Tilbage til De Berejstes hjemmeside

        Påskeøen - Rapa Nui

Tekst og foto: Knud B Bach


  Kort over Påskeøen Rapa Nui
Det har været en drengedrøm for mig at besøge Påskeøen. Jeg læste Thor Heirdahls bøger om KonTiki færden til Polynesien, og bogen Ahu Ahu om, hvordan han rejste Moai statuer på Påskeøen. Jeg besøgte Kon Tiki museet i Oslo og gjorde mig mange tanker om denne spændede tur.

I september 2004 besøgte jeg Suriqui øen i Titicaca søen i Bolivia, og så hvordan man lavede Tortora både af flettet siv. Jeg besøgte også Viña del Mar ved Chiles Stillehavskyst, hvor Virocha sivbåden lå efter i år 2000 at have sejlet til Påskeøen.

Jeg ankom til Påskeøen aka Rapa Nui i strålende solskin, en moia statue omgivet af røde mandel blomstertræer hilste velkommen. Det første jeg måtte finde var husly. Jeg fandt først HangaRoa Hotel, flot, men 220 US $ per nat var ikke relevant, så jeg ledte videre og fandt det lille hyggelige Otai hotel til 50 $ tæt på bycentret.

Forfatteren ved Ahu Tongariki 15 Moais statuer, genrejst med japansk udviklingshjælp
Det næste jeg måtte have var mobilitet, normalt foretrækker jeg at køre rundt i taxi. Men her havde jeg besluttet at leje motorcykel, en kraftig Yamaha. Øen er noget mindre end min hjemø Morsø, hvor jeg kørte min BSA motorcykel for 25 år siden.

Jeg startede med en lille gåtur i Hanga Roa til havnen hvor jeg fandt en lille dejlig fiskerestaurant. Øen har gode fiskerestauranter, den ligger jo i Stillehavet. På havnen står de første tre store Moai statuer, de skuer ud over stillehavet og er imponerende. På rundturen mærker man Chiles indflydelse, øen blev i mange år administreret af den chilenske flåde, der er statuer af chilenske guvernør-kommandanter. Den katolske kirke er der også, men udsmykket med moai symboler. Sent på eftermiddagen går jeg til Ahu Tahai lidt øst for byen, her samles mange af de tilrejsende med de lokale for nyde solnedgangen over Stillehavet med moai statuer i silhouet.

Om aftenen optrådte balletgruppen Kari Kari på hotel Hangaroa, meget smukke sydhavskvinder og vildt udseende mænd i kriger antræk leverede et fantastisk show. Her fornemmer man, at folket tilhører Polynesiens øfolk, og ikke stammer fra Andesindianerne, som Thor Heyrdahl forsøgte at bevise. Når jeg snakker med de lokale, taler de mere om slægtsskab til maorierne på New Zealand. Hotelpigen fortæller mig begejstret, at hun har været på studieophold på New Zealand.

Min første tur på motorcyklen bliver op på vulkankrateret Rano Kao, Her ligger ruinerne af øfolkets ceremoni center for ”fuglemandskulturen”. Husene er bygget
Ahu Tahai Moai statue med top hat og indlagte øjne
som stengrotter, mange steder på fjeldene er der relieffer af ”fuglemænd”, halv fugl halv mand og ofte med et æg i hånden. Udsigten fra vulkankanten er svimlende, her møder jeg for første gang Dagmar, teaterkritiker ved Østrigs nationale TV, senere mødte jeg hende ved tilfældighedernes spil fem gange rundt om på øen. Dagmar står og skuer over et par småøer, der næsten bliver væk i Stillehavets brusen, over øerne svæver mange terner. Traditionen beretter at den øbo, der svømmede ud og kom tilbage med det første fugleæg, ville blive konge over øfolket indtil næste års ægfund. Det snakker vi meget om.

De næste to dage kører jeg rundt om øen og besøger flere forskellige steder med moai statuer.

  Rano Raraku med tuf stenbrud og Moia statuer
Der er mange Moia statuer og de er importerende. Man taler om at der er produceret over 800, af disse kom ca. halvdelen ud at gå. Den anden halvdel ligger spredt på skråningerne af Rano Raraku fjeld på den sydlige del af øen. Her blev de udhugget i et stenbrud af vulkansk tuf, dog kom toppen fra et andet stenbrud. Generelt er statuerne 5 til 7 m høje, men enkelte 10-15 m høje, flere har graveringer af fuglemænd på ryggen. Ofte skulle de transporteres 10-20 km, der er flere teorier om hvordan de kunne gå, rulle eller vakle sig frem. Nogle af de helt store ligger på skråningerne, frihugget fra fjeldet, men sover stadigt på maven inden gåturen, den absolut største er 21 m. På skråningen ser man 20 - 30 flotte moai statuer, de skuer ned mod kysten Ahu Tongariki, hvor der står en række med 15 Moai statuer, som er blevet genrejst med japansk udviklingshjælp.

Jeg kører videre mod vest, men i øsende regnvejr er en motorcykel ikke behagelig. Jeg står af og går en tur langs kysten, det bliver en meget lang tur før jeg finder mit mål Pito O Te Henua, der for øfolket var verdens center. Jeg finder den omsider i strandkanten, det er en stor æggeformet blank sten omgivet af 4 mindre runde sten hver placeret i sin verdenshjørne. Her møder jeg igen Dagmar, vi undrer os begge over at finde Verdens Navle her ude midt i Stillehavet. Påskeøen er forunderligt.

  Anakena Ahu Moai statuer i silhouet
HISTORIE:

Meget af Påskeøens historie er baseret på overleveringer og myter, gamle tavler med billedskrift findes, men ingen har hidtil været i stand til at tyde dem. I dag er den herskende teori, at ø folket kom fra vest, og at øen blev befolket af polynesiere, blot sent da den ligger længere mod øst, formentlig mellem 400 og 800 eKr. Legenden siger, at Kong Hotu Matua med følge befolkede Rapa Nui, ordet matua betyder fader. På Rapa Nui spiller slægtskab en meget stor rolle, mange kan stadigt føre deres aner mange generationer tilbage til tidlige konger. Moia statuerne repræsenterer forfædrenes og deres magt udstrålte fra de indlagte øjne.

Da Øen blev opdaget af hollænderne i 1722 (på påskesøndag, deraf navnet) rapporterede kaptajn Roggeween at den var pænt opdyrket, med skovstrækninger, befolkningen vurderedes til at være over 10.000. Antagelig var øen overbefolket, med mad- og ressourcemangel til følge, den blev afskovet, der brugtes meget træ til transport af statuer. De to hovedklaner bekrigede hinanden og væltede hinandens moia-statuer, - når en Moia statue blev væltet og fik fjernet de indlagte øjne, blev slægtens magt brudt. I 1860erne foretog peruvianske slavejæger frygtelige togter og bortførte over 1000 øboere til tvangsarbejde på de peruvianske Guanoøer. Da spanierne kom i 1770 fandt de øen bar, fattig og beboerne underernærede, næsten ingen af moia statuerne stod oprejst, en befolkning på 175 nævnes Senere følger en omtumlet historie med udnyttelse fra de europæiske kolonimagter med hvalfangst, fåreavl, katolsk missionering etc.. I 1888 annekterede Chile Påskeøen, først som koloni, men senere som en provins af Chile, ca. ? af Rapa Nui er af Chile udlagt som nationalpark. Befolkningen er i dag stærk blandet: der er mange chilenere, efterkommerne af de oprindelige beboere debatterer uafhængighed eller hjemmestyre.

Hanga Roa City Patria Festa, lokal høvding
Literatur:
Lonely Planet Chile and Easter Island
Politiken Rundt i Sydamerika
Island at the End of the World by Steven Fisher

REJSEFACTS om Påskeøen Rapa Nui:
· 3000 indb på 117 km2 i Stillehavet 4.000 km fra Chile
· Fly fra Santiago Chile 5 timer evt. fra Tahiti
· Hoteller mange, anbefaler Otai
· Rundture i grupper eller bus, leje af bil eller MC



Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside