Byggeprojekt à la Sri Lanka
Per & Camilla Jørgensen
Så er det vist på tide med en lille opdatering af vores efterhånden omfattende Sri Lanka projekt.
Siden sidste mail i januar er der faktisk sket rigtig meget. Heldigvis for det. Vi endte med at brække alle gulve op og rykke alt den gamle puds ned, selv om planen godt nok var, at lidt maling ville gøre underværker. Sådan skulle det ikke helt være. Men endelig kunne vi ikke ødelægge/smadre mere, og det var ligesom der, det hele vendte. Ja, som i alle byggerier begyndte solen at skinne, da vi kunne begynde at ane en lille smule fremgang. Væggene begyndte at stå med glatte overflader, og dør- og vindueskarme var muret smukt ind. Det er ikke bare lige sådan at skifte, når nu de sidder der. Faktisk er det helt umuligt og giver os endnu mere grund til at være efter de stakkels arbejdere, der ikke aner et klap om, hvad der er pænt, og hvordan tingene bliver det. F.eks. begynder Per at blive blå i hovedet, når de
tørrer beskidte fingre af på de nymalede vægge? De skøre, hvide mennesker er altså helt kuk, kan man se, de synes.
Jørgen kom i arbejdslejr en måned og fik en smagsprøve på nogle af dagligdagens små finurligheder. Efter de nye karme var indmuret, dækkede vi dem ind i avispapir og plastik. Men det var altså for meget for de nysgerrige krager, der hele tiden overvåger os, og ved hver given lejlighed fløj de ind i huset for at pakke karmene ud igen. Måske havde vi gemt noget spiseligt? Det var en kæmpe hjælp og rigtig hyggeligt, at Jørgen var her.
Vi flyttede ind i huset d. 22. februar for ligesom at fremskynde arbejdet lidt. Tidsplanen er gået ca. fire uger skævt nu, men det er jo ikke så let. Malerne lover at komme hver dag, men deres kalender er langt fra den samme som vores. Når de siger i morgen, går der nu typisk mellem fem og syv dage, før de kommer. Også selv om vi besøger dem hver dag, og de med et stort smil lover os at komme i morgen tidlig. Det sker bare for sjældent. Det at lave kalkmalingen er lidt af en videnskab. Først dykker de rundt ude i havet og samler en masse skaller. Skallerne bliver blandet med kulstykker og brændt en hel nat i et stort kar. Næste morgen er der så kun skallerne tilbage. De ryger så bag på cyklen og ud på arbejdspladsen. Der bliver de blandet med vand, og så kommer der ellers gang i den kemiske proces; efter ca. fem minutter begynder hele molevitten at koge, og vupti så er malingen klar! Det er sgu lidt nemmere at gå i Silvan.
Vi har fået en mand mere ansat, da vores gamle "caretaker" blev så syg, at han ikke kunne magte jobbet alene. Han kom og sagde, at hans svigersøn var arbejdsløs. Vi ville give ham en chance, og vi er meget tilfredse. Den gamle blev heldigvis rask igen, så mod en mindre lønforhøjelse arbejder de her nu begge to. Der tog de nok røven på os! Vanddrengen har lært lidt mere engelsk, så det er jo også helt, som det skal være.
Tømrerne har nu snart lavet alle vinduerne og dørene. De er derfor sat på et nyt projekt med at lave stole og borde. Vi synes, det bliver godt. Delvis nyt, dansk design. Hvis nogen skulle være interesseret, tager vi gerne imod bestilling. Havestolen vi lavede vejer 20 kilo. Vi var helt enige med tømrerne om, at prototypen var alt for tung, så de næste skulle laves i noget andet træ. Men da alle stolene stod færdige, vejede den ene mere end den anden. Hvorfor? Sorry Master, var svaret vi fik. Og flere grå hår sprang frem.
De arbejder hårdest, når vi kigger på dem, men det går virkelig fremad. Det er deres job, der bliver forsinket mest af de ca. otte timers strømsvigt, vi har dagligt for tiden. Strømsvigt kan vi jo ikke gøre noget ved, blot håbe på, at vi ikke skal slå rekorden, der pt. er 10 måneder. Så hvorfor græde over otte timer om dagen?
Vi har nu støbt alle gulvene inde i huset, og de er blevet rigtig flotte. Væggene er malet mellem en og fire gange, så der mangler stadig malerarbejde flere steder, men det er som om, man snart kan se det færdige resultat. Der mangler bare en frygtelig masse finish. Vi er i øjeblikket i Colombo. Det er utrolig mange ting vi skal have indkøbt, og nogle er meget svære at finde. F.eks. laminat til bordene, dupper til stolebenene, kvalitetsgardiner og møbelstof, puder, bestik, skåle, gryder, liggestole m.m. Alligevel går det faktisk rigtig godt. Vi har f.eks. købt stort ind af håndklæder og sengetøj – sikke mængder, der pludselig skal bruges, når der ikke skal vaskes hver dag. Og så er det jo langt fra lige meget, hvor man køber hvad og i hvilken kvalitet. Udvalget og priserne er en ren jungle. Vi har fundet noget lækkert farvestrålende service, og vores lille hotelværelse er ved at være overfyldt. Men da udvalget er yderst begrænset på vores side af øen, er vi simpelt hen
nød til at tage den otte-ni timers lange tur til Colombo for at shoppe.
Huset hernede bliver fyldt med fede ting og sager, som vi ville ønske, vi havde derhjemme. Næst på indkøbslisten er vaskemaskine, tv, parabol, reoler og lamper. Puha, hvor bliver vi fattige. Eller hvad med en slibemaskine til cementgulvene. Hvilke forudsætninger har vi måske for at købe sådan en? Cirka samme forudsætninger som vores lokale murer, der foreslog, at vi da bare kunne bruge en halv kokosnød til at slibe de 340 m2 med. God fornøjelse! Det var lidt opdatering fra Arugambay. Vi er stadig i vildrede mht. et passende navn til vores villa/ hotel. Så vi modtager meget gerne forslag.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside
