingen vidste det. Det hed de bare. Nassau er en af de mest populære anløbshavne for amerikanske krydstogtlinere. Der ankommer daglig tre, fire enorme skibe med i tusindvis af rige amerikanske og Canadiske turister. De kommer for at nyde solen, dykke, spise konkylier, købe taxfree spiritus og ryge cubanske cigarer.

Der er kun en Gud på Bahamas

Folk er meget religiøse på Bahamas. Kristendommen styrer fuldstændig de fleste mennesker liv. Det er meget almindeligt at man kommer op i en bus med ordene Praise God, og forlader den med Jesus loves you. Alle kristne sekter er repræsenteret. Og alle går i kirke hver søndag. Baptister, syvendedagadventister, Jehovas vidner, pentecostere, metodister, you name it, og flere sekter jeg slet ikke kendte til. Familien Armbrister var osse dybt religiøse, selv om jeg mistænker Mister Armbrister for at være lidt af en hykler. Hans barnebarn Anna, fortalte mig, at han levede et dobbeltliv og bedrev hor, han havde op til flere elskerinder, sagde hun. Uha da da.

Jeg boede og spiste jo gratis, så jeg var ligesom nødt til at opføre mig ordentlig, og fulgte troskyldigt med i kirke hver søndag

Men han var forretningsmand, så han var vel nødt til at enten at være, eller spille, kristen for at kunne sælge noget til de religiøse bahamabavianer. Han ytrede sig konstant under gudstjenesterne og når præsten konstaterede noget, sad han altid og sagde oh yes, oh yes, med hans smukke dybe gennemtrængende Gustav Winckler stemme. Så alle kunne høre det. Oh yes.

Det var ikke kun Mister Armbrister, alle deltog højlydt og kommenterede præstens ord. Folk var i deres fineste tøj, herrerne i jakkesæt, hvid skjorte og slips og damerne havde fine store hatte på i forskellige farver, der matchede til deres fine kjoler. Der var både trompeter, saxofoner, orgel, klaver og trommer i koret og mange medbragte tamburiner, som de stod og viftede med, når de sang gospel. Der var fan'me gang i den. Hvem sang højest, hvem af damerne havde den fineste hat, hvem turde gå op og læse noget fra Biblen.

Jeg boede og spiste jo gratis, så jeg var ligesom nødt til at opføre mig ordentlig, og fulgte troskyldigt med i kirke hver søndag. Gu'skelov jeg var holdt op med at ryge. Det var et ikkeryger hus, ingen i familien røg. På nær Anna. Det foregik ude i haven, bag bananplanterne, sent om aftenen efter hendes bedsteforældre var gået til ro på første sal. Men det var ikke almindelige smøger hun røg. De lignede små cerutter, men var faktisk en marihuanajoint, med et tobaksblad viklet omkring. Jeg ved det, fordi hun ofte ved midnatstid bankede forsigtigt på min dør, og tilbød mig at ryge med. Faktisk blev vi rigtig gode venner efter den pinlige sag med mine dollar. Vi blev en slags sammensvorne, og der er ingen tvivl om at Hr. og Fru Armbrister kunne mærke, at vi havde noget sammen de ikke kendte til. Hun havde våde øjne, da jeg den sidste morgen krammede hendes lille søn og sagde farvel. Det havde jeg osse. At rejse er at leve, men at rejse er osse at miste.

.New Providence er forbundet med den lille nabo Ø Paradise Island med to broer. Her har nogle af verdens rigeste mennesker valgt at slå sig ned.

Paradise Island

New Providense er forbundet med den lille nabo Ø Paradise Island med to broer, og her har nogen af verdens rigeste mennesker valgt at slå sig ned. Basketball spilleren Michael Jordan, bor lige over for Sean Connery, alias Mister Bond - Mister James Bond. Oprah Winfrey, som lige donerede fyrre millioner dollars til en pigeskole i Sydafrika, mens jeg var der, Ann Nicole, fotomodellen der giftede sig med en niogfirsårig multimilliardær, hvis voksne søn døde på Doctors hospital i Nassau, mens hun lå inde og fødte ham en lillebror. Bor her osse. Kort tid efter døde Nicole selv, og nu kæmper fire elskere om hvem der er far til en af verdens rigeste babyer. Ved siden af alle de fastboende milliardærer, er øen fuld af dyre all-inclusive hoteller. Jeg så hotelkomplekser med gratis dykkerundervisning hver morgen for hotellets gæster, som tilbød at gifte folk under vandet blandt koraller, med en indfødt dykkerpræst. Vær så god, at kysse bruden, plask.

Bacardi bryggeriet - og en sort canadisk familie

Da Fidel vandt revolutionen og indførte kommunismen på Cuba, stak de fleste rige familier af til Florida og Bahamas, hvor man stadig kunne være millionær og hvor den fri ejendomsret blev respekteret. Heriblandt familien Bacardi, som havde fremstillet rom under deres familienavn på Cuba siden midt i attenhundrede tallet. De valgte New Providence og har nu destilleret Bacardi-rom, made in The Bahamas, i snart halvtreds år. Der var dagligt gratis rundture på destilleriet og selvfølgelig skulle jeg ud og opleve hvordan man laver den berømte rom. Det kunne jo osse være de gav en lille én.

Jeg kom desværre for sent til rundturen, så jeg blev bedt om at vente i baren. What would you like to try, spurgte bartenderen. Der var bestemt meget jeg gerne ville

.What would you like to try, spurgte bartenderen på Bacardi-destilleriet og der var bestemt meget jeg gerne ville prøve.

prøve. Alle de dyre mærker der havde ligget på gamle egetræsfade og ventet på at jeg kom forbi. Nogle i seks år, andre i tolv år og nogle så længe som fireogtyve år. Nu skulle de ikke vente mere. Jeg gik i gang fra en ende af. Små shots uden is. Smagsprøver på nogle få centiliter.

______________________________
Hej min ven, i glasset der
nu skal du ud og vandre,
du skal derned, du ved det godt
i maven til de andre
_________________________

Da jeg kom til nummer ti, begyndte jeg at blive i rigtig godt humør. En sort canadisk familie som havde sat sig ved et bord lige ved baren hvor jeg sad, syntes osse de var interessante de gamle flasker. Kom ned til vores bord, sagde de. De fortalte om deres liv i Vancouver og at begge forældrene faktisk var født på Bahamas. Men de var rejst med deres familier til Canada, efter en hurricane havde udslettet deres landsby, for mange år siden, da de begge var børn. Nu ville de så vise deres to børn deres berømte fødeø. Da vi havde været baren igennem, spurgte de hvordan jeg kom tilbage til Nassau. Jeg går, sagde jeg, der kommer sikkert en bil jeg kan få et lift med. Vi har lejet en taxi for hele dagen, svarede de, vil du ikke køre med os. Det ville jeg gerne og fik en pragtfuld ø-rundtur forærende. Hvis der har været turister før, på de steder vi besøgte, så er de, ligesom os, kommet i taxi eller egen bil. Den lokale transport på New Providence er yderst sparsom. Alle har jo bil, siger de, så

.Well, sagde Mister Armbrister, nogen gange sender Vorherre en engel og pegede på sig selv. Follow me, så finder vi ud af noget..

har de jo heller ikke brug for busser. Og husk rige hjælper rige og fattige hjælper fattige, så det gælder om at have den rigtige kasket på til lejligheden. Hvide mænd i beskidte shorts kan roligt gå ind på hotel Hilton, mens en sort mand i jakkesæt vil blive tjekket. Fanden hytter sine, for at bruge et bibelsk ord. Apropos bibelen. Jeg sad en aften med Misses Armbrister og snakkede humor. Jeg fortalte en typisk dansk vittighed, du ved, den med manden der er oppe hos lægen og så siger lægen, gå lige over til vinduet og ræk tungen ud. Hvorfor skal jeg gå hen ved vinduet, spørger patienten, hvortil lægen svarer, fordi jeg ikke kan fordrage den nysgerrige kælling der bor lige overfor. Så bad jeg misses Armbrister fortælle en typisk bahamiansk joke.

Jo, sagde hun, der var en aften en mand der bad sin kone om at lave kaffe, hvortil konen svarede, nej, det skal du gøre, det står i Biblen. I Biblen, sagde manden overrasket, hvor fanden i biblen står det. Hun slog op og viste han flere steder hvor der stod Hebrew. Hvis jeg skulle have lavet kaffe, sagde hun, havde der vel stået Shebrew.

Flybillet
Jeg betalte kroner 8.300,- for en returbillet København - Miami - Nassau - Kingston - København, med American Airways, men hvis man kun vil til Bahamas, er det billigere bare at købe en returbillet København Miami til godt 3.000 kroner og fra Miami en retur flybillet til Nassau til cirka 300 dollars (1700, kroner) der går færge fra Ford Lauderdale, nord fra Miami til Bahamas, for omkring det samme beløb. Der behøves ikke visum hverken i USA eller på Bahamas.

Overnatning
Overnatning på Bahamas er dyrt, meget dyrt, de billigste hoteller koster omkring 100$ per nat og op til flere tusinde dollars på all-inclusive hoteller, på samtlige øer. Der findes hverken vandrehjem, gæstehuse eller campingpladser. Backpackere synes ikke at være velkomne.

Transport
Bustransport på Bahamas er yderst sparsom, de fleste turister lejer bil eller Scooter. Men der går minibusser mellem de fleste større byer, dog ikke til Bacardi destilleriet og til og fra lufthavnen.

Oplevelser
Der er masser af rejseagenter der arrangerer ture, som for eksempel dykning, hesteridning, bådture og jetskiture. Og det er meget populært at blive gift på Bahamas, under de mest eksotiske forhold, for eksempel, under havet med dykkerudstyr og med en dykkerpræst. For børnefamilier er en sightseeing tur rundt i hovedstaden Nassau med hestevogn og et besøg på Atlantis resort på Paradise Island et must.

Fortæring
Østers, hummer, krabber, rejer, konkylier, eksotiske fisk i de smukkeste farver og salater, med taxfree alkohol. Og til dessert måske en Bahamas rom kage. Og så selvfølgelig en kop kaffe med et glas mørk rom og en Havanna cigar. Prøv de små restauranter i dokken under Paradise Island broerne.

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside