Fire dages eventyr i Atlanterhavet ud for Brasilien
Foto og tekst: Knud B. Bach
Rio de Janeiro - Marina da Gloria
Vi mødtes i Rio Marina da Gloria, 12 sejllystne personer, til middag på skibet Tokorime . Først måtte skibet checkes, der blev holdt introduktions og sikkerhedsmøde, men med en times forsinkelse lagde vi fra kaj.
Skibet har en interessant historie. Det er bygget med håndkraft i perioden 1995 til 2000 i Amazonas af fire unge eventyrere under meget primitive forhold. Den ene af de fire hedder Markus ”Canoa” Lehman og er dansker. Ind i mellem måtte arbejdet stoppes på grund af pengemangel, medlemmerne rejste så hjem til Europa for at arbejde og samle penge til fortsat byggeri. I dag sejler der et flot skib under navnet Tokorime, der betyder noget i retning af ”med eventyr i blodet”, det er Brasiliens største træskib. Skibet har tilholdssted ved Marina da Gloria i Rio de Janeiro og Markus er medejer og kaptajn.
Torsdag 21. april
Corcovado Christus 21-Apr-2005
På turen ud af Rio de Janeiro passerer vi Sukkertoppen, i det fjerne ser vi Kristus figuren på toppen af Corcovado, den er 70m høj og kan næsten ses fra alle steder i Rio, men den er i dag delvis skjult af regnskyer. Så stævner vi ud af Guanabara bugten ud i det åbne hav. Vi sejler langs med de berømte Copacobana og Ipanema strande. Under en smuk solnedgang når vi ud i Atlanterhavet. Vi sejler syd på i let vind, men der hænger en stor mørk skymasse foran os. Efter en times sejlads kommer vi ind i et område der er total vindstille, det er stilheden før stormen. Himlen åbner for alle sluser, det pøser ned. Men vinden spænder sejlene ud og trækker skibet fremover i en skrå vinkel til stybords side - vi suser fremad. Jeg må krybe i køjen for at holde søsygen i ave. Men det er næsten det vådeste sted på skibet, styrtregnen kan ikke holdes ude. Alt sengetøjet bliver gennemvådt, alligevel er det det sikreste sted for mig, jeg klamrer mig fast. Hen på natten løjer stormen af og regnen stopper, vi har passeret Ilha Grande og er inde i Angra bugten, skipperen har styret os sikkert gennem uvejret.
Fredag 22.april
Skib i Mamamgua Fjord
Jeg vågner op ved 7 tiden, solen kaster sine første stråler ned i køjerummet, sengen er drivvåd. Vi er inde i Mammangua Fjorden, faktisk har Brasilien ikke fjorde, men denne danner en lange arm med grønklædte skråninger, som bortset fra palmerne minder om en skandinavisk fjord. Der er ingen bilveje til dette uberørte paradis. Vi sejler helt ind for enden af fjorden og kaster anker. Indenfor ligger en lille vidunderlig palmeklædt strand. De fleste af os kaster os i styrtdyk over rælingen og svømmer ind til palmestranden. Dagen går med svømning, lidt fiskeri samt at læse bog i hængekøje med en kaipiringa.
Ved aftenstide letter vi anker og sejler lidt tilbage i fjorden, vi ankrer op under det høje fjeld, den lokale Sukkertoppen. Her er der en lille sandstrand i ly af Sukkertoppens junglebeklædte skråning. Forsyninger bliver sejlet ind og der blive gjort klar til party med barberque. Ingen, måske bortset fra Argentinerne, kan lave bedre barbeque end brasilianerne, her hedder det churrasco. Og ingen kan lave mere spontane parties med kaipiringaer og guitar, fællessangen kører hele natten.
Lørdag 23. april
Rio Bay Tocorime 21-Apr-2005
Igen strålende solskin. Sukkertoppen kaster skygge ned over båden, med sine 575 m rager den højt op over det grønneklædte skråninger. Vi har besluttet at den må bestiges. Så en lille gruppe på syv personer drager afsted. Det meste af turen er på små stejle junglestier helt lukket af lianer, men de mange småtræer hjælper med til at man kan trække sig op, kun de sidste 50m er egentlig fjeldklatring. Vi står på toppen med et fantastik skue af blå bugter, spækket med grønne øer, vi kan se helt til Angra dos Reis.
Eftermiddagen går med svømmeture, afbrudt af kolde øl. Sidst på dagen kommer der regn, vi sejler ind til Parati. Havnen er meget lavvandet så vi ankrer op lidt ude og tager dingien ind til byen. Parati er en meget speciel by. Byen var havneby for udskibning af guld fra Minas Gerais staten til Portugal fra ca 1680. Store guldtransporter passerede her og byen blev meget rig, så rig at den i ca 1700 kunne frikøbe Rio med guldrealer fra franske pirater. Rigdommen satte sit præg i arkitekturen, der er gedigne borgerhuse langs de brostensbelagte gader, og flere flotte barokudsmykkede kirker. Men i 1720 blev der fundet en ny muldyrsti som kunne bringe guldet med æsel karavanerne to uger kortere til Rio. Guldafskibningerne foregik så fra Rio og Parati svandt ind og blev en stille fiskeby. Først i 1960 blev byen forbundet med vej, denne isolerthed har medført, at byen nu fremstår som en velbevaret middelalder barokby. Der er idag mange småhoteller Pousadaer og restauranter. Byen er på UNESCOs liste over bevaringsværdige byer.
Søndag 24. april
Rejserute til Mamamgua Fjord
Solen får Paratis hvide bygninger til at fremstå meget smukt med kontrast mod de grønne bjerge. Vi forlader byen og sejler langsomt videre ind i Angra bugten, bugten er meget smuk med mange småøer, nogen til badning andre med små spisesteder. I det krystalblå vand så vi på afstand en flok delfiner, og da vi råber efter dem kommer de ind og svømmer rundt om båden, mens de springer og leger.
For mig kalder pligten, jeg må ind til Angra dos Reis for at komme i bil til Petropolis, Marcello sejler mig ind i dingoen hvor Vittorino venter. Tocorime sejler videre for at tilbringe eftermiddagen i en smuk bugt på Ilha Grande.
For mig sluttede således en fantastiske sejle-weekend med www.tocorime.net
