Gratis eller næsten gratis rejser
af Knud B. Bach
I min studentertid og lidt tid derefter havde jeg kun lidt penge men meget stor rejselyst,
så derfor udviklede jeg mine egne "rejse-gratis systemer".
Fra Andorra til Feggesund august 1971
Vi, min bror Morten, min veninde Hanna og jeg, var kørt i vores højt elskede Commando på en fælles tur ned i Europa med 10 kammerater. Men da vi kom til Andorra, opstod der diskussion om planen fremover. Min broder skulle hjem til Mors for at hjælpe med høsten, det kunne ikke vente - vi var langt inde i august. Vi måtte splitte os, selv om vi ikke havde mange penge tilbage til at rejse på egen hånd for.
Vi besluttede at tage afsted på stop. Det lykkedes os at komme op at køre med en midaldrende iraner i Mercedes. Han tog os med og forcerede grænsen til Frankrig uden kontrol. Min kæreste måtte sidde foran, da hun havde de pæneste ben. Hun måtte løbende skænke vodka op til ham fra en flaske, han havde ved siden af sædet.
Med lidt overtalelse lykkedes det os i løbet af to dage komme til Paris. Her fik jeg en aftale om at køre en dansk Pitchner udlejningsbil retur til Hamburg. Dette bragte os et godt stykke nærmere målet og uden større omkostninger.
Da vi kom til Hamburg var pengene alligevel meget små, men vi kunne trods alt samle penge til to togbilletter til Nykøbing Mors, jeg måtte så være med som blind passager. Der havde i Danmark tidligere været en ordning om, at studenter kunne rejse gratis med DSB, denne blev ophævet, hvilket jeg ud fra tidens marxistiske tankegang fandt meget uretfærdigt. Jeg opfandt derefter min egen gratis DSB rejseform. Jeg studerede konduktørernes billetteringsmønster og undgik billetkøb, ofte ved at gemme mig på toilettet i det rigtige øjeblik uden at låse døren. På denne måde lykkedes det mig også at komme gratis gennem Nordtyskland og Jylland helt op til Glyngøre, hvorfra DSB færgen gik til Nykøbing. På færgen blev jeg imidlertid snuppet af en emsig DSB kontrollør. Jeg måtte bøde 5 kr.
På rutebilen til Feggesund måtte vi købe tre billetter. Min mor og katten kom hen til vejen og mødte os. Høsten var i fuld gang, så Morten måtte straks i arbejdstøjet.
Vi glædede os meget over den begivenhedsrige men billige hjemrejse.
I øvrigt excellerede jeg senere på andre ture i at køre udlejningsbiler retur. Sommetider kunne der opstå problemer med løse speedometerkabler og dermed forlængede ture f.eks. en ekstra sviptur til Køln via Paris.
Fra Mallorca til København 1974
Da jeg afsluttede mine studier som ingeniør i februar 1974, havde jeg ikke travlt med at finde job, der var i øvrigt heller ikke mange stillinger at få. Jeg ville udstationeres, men også her var der rift om stillingerne, især når der var tale om engelsksprogede stillinger. Jeg valgte i stedet et to måneders udvekslingsjob i Frankrig hos elselskabet EDF i alpeområdet, hvor jeg blev trainee-ingeniør på hydrokraftværksdæmninger. Her lærte jeg at stå på ski alpint og mere vigtigt at tale fransk, hvilket senere gav mig mulighed for flere jobs i det frankophone Afrika.
Dette var lidt af en sidespring, for det er hjemrejsen, jeg vil fortælle om. Jeg rejste på stop og med tog fra Chambery til Barcelona og herfra videre med færge til Mallorca, hvor jeg skulle møde to veninder. Vi havde et par hyggelige uger sammen, men så var pengene igen sluppet op. Jeg havde imidlertid fundet ud af, at man kunne købe billige flybilletter fra charterturister, som valgte at blive på Mallorca i længere tid. Jeg havde 150 kr. tilbage, og for dem købte jeg en billet af irlænderen Gordon til København. På dette tidspunkt skulle man ikke vise billet og pas samtidigt.
Da jeg kom til lufthavnen var rejseguiden imidlertid fremme for at møde de rejsende og se billetter. Jeg besluttede at vente til næste Vingresor fly senere på aftenen på trods af, at det gik til Stokholm. I sidste øjeblik stormede jeg ud til flyet, hvor jeg blev stoppet af bevæbnede soldater. Jeg forklarede fortvivlet til kaptajnen med passende irsk accent, at jeg havde mistet mit tidligere fly. Flyet var fuldt, men af uransagelige årsager fik jeg en plads oppe foran. Da vi landede i Stokholm, havde jeg 65 øre i lommen, men jeg havde også en dansk check på 515 kr. fra ingeniørernes arbejdsløshedskasse, så hjem kom jeg.
Med Hashbussen fra Amsterdam 1974
I sommeren 1974 besøgte jeg nogle venner i Amsterdam. Jeg var taget derned på stop, så det var jo ikke dyrt. Men jeg husker også, at jeg kom til at gå flere timer på landevejen i Nordholland. Jeg havde fået stop med en hollandsk lastbilchauffør, men da han viste sig at være meget amourøst anlagt, valgte jeg at stå af på landevejen ude midt i en stor skov.
Under mit ophold i Amsterdam erfarede jeg, at jeg var kaldt til jobinterview i København følgende tirsdag. Jeg fandt ud af, at der gik en billig bus til København næste mandag. Det var i hippietiden, så faktisk var det en fast ugetur med hashflippere mellem Amsterdam og København. Jeg husker ikke helt præcist, men jeg tror prisen var 70 kr.
Jeg dukkede op til aftalt tid og på rette sted. Mange afghanerpelse have allerede indfundet sig. Bussen, der lignede en gammel rutebil malet i psykedeliske farver, kom dog først en time senere, og uden den rigtige chauffør, som kom endnu en time senere. Vi kom af sted, og i løbet af kort tid bredte hashtågerne sig. Vi ankom til den tyske grænse, og en officer fra grænsepolitiet kom ind i bussen. Han snusede, virrede med hovedet og beordrede alle ud til undersøgelse, nogle måtte gennemgå "the bent-over", og fire blev nægtet indrejse. Da vi endelig var klar, skulle chaufførens kørekort granskes. Det blev forkastet af grænsepolitiet og indkørsel til Tyskland nægtet. Bussen fik ordre til at vende om af den hovne politichef. Nu var gode råd dyre, jeg skulle jo til interview næste morgen. Så jeg fandt mit buskørekort frem. Det havde jeg erhvervet året før. Af andre grunde var det ikke gyldigt. Alligevel gik jeg frem og præsenterede det. Efter megen granskning accepterede politichefen det nølende.
Under klapsalver drejede jeg bussen ind ved Københavns Hovedbanegård kl. 1 om natten. Jeg kom til interview næste formiddag, men fik ikke jobbet.
Senere på sommeren var jeg til tre interviews i henholdsvis Køln, Paris og Amsterdam. Jeg var blevet i stand til at tjene penge på rejserne, idet firmaerne betalte flyrejser, mens jeg blaffede eller rejste med tog. Så var der en tid, hvor man med studenterkort kunne rejse billigt med stand by på indenrigsruter med SAS.
I sidste instans er det nok flyselskaberne, der har vundet. Der er sjældent tid til tog og busser, for man forfalder til mageligheden på businessclass oppe under skyerne.
Knud B Bach, 125
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside
