Vi kom til Sri Lanka den 5. januar uden rigtigt at vide, hvad vi kunne forvente. Forestillinger var der mange af, men den virkelige verden er jo en ganske anden. Alt var "normalt" fra lufthavnen til Kandy oppe i højlandet, hvor vi havde vores første overnatning. Det var lidt uvirkeligt, at det hele var så normalt – altså her er total katastrofe! Katastrofen eller rettere virkeligheden ramte os først, da vi nåede helt ud til øst kysten i Pottuvil. Vi sejlede over lagoonen til Arugam Bay, hvor de sørgelige rester af broen stod uhyggeligt tilbage.
Fra båden til vores hus er der ca. 10 min gang. Ødelæggelserne var helt ubeskrivelige, vejen var delvis blevet til enorme huller og visse steder var den bare helt væk. Murbrokker, knuste biler, halve huse - alt totalt ødelagt. Det var svært at se dette for os så velkendte paradis
fuldstændig jævnet med jorden! Med en klump i halsen mødte vi mange mennesker, der kom hen til os for at fortælle om de store tab af familiemedlemmer. Alle har de hver deres sørgelige historier. Omkring 15-20 % af befolkningen i bugten er døde, deriblandt vores
ven Per Goodmann fra Stardust Beach hotel og vores meget værdsatte og pålidelige Watcher/gartner Ishmar Lebbe. Salaudin. En anden ansat mistede 26 familiemedlemmer, deriblandt kone og to børn, og sådan kunne vi fortsætte…
Tabet for lokalbefolkningen er helt ubeskriveligt. Ikke nok med, at de har mistet mange familiemedlemmer, men også hus og alle ejendele er væk. De, som er vendt tilbage til bugten, sidder nu stadig under presenninger eller i telte og venter på, hvad fremtiden vil bringe, ude af stand til at starte forfra. Regeringen har meddelt alle
En families nye hjem
ngo’er, at det ikke er tilladt at opføre permanente eller midlertidige bygninger inden for 200 meter fra kysten. Og
da stort set alle de berørte er bosat tæt på kysten eller lagoonerne, står alt byggeri fuldstændig i stampe.
Fortvivlelsen er enorm. Flere store private organisationer har forladt området, da de ikke kan få grønt lys til at genopbygge noget som helst. Det er meget frustrerende. Vi havde aldrig troet, det ville være så svært at hjælpe folk i nød, hvis man ville gøre det efter bogen. Vi har bl.a. opført midlertidige toiletter inden for 200 meter grænsen, da folk ellers brugte stranden til toilet.. Men vi fik besked på at stoppe og fjerne det allerede opførte! (Hvilket vi naturligvis ikke gjorde). Der er forlydender om, at man vil tvangsforflytte en stor del af befolkningen
på østkysten længere ind i landet. Hvilket jo kun gør fortvivlelsen endnu større…
Allerede hjemmefra havde vi planer om, at en del af vort bidrag skulle bestå i af få renset alle brøndene op i området, så folk kunne vende tilbage til deres hjemsted og få rent drikkevand
og vand til madlavning, vask mm. Vi havde sikret os hjemmefra, at det var muligt at købe diesel og benzindrevene pumper i Kandy og det nødvendige udstyr til at udføre opgaven. Da vi ankom til Kandy, fik vi at vide at der var mindst en og muligvis flere pumper på vej til bugten, så det passede me, at vi dagen efter vores ankomst til bugten kunne indlede arbejdet.
De første pumper lånte vi af BWSC (En afdeling af det danske B&W, som vedligeholder kraftværker på Sri Lanka). De hjalp os i gang og brugte en dag på at oplære os i at betjene pumperne. Fransk Røde Kors var også meget behjælpelige med udstyr.
Et par dage senere kom Jannik fra Palæ Bar i København med endnu mere pumpeudstyr. Han medbragte også nødhjælpspakker bestående af køkkenudstyr, tandbørster, sæbe, stearinlys osv. Det var bare total succes. Vi har på fem uger renset stort set alle brøndene. To dage efter, at arbejdet var færdigt, fik vi tilladelse til at påbegynde projektet. Flot!
Jannik fra Palæ Bar kom igen to uger senere, denne gang med 300 nødhjælpspakker, 9000
flasker vand og 35 arbejdere fra Lion/Carlsberg bryggeriet, som hjalp med brøndrensning,
oprydning og latriner. Jannik har været en stor hjælp både økonomisk og med materiel, tusind tak! Så næste gang I kommer på Palæ Bar må I endelig sige tak for hjælpen. Deres indsamling har virkelig gjort en forskel. Nødhjælpspakkerne sammen med de 9000 vandflasker, 1000 vanddunke, 300 moskitonet, m.m. uddelte vi i syv nærliggende flygtningelejre.
Dansk militær har installeret et omvendt osmose vandrensningsfilter med generator, så dette anlæg forsyner nu en stor del af området med drikkevand. Et af de største problemer med
hjælpen i området har været at koordinere de forskellige hjælpeorganisationer, så vi begyndte at holde møder her. Vi dækkede op til 12, så det var lidt af en overraskelse, da der pludselig stod 30 mennesker fra 15 forskellige organisationer. De første møder var meget positive,
men efterhånden som mange af de første ælpeorganisationer tog af sted igen og alting ligesom gik lidt i stå, grundet regeringens totale ubeslutsomhed, var det, som om luften gik af ballonen.
Der er dog stadig mange positive tiltag i bugten, da der er mange private organisationer, som ikke sidder på deres flade og venter på regeringens udspil. Deriblandt os. Pengene, som blev indsamlet gennem De berejstes Klub, familie, venner, bekendte m.m. er primært gået til
rensning af ca. 200 brønde, et vandrensningsfilter, oprydning, el-installationer til midlertidig belysning, skovle, spande, river, økse, knive og forskellig hjælp til genopbygning af lokalsamfundet. Så tusind tak for den store opbakning og en specielt tak til Fii, uden ham havde det ikke været muligt. Han mødte os i lufthavnen klokken 5 om morgenen med
et super vandrensningsfilter, som mange i bugten fik stor glæde af.
Vi er også med i Arugam Bay Tourist Association, hvor vi arbejder kraftigt hen mod den kommende sæson. Der mangler ca. 250 hotelværelser og en hel del restauranter. Der er ved at
blive bevilget telte til dette års surfkonkurrence, så der er stadig god grund til at tage hertil. Naturen står jo uberørt hen, og stedet her vælter bare i oplevelser.
Vi er hjemme igen, og det er nu mere end fire måneder siden, tsunamien ramte Sydøstasien, store dele af befolkningen på Sri Lanka sidder stadig i det uvisse om deres fremtidige skæbne. Den akutte krise er overstået, og det værste oprydningsarbejde er afsluttet, men genopbygningen er dårligt nok begyndt. Regeringens planer om at forflytte en stor del af befolkningen ved kystområderne inden for 100 m. zonen på vestkysten og inden for
en 200 m. bufferzone på østkysten står stadig ved magt. Man har nu efter sigende fundet "nye områder" længere inde i landet til de første 34.000 nye hjem. Man forventer, at der skal bygges nye huse til omkring 97.000 familier.
Nødhjælp fra Jannik Palæ Bar
Genopbygningen foregår primært i de sydvestlige egne som er singhalesiske, mens det tamilsk dominerede område i nord og øst stadig er på stand-by. Alt er politisk bestemt, og
uden tilladelse fra myndighederne er intet muligt. Pengene og viljen fra udlandet er til stede, men de forskellige organisationer løber gang på gang panden mod bureaukratiets mur. Flere nødhjælpsorganisationer sidder i fortvivlelse og venter på projekter, som de kan få lov til at støtte. De forskellige regeringsorganisationer kommer af og til med udkast til, hvad de mener, vil være gode projekter at støtte, derefter kan nødhjælpsorganisationerne så byde ind på de projekter som ligger inden for deres interesseområde, og hvis de er heldige, kan de få lov til at støtte det.
Et par eksempler er bl.a., at Dansk Rødekors ønsker at bygge ca. 1000 nye huse i Batticaloa-området, en sygeplejeskole og et center for muslimske kvinder, men de har endnu ikke fået tilladelse til at starte arbejdet. Den amerikanske organisation Mercy Corps, som blandt andet
er støttet af "Oprah Winfrey showet", ønskede med det samme at bygge en ny vej igennem
bugten med fortov, gadebelysning og hele svineriet, men nej det blev senere givet til
EU, som vil påbegynde arbejdet i 2006 eller 2007. Flere ønsker at bygge permanente huse til
samtlige ramte familier i bugten 2000-3000 huse, men tilladelsen er endnu ikke givet.
At tvangsforflytte befolkningen åbner så nye muligheder for turisme, da det er tilladt at bygge hoteller og turistrelaterede forretninger inden for bufferzonen. Så man kan jo fristes til at tro, at det med at vente med beslutningen om genhusningen af befolkningen er et politisk spil for
at få ryddet de bedste områder, så kapitalen kan komme til. Hovedvejen gennem bugten mod syd.Det er naturligvis også svært lige pludselig at stå i en situation, hvor der åbner sig kæmpestore muligheder for landet, pengene vælter ind, og man har nu mulighed for at få
nye hospitaler, skoler, broer, veje og springe årtier over, hvad angår udvikling af nogle af de fattigste områder.
Men beslutningstagernes mangel på forståelse over for lokalbefolkningen er bare så grotesk,
når man bor under et bliktag uden familie, ejendele, job, hus og ikke har nogen som helst idé
om, hvad fremtiden bringer. Derfor ser man også en massiv udvandring fra østkysten, mange
taler om at rejse til Mellem østen - igen. for at tjene penge til at starte forfra. Ud af landets 19 millioner indbyggere er ca. 1.3 millioner beskæftiget i udlandet, og regeringen er i færd med at udfærdige en lov, som giver 700.000 flere lov til at rejse!!
Der er naturligvis også nogle få ildsjæle, som knokler for at få gang i forretningen igen. Primært dem, der har gode relationer til nogen i vesten, enten familie eller tidligere gæster på mange af de små restauranter og hoteller, der så har støttet dem rent økonomisk. Der har været en stor hjælp i området (Arugam Bay) fra individuelle rejsende, og den hjælp har været
utrolig vigtig for lokalbefolkningen, da det har givet dem et håb om, at der er mulighed for at komme videre.
Vi har besluttet os for at tage til Sri Lanka igen den 25. juni for at hjælpe og tage del i genopbygningen, som forhåbentlig snart kommer i gang.
