Tilbage til De Berejstes hjemmeside

Luksusturist i Myanmar
2½ uges rejse med fly og egen bil med privatchauffør samt guide

Tekst og foto: Uffe Gadeberg og Lene Dangaard

Der er mange måder at rejse på, det beviser den brogede flok medlemmer af De Berejste. Få medlemmer rejser hele livet med få bijobs indimellem, og andre tager en længere rejse hvert år, idet de er bundet af et fast job og dermed begrænset ferie, hvilket også gør sig gældende for vores vedkommende. Uffe er rejsearrangør
Munkedrenge
og Lene er advokatsekretær, så vores ferie skal være planlagt med fly, hotel og udflugter. Vores juleferie i 2005/06 købte vi således hos Viktors Farmor. Flyrejsen gik med Qatar Airways via London og Doha, en lang og besværlig rejserute, særligt når der opstår forsinkelser og man ikke når næste fly (!), hvilket var tilfældet på hjemrejsen, hvor vi blev forsinket fra Yangon mod Doha, og dermed ikke nåede flyet til København. Med denne hjemrejse i erindring vælger vi nok Thai Airways eller Singapore Airlines, når vi næste gang vi skal på rejse til Østen.

Vores langrejse gik som nævnt denne gang til Myanmar. Landet er desværre stadig ikke kendt for det mest positive fra dagspressen pga. det herskende militærstyre, der nægter at bøje sig for omverdenens pres om større frihed til befolkningen samt frigivelsen af Aung San Suu Kyi. Myanmar skulle i 2006 have haft formandskabet for ASEAN-landene, men afgav dette til Malaysia, for ikke at skulle komme med politiske indrømmelser! Myanmar er et buddhistisk land, som store dele af resten af Asien. Når man rejser i Asien opleves mange former for buddhisme, og Myanmar bekender sig til den gren af buddhismen, der kaldes for Theravada Buddhisme (i modsætning til Mahayana Buddhisme, der har Dalai Lama som religiøst overhoved).

Liggende Buddha
Vores første stop var naturligt Yangon, hvor vi blev mødt af vores guide, Win, der fulgte med os rundt i landet de næste 16 dage. For at få et indtryk af landet var et af de første besøg på Nationalmuseet, hvilket var meget interessant, og som bl.a. huser en stor samling omkring Myanmars forskellige etniske minoriteter. Yderligere var der en meget fin udstilling om Myanmars sidste konger med kopier/originale dele fra det berømte Glaspalads, som var kongens residens. Her er løvetronen også bevaret. Et af de første indtryk man får efter ankomsten til Yangon er de barfodede munke (for dem er der 400.000 af), der med deres madskåle går rundt i gaderne og tigger mad fra forbipasserende borgere og gadekøkkener. Munkene spiser hjemme på klosteret og skal være færdig inden kl. 12.00, hvorefter resten af dagen går med praktiske gøremål samt studier af religiøse tekster mv. Myanmar har også en nonneorden. Nonnerne er klædt i lyserøde dragter, som lyser op i gadebilledet.

Et andet ”must” i Yangon er naturligvis Schwedagon Pagoden, som bare er et helt fantastisk område, og som vi da også måtte besøge endnu engang, da vi kom tilbage efter vores rundrejse i Myanmar. Der er et utroligt folkeliv, der næsten ikke lader sig beskrive. Da vi besøgte Pagoden den 1. januar 2006, var det helligdag og dermed et stort familieudflugtsmål. Der var rigelige offergaver og religiøse udfoldelser. Et folkeliv som ikke lader sig beskrive, men skal opleves ved selvsyn.

Fra Rangoon til Mandalay…. …. men vi så ingen flyvefisk i leg!

Rygsækrejsende fortsætter nok i bus rundt i landet, men eftersom vi jo havde erklæret os for luksusturister gik turen til Mandalay med fly, hvilket er et utroligt effektivt transportmiddel i Myanmar. Maskinerne er de fineste propelfly med flere daglige afgange mellem de større byer.

I Mandalay blev vi indlogeret på det fine Swan Hotel, der ligger overfor Mandalay Fort. Byen er stor og prægtig med mange seværdigheder. En dag sejlede vi op ad Ayeyarwady til Mingun – en vidunderlig og fredelig sejltur – hvor hovedattraktionerne er den ufuldendte Mingun Pagode, der ville have været verdens største, hvis den var blevet færdig, samt den 90 tons tunge klokke, der hævdes også at være verdens største. Mingun Pagoden bærer tydeligt præg af et voldsomt jordskælv, der fandt sted i 1838. Yderligere besøgte vi naturligvis den berømte teaktræsbro ”U Bein’s Bridge”, som måske nok har et lidt mere romantisk skær over sig på billeder end i virkeligheden. Men der var da meget flot. Mandalay Hill og solnedgang er også én af klassikerne samt verdens største bog, som er ca. 1.700 marmorsteler med Buddhas skrifter, som er et ganske imponerende syn.

Bagan

Fra Mandalay gik turen nu videre til Bagan med båd ned ad Ayeyarwady – en sejltur på ikke mindre end 11 timer. Båden kunne ikke sejle ret hurtigt på grund af meget lav vandstand i floden, og kort tid efter afsejlingen fra Mandalay lykkedes det den da også at gå på grund på en sandbanke. Heldigvis kom den let fri ved egen kraft! Båden havde kun et par stop på den lange tur, og ved én af de små byer kom kvinderne vadende ud i floden med varer, de gerne ville sælge (mest frugt), og et andet sted var det hjemmevævede stoffer i et utal af smukke farver, som blev faldbudt til næsten ingen penge. Det er svært at sige nej, men det sætter jo sin begrænsning, når ens rejsetaske ikke er så stor.

Størsteparten af vore medrejsende på båden var andre turister – kun ganske få lokale havde fundet vej til denne ”fine” båd, så det var ikke en specielt charmerende tur omgivet af skøre italienere og franskmænd (det var nemlig dem, der var flest af).

Efter en meget lang dag på floden var det godt at komme til vores hotel, hvor vi blev indlogeret i bungalow, men desværre stod regnen ned i stænger, hvilket var ganske usædvanligt for årstiden. Vores håb var nu bare, at det ville holde op med at regne, når vi skulle ud og studere Bagan nærmere. Desværre var heldet ikke helt med os, og vi lagde da også ud på det lokale marked, med at vade rundt i mudder til anklerne. Der var en liflig duft i bl.a. afdelingen for tørret fisk og i slagterafdelingen….

For en nærmere beskrivelse af Bagan vil vi henvise til sidste nummer af Globen, hvor Lars Nielsen giver et ganske fint billede af, hvad man kan opleve. Vi kan kun tilføje, at området er fantastisk at cykle rundt i og opleve på egen hånd. Overalt støder man på et tempel eller en pagode, der er smukkere end de tidligere vi så. Flere af monumenterne kan man bestige, hvilket betyder, at man får en fabelagtig udsigt over det kolonorme område. Ingen af os har besøgt Angkor Wat, men efter at have været i Bagan, må dette være et af de næste rejsemål for os begge, så vi har et sammenligningsgrundlag.

Mudderveje

Efter at have fejret julen i Bagan gik turen nu videre til Kalaw, hvilket efter planen skulle være foregået med bil. Grundet den megen regn var vores guide Win af flere lokale blevet frarådet at køre denne tur, der ”kun” var på omkring 300 km, men formentlig ville tage 12-14 timer, da der flere steder havde været jordskred, og i uheldigste fald kunne vi risikere at skulle overnatte i bilen på en øde vej midt i en mudderpøl. Dette havde ingen af os lyst til. Derfor tog vi flyveren fra Bagan til Kalaw.
Fisker på Inle-søen

Efter at have været i lavlandsområder var det meget koldt at komme til Kalaw, der ligger ca. 1.320 m.o.h. Dagene var OK, men så snart solen gik ned, var det som et køleskab, og temperaturen droppede lynhurtigt til omkring 100, så det var bare med at krybe sammen under de lagener og tæpper, der var til rådighed og varme hinanden.

Meningen var, at vi skulle have været på endagstrekking i Kalawområdet, men dårlige maver forhindrede desværre dette, og i stedet måtte vi bruge opholdet heroppe til at restituere os i. Kalaw er en sjov lille by, der tydeligt bærer præg af, at englænderne brugte den som hill station om sommeren, når varmen blev for trykkende i lavlandet. Der findes stadig en del engelske huse, men de er meget dårligt vedligeholdt.

I øvrigt benyttede vil også begge to lejligheden til at blive klippet i Kalaw, og vi fandt den lokale skønhedssalon, hvor vi blev trimmet for kr. 3,50 pr. næse. OK, resultatet for Uffes vedkommende var også derefter, men Lenes hår havde den kvindelige frisør mere styr på.
Pindaya-tempel

Pindaya Caves

Ca. 2½ times kørsel nord for Kalaw ligger der en undseelig lille by, der hedder Pindaya, men tag ikke fejl, for den er virkelig et besøg værd. I udkanten af byen findes der nemlig en stor grotte, der huser ikke mindre end godt 8.000 buddahstatuer i alle størrelser – et ganske fantastisk og overvældende syn, der møder én i det øjeblik man træder ind i grotten. De fleste er forgyldte teaktræstatuer, men andre er af alabast, marmor, ler, lak og cement, og det er som at gå rundt i en labyrint af buddhaer. Ganske overvældende.

Lake Inle

Efter dette meget spændende dagsbesøg i Pindaya kørte vi atter syd på, hvor slutmålet denne dag var Lake Inle, som også er et helt specielt område og et must på en hver rejse i Myanmar. Vort hotel var bygget på pæle i søen, og for at komme derud måtte vi naturligvis ud på en sejltur, som foregik i en longtail- boat. Der er nu noget særligt over at komme sejlende til sit hotel og bliver modtaget af unge piger, der står klar med forfriskende vaskeklude, når man har siddet i en bil på en støvet landevej hele dagen, og herefter blive vist til rette i en bungalow på pæle, hvor man mellem nogle af gulvbrædderne kan se ned i vandet! Heldigvis var sengen forsynet med et myggenet, som vi dog ikke gjorde så meget brug af, for der var ingen myg – de var vist frosset ihjel, og det var vi også lige ved om natten! Meget romantisk var vi nødt til at gå i seng med alt tøjet på, mens vi befandt os på Inle.

Til gengæld var dagene rigtig dejlige og bød på en masse spændende oplevelser. Inle er mest kendt for sine flydende haver, hvor der dyrkes grøntsager, især tomater, agurker og hvidløg. Der er dog et stort problem ved dette intense ”agerbrug”, idet lokalbefolkningen kontinuerligt forsøger at udvide de flydende haver, med det resultat, at søområdet bliver mindre og mindre som årene går. Regeringen forsøger at modvirke dette, men det er svært.

Kattetempel
Et pudsigt kloster vi besøgte ved Inle var Jumping Cat Monastery, og som navnet siger, findes der virkelig springende katte. Munkene har dresseret deres katte til at springe igennem en ring, og som belønning får de tørrede fisk. Vores guide Win havde to poser små tørrede fisk med, som hun donerede til klosteret, idet hun elsker katte og selv har et par stykker derhjemme i Yangon.

Ved Inle besøgte vi også en tobaksfabrik, hvor små piger på 12-14 år sad og rullede cigarer dagen lang. For dette arbejde tjente de ca. 1 USD om dagen. I et gammelt Globen, hvor temaet var Myanmar, havde vi læst, at det var en god idé at have kosmetik med. Altså havde Lene lavet en grundig oprydning på badeværelset inden vi tog af sted, og havde diverse læbestifter, øjenskygger etc. med, og de små ”cigarpiger” strålede, da de fik del i herlighederne. Så piger, skal I til Myanmar, så ryd op i jeres kosmetik og tag det med!

Sidste stop Yangon'

Efter en spændende rejse rundt i dette vidunderlige og gæstfrie land sluttede vi af med et par dage i Yangon, hvor vi som nævnt bl.a. måtte gense Schwedagon. Herudover blev der brugt tid på de sidste indkøb, og vi var også et smut forbi den 2. største liggende Buddha i Myanmar (Chaukhtatgyi Paya). Ved buddhaen havde vi en lidt sjov oplevelse, idet der sad en ung munk omgivet af en flok mennesker. Det viste sig at være hans familie, der var på besøg fra en af de fjernere provinser. Moderen havde mad med til sønnen, der som den første skulle have lov til at spise, og kun hvad der blev tilovers fra munken, måtte resten af familien spise, og først når han var færdig – ikke noget med at spise samtidig.

Et andet lidt specielt besøg vi gjorde i Yangon, var at se militærregimets tre hvide elefanter! I Østens kongedømmer har det altid været forbundet med magt og prestige at have mindste én hvid elefant, men i Myanmar har man ikke mindre end tre, og dette på trods af, at man jo ikke ligefrem kan bryste sig af at være et kongedømme, men det er jo som nævnt forbundet med magt og prestige. I udkanten af Yangon ligger der en meget lille og undseelig park, hvor de tre hvide elefanter står tøjret i jernlænker, og det var egentlig ikke noget særligt rart syn, idet de konstant stod og rokkede frem og tilbage. Det hed sig dog, at de blev sluppet fri i området, når parken lukkede. Og så en lille hilsen specielt til ærværdige Niels Iversen: Vi måtte naturligvis også besøge Yangons Zoo, idet det er én af de få, som Niels ikke har besøgt, så her er vi et lille skridt foran ham…. Det er en forholdsvis stor zoo, men den byder ikke på særligt gode forhold for dyrene. Specielt de store kattedyr led en kummerlig tilværelse i alt for små bure, men sådan er det jo desværre ofte, når man kommer udenfor Europa og specielt til tredjeverdenslande.

Opsummering

Alt i alt havde vi vidunderlige 2½ uge i Myanmar, og det er bestemt et land, vi godt kunne tænke os at besøge igen om nogle år. Havde vi ikke haft bestilt alt hjemmefra, ville det ikke have været muligt at nå alt det, vi gerne ville, og vi havde en suveræn informationskilde i vores trofaste guide Win, der ikke kun fortalte om det vi så, men også villigt fortalte om sin familie, de forhold de lever under, om styret og meget meget mere.
Nonne i Shwedagon-tempel

Der vil formentlig (og forhåbentlig for befolkningen) ske en udvikling af landet i retning af friere forhold, for de har bestemt svære kår på mange områder. Alene bilismen kan ligge på et meget lille sted. Ganske få privatpersoner har bil, og alle de biler vi stødte på, var importeret brugt fra Japan, hvilket kunne ses på, at rattet sad i højre side, idet man jo i Japan kører i venstre side af vejen. Internet fungerer også meget dårligt i Myanmar. Alt hvad der hedder hot mail mv. er det ganske umuligt at benytte, idet disse adgange er censureret væk af regimet. Mobiltelefoner kan man også glemme alt om endnu – vores virkede i hvert fald ikke. Egentlig meget befriende, for man slapper fuldstændig af uden at koncentrere sig om at skulle skrive hjem og fortælle om oplevelser, som det jo ellers efterhånden forventes, når man er på ferie.

På de populære turiststeder og ved Myanmars sydlige kystbyer bliver der bygget mange nye hoteller. Ingen tvivl om, at Myanmar om få år bliver endnu et nyt og populært rejsemål, som Thailand blev i 1970’erne.

Vi kan tilslutte os andre af De Berejstes medlemmers udsagn om det gode i at ville rejse til Myanmar, til trods for, at flere organisationer anbefaler ikke at rejse til Myanmar. Alle hoteller, taxis, de fleste butikker, boder m.v. er private. Ved at rejse støtter man befolkningen, som har hårdt brug for økonomisk hjælp.


Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside