Det er en intens følelse, der er altoverskyggende hos os lige nu, hvor vi netop er kommet tilbage til Uyuni efter en 5-dages tur rundt i det barske, øde, kolde - og ufattelig smukke - sydvestlige hjørne af Bolivia (der er et nyt land for os begge).
Salar de Uyuni (foto: CQJ)
I går kørte vi i firehjulstrækker over verdens største saltsø (12.000 km2 knasende salt), der nu er dækket af vand pga. de ekstreme mængder regn, der væltede ned over Bolivia for et par måneder siden. Vandspejlet gjorde oplevelsen helt surrealistisk, idet vandet i kombination med det kridhvide salt reflekterede de omgivende sneklædte bjerge og vulkaner helt perfekt - så det så ud til, at verden var dobbelt! Af sikkerhedsgrunde er det egentlig forbudt at sidde på taget af firehjulstrækkeren, men vi fik overtalt vores chauffør, og det var en fed, fed følelse af frihed at sidde dér i solen med en ultrablå himmel over os og en kridhvid saltsø - så langt øjet rakte - under os, wauuuuu.
Kvinde i traditionel klædedragt fra Tarabuco
De øvrige dage kørte vi gennem et fantastisk landskab af rustrød ørken, gejsere, sneklædte bjerge og vulkaner, samt "farvede" søer i over 4.000 meters højde med tusindvis af lyserøde flamingoer spankulerende rundt i vandkanten. Specielt Laguna Colorada var helt, helt utrolig i sit farvespil med den dybrøde farve, der kommer fra fla-mingoernes føde - plankton og krebsdyr - og den kridhvide søbred i kontrast. Laguna Verde har sin grønne farve fra vandets høje indhold af kobbersulfat og flankeres af størknet lava fra den bagvedliggende vulkan.
På bjergskråningerne græssede store flokke af lamaer, der er nogle af de eneste dyr, der kan klare det barske klima i højderne. Uhhhh, hvor er sådan nogle lamaunger altså nuttede med deres store sorte øjne og pjuskede pels - lige til at spise, så det har vi gjort et par gange! Mums, en saftig lamabøf er altså guf for smagsløgene. Efter vores mening et værdigt alternativ hvis kogalskab samt mund- og klovsyge helt fra fortrængt oksekødet fra grillen i DK???
Salg af coca-blade på lørdagsmarkedet i La Paz
Vi har efterhånden rejst seks uger i Bolivia - der udover "turist-destinationer" som Sorata, Samaipata, Sucre og Potosí - blandt andet har budt på spændende reportageture til Guaraní-indianerne i Izozog-territoriet i lavlandet og til quechua-talende indianere i Azurduy-provinsen, der huser et Danida-støttet sundhedsprojekt. Vi har blandt andet været på kursus med indianske barfodslæger langt ude i de øde bjerge og fik lært, at æselmøg ikke er så godt at rense navlestrengen med på nyfødte, som traditionen foreskriver... I begyndelsen af næste uge regner vi med at krydse grænsen til Peru - der også er et nyt land for os begge.
