Rejsebreve fra Filippinerne

Tekst og foto: Jette Torp

Primitive hytter langs floden i Sablayan

Efter to dage i Manila og seks dage på Palawan flyver vi nu til Cebu Island. Vi har kørt tværs over øen i en gammel bus fyldt med kornsække, høns og alt for mange passagerer - turen over et lille bjerg var meget smuk med grøn og frodig natur. Vi har kun mødt ganske få turister, og det viser sig, at der de sidste par år har været kidnapninger og mord på turister samt angreb i lufthavnen her og bomber i Robinsons stormagasin i Manila, hvor vi handlede. Vi har nu hørt, at den tyske regering fraråder at rejse til Filippinerne. Inden vi rejste, var jeg bekendt med, at det engelske udenrigsministerium også advarer, og jeg undersøgte derfor, hvordan man stillede sig i DK, men der var ingen advarsler.

En række små banga-både tilhørende fattige fiskere ved indsejlingen til Mondoro Island Island.

Vi føler os ok om dagen, men går ikke ret langt væk fra hotellet efter mørkets frembrud, så nu springer vi den tolv timer lange bustur til El Nido på nordkysten over og flyver til Cebu Island, hvor vi håber, der er mere fredeligt. Vi nyder den fantastiske natur, den venlige befolkning og de billige priser. I Sabang boede vi i en lille hytte på pæle med udsigt over Det Sydkinesiske Hav for 60 kr. Vandet i brusebadet var opsamlet i en tønde fra et vandfald i nærheden, og vi hældte vandet over kroppen med en kasserolle - hyggeligt. Nu glæder vi os til at finde en lille beach town, hvor vi kan svømme i havet og få lidt sol på de hvide aspargesben. Vi trives i det pragtfulde klima, det er ikke særligt fugtigt og ikke for varmt, skønt.

Vi er nu nået til Mindoro, som er nr. 8 ud af 7.107 øer. Mindoro ligger ikke langt fra East Timor og Australien, hvor jeg godt kunne tænke mig at fortsætte rejsen, men jeg må jo nok hellere vende næsen hjemad! Efter Palawan fløj jeg til Cebu, væk fra terroristerne. NPA opererer især på Basilan, Sulu og Mindanao i syd samt i bjergene på hovedøen Luzon og på Mindoro.

Efter en overnatning i kedelige og snavsede Cebu City kørte vi med bus gennem meget grøn og frodig natur mod nord, hvor vi sejlede to timer til Bantayan Island. Boede i syv dage i en lille hytte direkte på stranden, med den skønneste udsigt over Visayan Sea fra terrassen. Kørte øen tynd på motorcykel med både chauffør, Birthe og jeg på et sæde - heldigt jeg har tabt et par kilo af juleflæsket her i varmen! Besøgte en skole, hvor al undervisning stoppede og samtlige skolens elever troppede op og studerede os. De fleste var fattige fiskerbørn uden penge til bøger og blyanter. 70% af Filippinernes 70 mio. indbyggere. er arbejdsløse, og fattigdommen var meget udbredt på Negros.

På Panay Island derimod dyrkede de en masse sukkerrør, ris og majs, og befolkningen boede i betydeligt bedre huse. I Iloilo, som er hovedbyen, boede vi i en imponerende villa fra kolonitiden med stor balkon direkte ud til floden hos den graciøse og elegante lady del Carmen. I det enorme marmorbadeværelse fik jeg feriens eneste varme brusebad, så der kom gang i hår- og storvask. Næste ø var Boracay, som to år i træk er kåret til verdens flotteste strand, og ikke uden grund - vandet var turkisgrønt og sandet kridhvidt. Vi vandrede rundt om øen, som kun er 1 km bred og 9 km lang - reddede mig alligevel et par flotte vabler.

Efter tre skønne dage i dette paradis stod vi en tidlig morgen i kø i vand til knæene for at sejle fra øen med en lille banga. Her lykkedes det en lommetyv at åbne mit pengebælte, men heldigvis mærkede jeg hans hånd og råbte op, hvorefter han skyndsomt forsvandt.

Venter på at fiskeren skal rigge båden til for at sejle os fra den lille flække Sablayan til bounty-øen Pandan Island.

Lang og anstrengende rejsedag til Mindoro med fire timers sejlads, fire timer i en lille overfyldt jeepney og to timer i en større ad hullede og støvede grusveje, hvor vi sad fem personer sammenpresset på et sæde med tørklæder for næse og mund, men støvet trængte alligevel ind alle vegne. Undervejs var der underholdning af geder og høns Primitive hytter langs floden i Sablayani bussen. Det var mørkt, og vi var trætte ved ankomsten til Sablayan, en lille fiskerflække, hvor vi fejlagtigt fik indlogeret os på et fangelejragtigt hotel med et usselt badeværelse uden toiletsæde eller træk og slip, så ved daggry flygtede vi - stadig iført det totalt støvede rejsetøj. Vi fik en fisker til at sejle os 1/2 time ud til Pandan Island, som er en forrygende lille ø med kun 18 hytter, med åbne bambusdøre og -vinduer og med udendør saltvandsbrusebad. Vi havde forsøgt at booke værelse pr. telefon, men alle hytter var optaget, så vi havde indstillet os på at sove på stranden, for vi ville bare til den lille Robinson Crusoe ø. Heldigvis blev der en hytte ledig sidst på dagen, så vi slap for at sove i de to hængekøjer, vi havde udset os - og heldigvis for det, efter både at have set store firben og - endnu værre - en to meter lang, grøn slange. Faktisk lever kongekobraen her, gys!

Ud for Pandan Island ligger nogle af verdens flotteste koralrev, som er fredet af Unesco. Her findes mere end 500 slags koraler. Ikke langt herfra ligger Filippinergraven, der er 10.634 meter dyb. Landet strækker sig fra nord til syd over 1900 km, og fra øst til vest over 1110 km, og er verdens tættest befolkede land. Største indtægtskilder er ris, majs, banan, mango, sukkerrør, svin og fisk. Jeg har spist en masse østers, muslinger, krabber og rejer - herligt.

Omkring år 1900 var 3/4 af landet dækket af regnskov, men i dag er der kun 18% skov tilbage. I regntiden juni - september huserer årligt cirka 40 tyfoner. Rejsen videre efter fire dage på Pandan Island foregik i banga, jeepney og van, men fik en brat afslutning i Wawa, hvor vejen endte ved Mindoro-bjergene. Eneste mulighed var at finde en fisker, der i det oprørte hav ville sejle os den sidste times tid til Puerto Galera. Vi traskede afsted i 30 graders varme med al oppakningen i et øde fiskerleje og fandt en fisker, der til en enorm overpris indvilligede i at stuve os sammen i sin banga i kajakstørrelse. Var ikke særlig stolt af situationen, da vi først var ude i bølgerne, men nåede frem i god behold gennemblødt fra yderst til inderst.

Har nu tilbragt tre dage sammen med min mor, som er hernede i 16 dage - rigtig, rigtig hyggeligt. Vejret er vidunderligt, og her er ikke specielt fugtigt. I morgen går turen med færge og bus til Manila, hvor vi skal på sightseeing, indkøb, manicure og pedicure for ingen penge, og torsdag videre til København over Hong Kong og London.

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside