Fisk spiser lort i Kina ...
af Arne Runge
Fatima fra Tunesien, Steffi fra Deutschland, Eric fra New Zealand og jeg, sagde hunden, var lige landet med toget efter en lang togrejse. Vi havde kørt på ”hard seat” fra Kasgar, Kinas vestligste by, til Kuqa, ikke langt fra Urumqi, som er den by i verden, der ligger længst fra havet.
Så man skulle ikke forvente, at de spiste fisk her. Men det gjorde de.
Vi havde fået vasket rejsestøvet af os, barberet os og taget rene underbukser på. Nu skulle vi ud at spise. Vi fandt en lille lokal restauration med den smukkeste udsigt over en flod. Fuldmånen spejlede sig i vandet. De unge servitrice-piger havde smukke uniformer på. De smilede til os hele tiden. Ligesom de vidste noget, vi ikke vidste. Det gjorde de måske også. Pigerne, der stod udenfor og tog imod os, havde også uniform på. De kan
godt lide uniformer i Kina. Vi startede med en Hans beer, en Qingdao beer lavet på tysk supervising. Imens gennemgik vi et spisekort på kinesisk. Det
tog lang tid. Pludselig var jeg nødt til at forlade selskabet, jeg skulle sådan skide og ku’ helt sikkert ikke vente til efter middagen.
Mens jeg sad og sked, hørte jeg pludselig noget plaske under mig. Jeg kikkede ned i toilethullet, og så nogle store gule fisk i færd med at spise min lort. Fy for den lede.
Da jeg kom ind igen, havde de andre bestilt. Vi var i gang med den anden Hans beer, da tjeneren kom med maden. Fisk. Fisk i fad. En stor led gul ovnbagt fisk i et fad. Hvor kommer fisken fra, spurgte jeg forskrækket. Fra vores egen flod, fortalte tjeneren stolt og pegede ud af den
åbne dør. Jeg bildte de andre ind, at jeg havde diarré, det var derfor, jeg havde været på toilettet, så jeg turde desværre ikke spise noget.
Senere tænkte jeg længe over, om jeg skulle fortælle dem om, hvad jeg så på toilettet. Men jeg gjorde det ikke…
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside