Tilbage til De Berejstes hjemmeside

                Stafetten: Mine 10 bedste kopper



1. pladsen

Det hele startede med et sæt kopper, som jeg fik foræret af en god veninde, som er kunstner. Jeg synes, at de var meget flotte og ville have hende til at lave10 kopper mere. Men nej, hun havde kun lavet dem for sjov og ville aldrig lave mange af en slags. Der røg det kaffestel! Der opstod så ideen med at samle ene forskellige kopper. Fælles for dem er, at de er produceret i det land, hvor de er købt, at der er noget blåt i dem (kan fraviges), og at der er to næsten ens.

2. pladsen

I Tunesien, hvor jeg var af sted en påskeferie alene med tre ikke særligt store børn, Jeppe var i klapvogn, var vi med toget til Sousse. En rigtig sjov tur, hvor vi for vild i basaren, fordi moren ikke er i besiddelse af meget retningssans. Men til gengæld fik vi set en masse, som vi nok ellers ville være gået glip af. Her købte jeg to kopper, som er bedre egnede til te end til kaffe – lidt grove keramikkopper med et blåt mønster.

3. pladsen

Trækopper – der er ikke noget blåt i dem. De er bløde og dejlige at røre ved og meget praktiske at have med på tur. De er købt hos en samer i Finland. De laver nogle flotte ting - blot en skam, at der var mange myg, der ville være de samme steder som os, hvilket begrænsede lysten til at være ude. Heldigvis mødte vi samer i Nordnorge og havde nogle gode dage sammen med dem på fjeldet.

4. pladsen

Cappuccino er normalt noget man forbinder med Italien, men mine cappuccinokopper er fra New Zealand, nærmere betegnet Coromandel Island, hvor vi af gode venner havde fået lov at låne deres sommerhus. Vi har været der to gange i sommerhuset, som ligger for enden af en blind vej med udsigt over havet. Begge gange har vi været der uden for sæsonen, og det har været ganske øde. Et skønt sted, hvor vi har spist os mætte i brombær, gået lange ture ved havet og læst gode bøger foran pejsen. Det tænker jeg på, når jeg tager disse kopper ud af skabet.

5. pladsen

Rigtig blå kopper har jeg købt i Grækenland - det er kopper jeg aldrig selv vælger at drikke af, for de er lidt klodsede, men de er græske. De minder mig om det blå klare vand, og de varme somre vi har tilbragt på de græske øer med at bade og dykke. Hvis jeg engang kommer til Grækenland på en mere kultur-tur, vil jeg prøve at finde nogle kopper, der svarer mere til den gamle græske kultur – lidt mere elegante.

6. pladsen

Små fine kopper med et overdådigt mønster – blå som hovedfarve. Den ene har fået en revne – øv! Men der er vel også revner i Polen. De er købt på et pottemagermarked, hvor jeg kunne have købt kopper til resten af mit liv – men min mand prøvede at tale til min fornuft og samleridé. Det tog lidt tid. Jeg endte med kun at købe to kopper, et fad og en skål.

7. pladsen

Høje, fine elegante kopper – de er fra Luxembourg – som jeg har et helt specielt forhold til. Der bor min mands moster, og der er vi kommet op til flere gange om året. Udover, at vi er gode venner, og vi nyder hinandens selskab, er Luxembourg en dejlig lille stat med mange muligheder. Her ligger der en porcelænsfabrik, hvor jeg gerne vil ud og kigge tit. De laver flot, spændende men ikke billigt porcelæn.

8. pladsen

I Andorra så jeg en sjov kop i et vindue. Der var lukket. Jeg kom tilbage flere gange uden held. Vi boede på campingpladsen lige på den anden side af floden. Jeg ledte i byen efter kopper men havde ikke heldet med mig. De havde ingen kopper, der var produceret i Andorra, fordi de drikker kaffe af franske kopper. Endelig, den sidste dag, var der åbent. Nej, hun havde kun én og kunne ikke hjælpe mig med en til. Hun var ret ligeglad og ikke særlig interesseret i at sælge. Kunne jeg ikke få to, ville jeg ikke handle. Altså ingen kopper fra Andorra.

9. pladsen

Jeg har kopper fra Frankrig. De er fra før, jeg begyndte at samle. Min franske veninde gennem 30 år, som jeg mødte i Argentina og derfor altid har talt spansk med, drikker altid kaffe af en skål. Det var jeg så fascineret af første gang, jeg besøgte hende, at jeg købte to, som jeg stadig har, men ikke bruger til at drikke kaffe af.

10. pladsen

Mine nyeste kopper kommer ikke fra mit nyeste land men fra Tyrkiet. To fine keramikkopper, som jeg efter første brug ikke kom i opvaskemaskinen. Men dovenskaben har sejret over ømheden. Tyrkiet, der har jeg været flere gange, forskellige steder og på forskellig vis. Hver gang en ny god oplevelse. Jeg rejste fra Danmark alene med Silke (3 år) og Rasmus (4 mdr.) til Istanbul, hvor jeg efter et par dage skulle møde Fiil med Topas-lastbilen, som vi skulle køre retur til Danmark. Børnene og jeg boede på en campingplads i udkanten af Istanbul, hvor alle lastbilchaufførerne også holder til. Vi havde nogle gode dage der, og børnene blev bare så forkælet af alle.

Sådan ser listen ud med ”Mine 10 bedste kopper” og så har jeg ikke engang fortalt om de 10, det ikke lykkedes mig at købe! Det bliver en anden gang…



Til stafetoversigten
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside