Det er varmt, vi sidder i indergården hos Wayan Supir og betragter alle de mange mennesker, der har indfundet sig for at overvære brylluppet hos Wayan Supir. De unge, Nyoman og Wayan Nini, som det hele handler om, er klædt i traditionelle indonesiske klædedragter, men dog ikke brudedragter, som vi har set det ved andre bryllupper på Bali. Vi tror, at de ikke er klædt i glimmer og glamour, sådan som vi har set ved andre balinesiske bryllupper, fordi Wayan Nini er gravid. Men det er et gæt, som skal vise sig ikke at holde stik. Der er en præst tilstede, og det unge par gennemgår et ritual, som præsten dirigerer, mens vi andre blot er tilskuere. Der er en gryde hængt op over et fiktivt ildsted, som de to unge går rundt om. Det virker, som om de unge skal indvies til det at have et fælles praktisk liv. Nyoman og Wayan Nini gør, hvad de bliver bedt om, selvom de virker lidt beklemte ved situationen.
Bruden Wayan Nini
Da ritualet er overstået, får præsten sin betaling og forlader selskabet. Fiil fotograferer på livet løs, vi andre fire betragter og bliver betragtet. Mange ting undrer os, og da ingen i selskabet er gode til engelsk eller synes, at det er vigtigt, er vi overladt til vores sparsomme viden og fantasi, men det er nu egentlig også meget godt nogen gange. Vi har læst om den balinesiske hinduisme, men det giver ikke svarene på alle vores spørgsmål. Vi føler, at vi er gæster på lige fod med de øvrige, ingen tager specielt notits af os, eller kigger mere på os end vi på dem.
Vi afleverede vores gave da vi kom, og den er blevet placeret sammen med alle de øvrige gaver. Vi har inden festen forhørt os om, hvad der ville være en passende gave og har fået at vide, at vi skulle gå til en af de lokale handlende og købe en af de indpakkede gaver på hylden. Pakkerne på hylden er i forskellige størrelser og man vælger en, der passer i prisniveau. Vi ved ikke selv, hvad der er i pakken, blot at det er noget til huset. Gaverne bliver ikke pakket ud hverken nu eller i den nærmeste fremtid. Gaverne indeholder husgeråd og bliver pakket ud efterhånden, som man mangler noget. Man er bare ikke så materielt fikseret, som vi i vesten.
Wayan Supir er et gammelt bekendtskab, som Fiil gjorde på sin første rejse til Bali i 1979. Wayan Supir er risbonde bosat i Batuan, ikke langt fra Ubud, sammen med sine to koner, den yngste søn og hans unge smukke kone. Wayan Supir er også maler og danser. Vi skønner, at han er en meget dygtig maler, ud fra de mange malerier, vi har stiftet bekendtskab med. Vi har besøgt Wayan flere gange i hans hjem, og intet er forandret siden 1979. De to koner sidder med bare overkroppe og fletter bedekurve, som de sælger på markedet. De sidder i skygge under halvtaget i gården, som alle husets rum vender ud til. De laver te til os på det
store støbejernskomfur, når vi kommer på besøg, men deltager ellers ikke aktivt i samværet. Hjemmet er sparsomt møbleret uden at virke fattigt.
Festen er i fuld gang, og der bliver givet signal til os om, at vi skal følge med flokken. Der er stor munterhed, fnisen og pjatten. Vi fatter ikke en lyd, andet end at mænd og kvinder deler sig og indkredser det unge brudepar, guider dem ned til vandingskanalen under tilråb og latter. De unge er lidt generte over alt postyret, men kender proceduren, ser det ud til. Det unge par bliver sendt ned i kanalen, hun ved broen, han 50 meter længere oppe.
Nyoman tager sit tøj af, og det bliver sendt ned til Wayan Nini. Hun samler det op, skyller det og vrider det. Da Wayan Nini er færdig med at ordne Nyomans tøj, vasker hun sig i floden og får udleveret nyt tørt tøj. Vi kan se, at det er helt nyt, da noget af det endnu bærer prismærker. Hele denne ceremoni foregår under stor tumult, som en slags polterabend. Herefter går hele selskabet tilbage til huset og venter.
Ceremoni i familietemplet
Denne pause, som vi ikke kender længden på, giver mulighed for eftertænksomhed. Wayan, Made, Nyoman og Ketut, fire navne, som vi støder på igen og igen. En venlig sjæl har fortalt, at den førstefødte i en familie - uanset om det er en dreng eller en pige - bliver kaldt Wayan, nummer to Made osv. Det er selvfølgelig simpelt og nemt lige ved første øjekast. Problemerne opstår imidlertid hurtigt, da der bliver mange med samme navn, og navnet heller ikke fortæller, om vedkommende er mand eller kvinde. Den førstefødte og det femte barn hedder også det samme, da man blot starter forfra, når navnerækken er brugt. Har en mand to koner, som Wayan Supir, hedder det første barn med hver af de to koner Wayan. Heldigvis har de fleste også et mellemnavn.
Så sker der noget igen. Ud af et af soveværelserne træder en meget smuk Wayan Nini. Hun ligner nu en rigtig balinesisk brud, fint klædt på og med guldblade i håret. Hun er så smuk og smiler et smil, som overstråler det hele. Borte er genertheden, og tilbage står en - for os at se - lykkelig ung kvinde, der gifter sig med den mand, hun har valgt. Vi har lært de unge lidt bedre at kende, da Wayan Nini har undervist Silke i balinesisk dans og Nyoman har været med flere gange. De taler lidt engelsk.
Vi skal igen af sted. Vi skal hen til naboen, her har vi været før for at se en kunstudstilling, da vidste vi ikke, at det var Wayan Ninis far, der boede her. Det er også her, at familietemplet befinder sig. Wayan Ninis mor er død og faren gift igen. Wayans familie har ikke deltaget i brylluppet indtil videre, og selve tempelceremonien virker da også ganske uhøjtidelig for andre end de direkte involverede. Folk går lidt til og fra, snakker, ser fjernsyn og børnene leger. Vi observerer og undres. Wayans halvbror, som kan noget engelsk fortæller, at det er ganske normalt og at Nyomans familie har overtaget forpligtelsen for Wayan Nini, og derfor er det dem, der står for hele ceremonien. Selve tempelceremonien bliver styret af en præst og Nyomans forældre.
Nix pille!
Uhøjtideligheden er bare en livsstil. Da Wayan Supir kom og fortalte, at Nyoman og Wayan Nini skulle giftes, og han nu var ude for at samle penge ind til brylluppet, undrede vi os over, at Wayan Nini allerede var flyttet ind i Wayans Supirs hus. De unge skulle giftes, fordi pigen var gravid. Det var ikke så godt, uden at det dog virkede som nogen katastrofe. Pigens familie syntes ikke, at Nyoman var et passende parti, selv om de to unge var fætter og kusine. Så var der problemet med brudeprisen. Brudgommens familie giver en brudepris, og den kunne Wayan Supir umuligt betale til denne mere velstående familie. Dette lille problem løste man ved, at Wayan Supir en nat - på sin lille knallert - kørte ned og stjal bruden og hjemførte hende til sin bolig. Dette løste begge familier fra et dilemma, og derfor var bruden allerede installeret i sit nye hjem før brylluppet. Den balinesiske kultur er forunderlig og praktisk.
Så blev det spisetid. Vi var både sultne og tørstige. Der blev serveret ris, satay lavet af svinekød og vand. Det var enkelt, stærkt og godt. Vi sad hos Wayan Supir, rundt omkring, hvor vi nu kunne finde plads. Mange gæster fik mad med i en beholder – til dem derhjemme. Der blev bespist rigtig mange til det bryllup. Der var slagtet en hel gris, og den blev spist. Da familien ikke havde køleskab, var det jo også nødvendigt. Der bliver ikke spist kød så ofte i disse familier, så det var en rigtig festmiddag.
Hele dagen havde vi nu været til bryllup, og selv om der var meget, vi ikke forstod og børnene syntes, at det ind imellem var kedeligt, er det alligevel en af de oplevelser, vi ser tilbage på med glæde og en oplevelse af, at livet er mangfoldigt og farvestrålende.
