Stafetten: Mine 10 bedste naturoplevelser med vilde dyr
Kira Leisau
1.
Næsebjørne
I Cabo Blanco nationalparken i
Costa Rica fik jeg en af mine bedste
rejseoplevelser nogensinde. Lars
Munk og jeg arbejdede i tre uger
som voluntører i nationalparken,
hvor der var et rigt dyreliv. De sidste
ti dage boede vi alene i et lille hus i
regnskoven med en fantastik udsigt
over havet. Lige udenfor huset hoppede
brøleaber og cappuchineraber
næsten dagligt rundt i træerne,
næsebjørnene kiggede jævnligt
forbi, vaskebjørnsmoderen med sine
tre unger luskede selv ind i huset og
stjal mad, hvis vi ikke havde husket
at stille mad ud til dem. En leguan
havde fast bopæl i en træstub bag
huset, og flere af dens ”fætre”
– både store og små - kiggede også
forbi, men vi boede der. Desuden så
vi flotte fugle, pelikaner og nogle
store kattedyr. Vi fik dog også
mindre behagelige besøgende som
edderkopper, slanger og skorpioner
– en af de sidstnævnte kravlede for
øvrigt op på Lars’ ryg, men det er jo
en helt anden historie.
2.
Findes der nogen bedre måde at
vågne på end at hoppe i et 25 grader
varmt hav, dykke ned på 35
m, hive en leopardhaj i halen for
at vække den og se den søvnigt
svømme lidt længere væk for igen at
lægge sig til at sove. På samme dyk
svømmede jeg ca. 1 meter fra en 3
meter lang mantaray og følte dens
vingesus. Batfish’ene var næsten
henne og kysse mig godmorgen, og
tusindvis af nogle af verdens flotteste
fisk svømmede vi også sammen
med. Denne oplevelse fik jeg på et
af mine 15 dyk ved Similan øerne
i Thailand – det smukkeste sted i
verden, jeg nogensinde har dykket.
Aldrig før har jeg set så mange
forskellige flotte og specielle fisk og
koraler, og når man så stort set heller
ikke ser andre dykkere i området
end sin ”buddy”, gør det naturoplevelsen
endnu bedre. Jeg har dog
lige hørt, at en del af dette flotte rev
er blevet ødelagt efter tsunamien,
og at der vil gå mange år, før det
bliver lige så flot igen.
3.
Havet omkring New Zealand byder
også på nogle fantastiske oplevelser.
Jeg svømmede både med sæler
og delfiner (samtidig lå man så lige
og håbede på, at de spækhuggere,
som på det tidspunkt svømmede fra
syd til nord, ikke tog fejl af sælerne
og os i våddragterne). Jeg så massevis
af pingviner både i havet og
på landjorden samt store kolonier af
søløver, men det flotteste på havet
var nu nok, når de 15-18 meter
lange kaskelothvaler dykkede og
man så den store halefinne som det
sidste forsvinde under vandoverfladen.
4.
På campingturen i Pantanal,
Brasilien, var fuglelivet helt fantastisk.
Ikke at jeg ellers er specielt
betaget af fugle, men aldrig før har
jeg set så mange farvestrålende
3½ md gammel kænguru hvis mor var død i en trafikulykke
fugle. Når man lagde sig i hængekøjen
og slappede af, følte man
næsten, at man havde lagt sig i en
fuglevoliere, så megen kvidren var
der omkring en. Især var det de
store papegøjer, som man normalt
kun ser i bure hos dyrehandlerne,
der var et smukt syn, når de fløj af
sted. Området bød også på svømmeture
med små alligatorer og
piratfisk – mens man lå og håbede
på, at de ikke var sultne eller at en
af de store alligatorer pludselig dukkede
op.
5.
I løbet af de fire måneder jeg tilbragte
i Australien fik jeg også hilst
på mange dyr – både de mere fredelige
og de farlige. Igen masser af
flotte fugle, men det bedste var helt
klart at se kænguruerne hoppe af
sted gennem outback’en, emuerne
der løb af sted, koalaerne i træerne
(og det var også en stor oplevelse
af få en koala på tæt hold, da jeg
fik lov til at holde en sådan i ca. 15
min i et dyrereservat for skadede
dyr). Blandt de mere farlige dyr fik
jeg også fra behørig afstand set de
koala
store saltvandskrokodiller, slanger
og store edderkopper. Landet har
også mange sjove leguaner i alverdens
størrelser, små hajer, skildpadder,
næbdyr osv., som jeg også så i
naturen. Jeg undrer mig dog stadig
over, hvad det helt præcist var, der
kravlede over mig den nat, hvor
jeg sov i outbacken – jeg turde
ikke tænde lommelygten og se det
i øjnene.
6.
Mongoliet byder ikke på de mest
eksotiske dyrearter, men alligevel
får den lov til at komme med på
listen. Selvom de fleste af dyrene
man ser er ejet af nomaderne, render
de frit rundt på stepperne i store
flokke. Især at se de store flokke af
heste og kameler, som vandrede
omkring mange kilometre fra den
nærmeste ger, var fascinerende.
Man tror, at de er blevet glemt,
men så pludselig kommer der en
nomade ridende ,og det viser sig at
være hans dyr. Selv når man er helt
derude, hvor gribbene for længst er
døde af sult, dukker der pludselig et
lille murmeldyr op, eller en gazelle
kommer springende over stepperne,
og man opdager dem kun pga. den
lille støvsky, som de efterlader.
7.
Jeg fik vist aldrig helt lært at
kende forskel på lamaer, alpacaer
og guanacoer, men jeg
rejste rundt i Chile, Argentina,
Bolivia og Peru. Til gengæld var
det forår/sommer, mens jeg var
der, så der masser af dyrebørn,
hvad enten vi så alpacaer, pingviner,
søløver, rheas, delfiner
eller søkøer. Og sådan nogle
dyrebørn, der enten leger med
hinanden eller forsøger at drille
de voksne, er jo altid komiske
at se på. I hvert fald blev der
grinet meget af dem.
8.
legesyge pandaunger
Da det jo nærmest er umuligt at
opleve pandaer i fri natur, måtte
vi nøjes med det næstbedste,
nemlig at se dem i et reservat
i Kina (research and breeding center).
Pandaerne lever under gode
forhold der og har mulighed for at
gemme sig for turisterne, ikke som
i en zoo, hvor de jo mange gange
nærmest er udstillingsgenstande.
Vi så både to uger gamle pandaer
i kuvøser, som var blevet afvist af
moderen, voksne pandaer, som
fredeligt sad og guffede bambus og
små røde pandaer. Men det bedste
var nu at se de fire 1-årige pandaers
leg. De tumlede rundt med
hinanden, rullede ned af skrænter,
forsøgte af kravle op i et træ, nappede
hinanden i poterne, kæmpede
om at komme højest op i træerne
og plaskede i vandet, hvorefter de
smed sig udmattede på jorden.
9.
I Kiet Ngong i Laos endte vi med at
bo med udsigt over et stort, næsten
udtørret sumpområde, hvor der
rendte masser af vandbøfler og fire elefanter
rundt. På stedet var der hverken
rindende vand eller elektricitet, men
heller ikke andre turister end os, og
det blev til et par meget fredfyldte
dage med flotte solop- og nedgange,
mens elefanterne badede i
de små vandhuller. og store hvide
fugle fløj forbi.
10.
Et af de mest drilske dyr, jeg endnu
har mødt, må uden tvivl være en
kea. Denne new zealandske bjergpapegøje
gør alt for at drille dig og
stjæle dine ting. Man møder den
jævnligt på ski- og vandreture i
bjergene i den sydlige del af sydøen,
og så gælder det om at passe på.
I skiområderne huserer de især
på parkeringspladserne, hvor de
morer sig med at pille gummilister
fra bilruderne. På teltpladserne på
vandrestierne er der næsten 100%
garanti for, at alt, hvad man lader
ligge udenfor teltet natten over, er
væk, når man vågner næste morgen.
Da jeg var ude på vandretur i
Milford Sound, satte jeg min rygsæk
fra mig og gik cirka tre meter væk,
og straks sad der en kea og forsøgte
at bide hul i rygsækken for at se
nærmere på indholdet. Det er en
flot fugl, men sikke en drillepind.
Jeg kunne blive ved med at remse
mine naturoplevelser med dyr op,
og det har heller ikke været nemt
at vælge de 10 bedste. Jeg synes
helt klart, at det er langt sjovere at
se dyr i deres naturlige omgivelser
frem for i en zoologisk have. Min
store drøm er at komme på safari
i Afrika, og mon ikke også, at det
kommer til at ske indenfor en overskuelig
fremtid.
Jeg lader rejsestafetten blive i det koldingensiske og giver den hermed videre til Sisse.
