Så er jeg i Yangon

Jette Torp

- lidt af et kulturchok efter at have været i Hong Kong med verdens største bilpark af Rolls Royce, Mercedes og BMW og elegante forretningsfolk, der købte vildt ind i de mange luksusbutikker.

Det lykkedes os at bestikke militærpolitiet i lufthavnen med US$ 20, (ikke uden sved på panden) så vi undgik at tvangsveksle US$ 200, som ryger direkte i militærdiktaturets lommer, og til en meget lavere kurs (ca. 10 gange mindre) end vi kan veksle til på gaden. I dag vekslede jeg US$ 100 til 108.000 kyat hos en gadehandler, som hev mig ind bagerst i et snusket tehus fyldt med lokale, hvor jeg lidt nervøst ventede, mens han hentede det 5 cm tykke bundt 500 kyat-sedler. Han snød mig da også for 5000 kyat, men kursen var stadig bedre end på hotellet.

Yangon er overvældende - ligner intet andet jeg har set. Som at blive sat 100 år tilbage med skriverkarle på fortovet. Telefonhuset er et plasticbord på et stosende gadehjørne med 3 gamle telefoner.

Der er venlige mennesker overalt. Al handel foregår udendørs, hvor de handlende sidder på fortovet med varerne foran, masser af gadekøkkener, hvor man kan nyde slange, hund etc. - heldigvis er her også en masse dejlig frugt! Har lige varet i et kaffehus, hvor en kop kaffe kostede 1 kr.

Vi kan ikke kommunikere med de lokale - ingen kan engelsk, og vi forstår ikke de burmesiske skrifttegn - så det foregår med fagter og mimik og mange smil. Her er meget få turister, så vi vækker meget opmærksomhed overalt, hvor vi kommer frem.

Vi har besøgt den imponerende, guldbelagte Sula pagode og ellers vandret rundt i de snavsede gader, hvor nærmest alle spytter rødt betel på gaden - tror aldrig jeg har varet så snavset!!

Om 2 timer er vi på vej mod nord til Mandalay. Det bliver spændende at se den smukke frodige natur. Busturen tager 15 timer ad dårlige veje ca. 643 km for US$ 7.

Alt er meget spændende og anderledes - næsten ikke til at beskrive, at der findes sådanne steder i verden er helt utroligt!

Glæder mig fantastisk til den videre færd - måske ikke ligefrem til de 15 timer i en gammel, faldefærdig bus - men det er jo med til at satte tingene i perspektiv.

Vejret er vidunderligt, solrigt og ikke særlig fugtigt, så jeg vandrer rundt i en lille top - herligt.

Så er rundturen slut, og jeg er tilbage i Yangon, suk

Myanmar har 50 mio. smilende indbyggere heraf bor ca. 4 mio. i Yangon og 1 mio. i Mandalay, så langt de fleste bor på landet. Befolkningen er meget smilende, høflige og interesserede i landets få turister. Når vi går rundt på de lokale markeder stopper al handel og de handlende følger os smilende og diskret med øjnene.

Okser som transportdyr på Ngapali Beach

Myanmar grænser op til Bangladesh, Indien, Kina, Vietnam, Thailand og Laos med Himalaya mod nord.

Birthe og jeg var de eneste 2 turister på den 16 timer lange natbustur Yangon - Mandalay ad støvede og hullede veje. Min romantiske forestilling om vejen til Mandalay fik et alvorligt knæk...!!! Undervejs gjorde vi holdt ved et par uhumske barer. I det hele taget er hygiejnen under al kritik. Affald alle steder, vejene støvede, bilerne oser, og på et hotel var sengetøjet ikke skiftet, bvadr..............På de små spisehuse står der spyttebakker under bordene - meget appetitligt...!!! Så i starten levede jeg af yoghurt, frugt, brød og vand.

I Mandalay lejede vi en lille åben taxi med guide for 7 US$ for en hel dag, Jeg så en masse pagoder, vandrede til Mandalay Hill samt over den kendte teaktræsbro i solnedgangen - forrygende oplevelse. Trist var det at se, hvor kummerlige kår de lokale lever under. Så et lille væveri og en systue, hvor piger helt ned til 8 år arbejdede for 3,50 kr. pr. dag alle ugens dage med kun 1 fridag ved halv- og fuldmåne for at besøge templet.

De havde aldrig varet i skole, da familien behøvede indtægten. Det berørte mig dybt, og aldrig har jeg varet så glad for at dele neglelak, læbestifter, kuglepenne etc. ud - pigerne strålede over hele ansigtet.

Jeg forsøgte at udspørge guiden om militærregeringen, men han turde ikke fortælle alverden, kun at det er frivilligt at gå ind i militæret, men melder man sig er det for 10 år til en meget lav løn. En ung gut fra samme landsby som guiden var blevet kapret til tvangsarbejde, da han søgte andet arbejde, og først år senere lykkedes det ham at flygte. Når jeg møder nogle, som kan lidt engelsk, forsøger jeg at spørge til regeringen, men ingen har mod til at sige ret meget. De store universiteter i Yangon og Mandalay blev for 9 mdr. siden delt op og spredt ud på mange divisioner med mindre risiko for optøjer! Her er områder, som er forbudt for turister, men ellers ser og mærker man som turist kun lidt til militærregimets restriktioner. Vi bor, spiser, og rejser selvfølgelig kun med de lokale, så pengene går i de rigtige lommer.

Fra Mandalay - Bagan sejlede vi en hel dag for US$ 18 ned ad den 2000 km lange Ayryarwady flod. Herlig tur, hvor naturen dannede et smukt panorama inde på flodbredden, Nød feriens 1. afslappede dag i pragtfuldt solskin på dækket. Min næse blev fin rød, og det er ikke sprut. Har forgæves forsøgt at finde en bar med nogle heftige cocktails, men buddhisterne har jo nogle andre livsværdier.............

Ikke mange burmesere taler engelsk, og det beviste gutten i receptionen på hotellet i Mandalay. Ringede til front desken og bad om hjælp til min nye lås på min rygsæk, der var gået i baglås: Yes, madam coffee! Jeg forklarede igen mit problem, hvorefter han svarede: Juice madam - in the fridge!!!

Bagan er et af verdens største arkæologiske vidundere fredet af Unesco. Fra 1044 - 1287 byggedes 10.000 templer, hvoraf der er 2.500 tilbage i dag. I 2 dage korte jeg i hestevogn eller cyklede rundt i dette magiske område mellem de røde templer. Om dagen herligt varmt, mens det krævede 2 sweatere, jakke og tykke sokker morgen og aften og 5 tykke tapper om natten.

Fiskerbåde ved Ngapali Beach

Klimaet er højst usædvanligt. Sydvest monsunen bringer op til 5 m regn i visse kystområder og dermed en meget ubehagelig høj fugtighed fra maj til oktober. November til maj er den tørre periode med lavere temperaturer, som skyldes Asiens nordøst monsun. Denne 2. monsun resulterer i kolde vinde med temperaturer ned til frysepunktet i højlandet i december, januar og februar, og det har varet overraskende at bruge rullekravesweater, lange bukser og jakke. Om dagen dog herligt varmt og solrigt. I marts, april og maj bliver det op til 45 grader.

Inle Lake har nok varet den mest fascinerende oplevelse. Søen er 2 - 5 m dyb, 22 km lang, 12 km bred og ligger i 900 m højde omgivet af frodiggrønne bjerge. På selve søen bor og arbejder 70.000 mennesker af Intha folket i huse bygget på pæle. De ernærer sig udelukkende af, hvad søen giver dem. Udover fisk, tang og planter dyrkes der masser af tomater på flydende haver. I 2 dage sejlede jeg rundt i en lille kano og besøgte det gæstfrie Intha folk. Boede i 5 dage hos 4 søstre i et lille guest house for US$ 5 incl. breakfast med hjemmelavede pandekager og frugt. Hver aften serveredes de skønneste, grønne burmesiske retter samt sojaprodukter og frugt som betaltes efter behag, da pengene gik som donation til det lokale landsbysamfund. Her fandt jeg så feriens 1. Piña Colada. På en udendørs, snusket bar med udsigt til byens smedje, fik jeg serveret den herligste PC i et stort ølkrus for 6 kr., mums...

Ngapali Beach var sidste stop på rundturen. Ligger som et lille bounty paradis ud til Andamanerhavet i Den Bengalske Bugt. Vejene dertil er næsten ufremkommelige med store huller, så jeg blev på det kraftigste frarådet at tage bussen. Det lille fly var næsten fyldt med turister, så i lufthavnen havde Birthe travlt med at få fat i vores rygsække, mens jeg fik fat i en af landsbyens 4 taxi.

Der er kun 6 små hoteller, så der var rift om de få hotelværelser, og vi havde da også indstillet os på en enkelt nat eller 2 i en hængekøje på stranden, men vores ihærdighed gav heldigvis resultat, så vi fik den sidste ledige hytte på en lille lodge direkte på stranden til US$ 10 incl. breakfast. Da jeg senere fandt ud af, at det nogle nætter var hundekoldt, priste jeg mig lykkelig for, at det ikke blev nødvendigt med hængekøjen!!

Burmesiske piger ruller cigarer ved Lake Inle

Om dagen bliver det op til 32 grader og havet er 28 grader - en herlig ting. Stranden er 3 km lang med det fineste sand, og jeg fordrev tiden med solbadning under de svajende palmer, snorkling, bådture og svømning. Skal jo øve mig til svømmeprøven i Hellerup Roklub umiddelbart efter hjemkomsten. Kun koldt vand i hanen, så jeg varmede hver dag 10 1 liters vandflasker i solen. Skiftedes til at spise på de 3 små lokale restauranter, som serverede skøn Barracuda, råstegte grøntsager, ris og avocado milk shake for 10 kr. En aften flottede jeg mig med grillet hummer til 25. kr.!

På en 5 km's vandretur langs stranden kom jeg en dag til en lille, fattig fiskerlandsby, hvor beboerne var klædt i laser og pjalter, alt møgbeskidt og ekskrementer fra både mennesker og dyr lå i vandkanten sammen med døde rotter! Der skulle stor overvindelse til at vende tilbage næste dag, men dette var det helt rigtige sted at give sæbe, te, kuglepenne, neglelak, læbestifter, håndklæder, bukser, bluser og sko væk - skal igen rejse hjem i back packer sandaler. Fantastisk oplevelse at se øjnene stråle på kvinder, mand og børn, og igen ville jeg ønske, at jeg havde slæbt endnu flere ting med.

De fire søstre på "Four Sisters' Inn" ved Lake Inle forbereder middagen

En erhvervsdelegation, udenrigsministeren og landbrugsministeren fra Thailand var på besøg i 4 dage på Ngapali Beach, så al taxa- og buskørsel var indstillet, selv fiskerbådene måtte ikke sejle ud i de 4 dage. Generalerne boede på militærcampen, mens følget var fordelt på de 6 hoteller. Piloterne boede på vores lodge, og det var ikke kedeligt …......!!!!!!!!!

I dag er sidste dag i Yangon. Nobelpristageren Aung San Suu Kyi, som var i husarrest fra 1989 - 1995 og igen fra 2000 - 2002, og hvis far Bogyoke Aung San blev myrdet i 1947, bor i Yangon, så jeg vil leje en taxi og forsøge at komme så tæt på hendes residens ved Yala Soen som muligt, men ved dog, at vejen er blokeret af militæret (skal nok huske ikke at tage fotos!!!).

Vi skal se solnedgang fra The Shwedagon Pagoden, der er 2.500 år gammel, det skulle være helt unikt. Pagoden er 98 m høj i det pureste guld besat med 1100 diamanter i 278 karat og 1383 andre stene. Toppen er besat med 4.351 diamanter i 1800 karat og allerøverst een 76 karats diamant. Da vi landede i Yangon var det mørkt, og pagoden var oplyst - en helt uforglemmelig oplevelse.

I morgen tidlig rejser vi til Bangkok for 2 dages power shopping, vi har jo heldigvis ikke brugt alle US$, da Myanmar er et helt utroligt billigt land at rejse rundt i.

Jette Torp

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside