Siden udbredelsen af Internettet rigtig tog fart i slutningen af 90'erne har jeg på mine rejser, i stedet for at sende postkort til venner og familie, skrevet en fælles e-mail. I stedet for at skrive en masse næsten ens postkort finder jeg det mere interessant at skrive et par mere uddybende e-mails. Det gjorde jeg også på en tur til Nordamerika i slutningen af marts og begyndelsen af april og disse mails kan læses på de efterfølgende sider.
Michael Horne Nielsen (0166)
FØRSTE MAIL.
29. marts 2001
Hej alle!
Så er det igen tiden til at skrive en fælles mail, i stedet for de gammeldags postkort.
Jeg sidder i øjeblikket i Cleveland lufthavn og venter på et fly til Toronto og selvom det kun er 1½ døgn siden jeg forlod Danmark er der stof nok til en e-mail.
På denne rejse medbringer jeg et digital kamera så måske kommer der også et billede eller to med.
For de af jer som ikke er klar over det, går min rejse denne gang til Nordamerika, hvor jeg skal til Toronto og New York. Grunden til denne rejse er, at jeg skal til en lille by syd for Toronto for at hjælpe en kunde med at sætte 2 computere op på deres nyåbnede kontor.
Jeg har købt en billet der går over New York og Bruxelles, hvor det så er planen at jeg stopper på hjemvejen, men mere om disse byer i en senere mail.
MURPHY'S LOV.
Det blev en noget turbulent start på rejsen og nogen har måske også undret sig over hvordan det kan tage 1½ døgn at komme til Cleveland i USA.
Jeg startede fra Odense onsdag morgen (28-3-2001) og tog toget som jo nu kører helt ud til Kastrup lufthavn. Jeg var i god tid og alt gik fint indtil lidt før Roskilde, hvor der pludselig blev problemer med et signal. Vi kom til at holde og vente i omkring 35 minutter inden toget kunne køre videre? Godt jeg var i god tid!
Det har ikke direkte noget med min tur at gøre, men her er et andet eksempel på Murphy's lov
Nu gik det så mod Hovedbanegården hvor jeg skulle skifte tog og af ukendte årsager kørte vi en del langsommere end normalt?? Da vi nåede Hovedbanen havde jeg 4 minutter til at skifte tog hvilket jo normalt skulle være nok. Nu forholder det sig i midlertidig sådan at DSB har placeret et nyt spor (26) ude for enden af de andre spor, og for at komme der ud skal man ca. 500 meter ud af spor 5, op over en vej og ned igen. Her har man virkelig taget hensyn til ældre og gangbesværede! Hvis man løber kan det godt lade sig gøre at tilbagelægge strækningen på 4 minutter og jeg nåede da også lige at se dørene lukke og vinke til toget.
½ time til fly afgang! Jeg løb op og fik fat i en taxa, hvilket ikke er nemt om morgenen i København, chaufføren mente ikke han kunne nå det grundet morgentrafik så jeg gik tilbage til spor 26 og ventede på næste tog, det kom til tiden, men var nogle minutter forsinket i afgangen - havde det nu bare været det andet tog, som havde været forsinket, havde jeg nået det.
Da jeg endelig nåede lufthavnen var der 7 minutter til mit fly skulle lette, jeg sprang elegant en kø på en masse mennesker over og fik kontakt med en venlig SAS dame ved en check ind skranke, hun bad mig løbe op til gaten og ringede samtidig - det sagde hun i hvert fald - for at fortælle at jeg var på vej. Jeg skulle igennem en sikkerheds tjek på vejen og disse mennesker var knap så venlige, så det tog et par minutter at overbevise dem om at jeg havde travlt. Da jeg nåede ud til gaten - som selvfølgelig lå i den yderste del af lufthavnen - var man ved at kører bordinggangen væk og lukke dørene. Så endnu en gang kunne jeg vinke farvel til mit transportmiddel.
Jeg løb nu tilbage til den venlige SAS dame, som kunne oplyse at der ikke var andre fly til Düsseldorf før om eftermiddagen, hvilket var for sent til at jeg kunne nå mit fly videre. Hun kunne derfor ikke hjælpe yderligere, men henviste til mit rejsebureau. De åbnede først kl. 10, men jeg fik fat i nogen der havde et andet direkte nummer, så jeg fik hurtigt fat i en på bureauet der bad mig komme ind til dem for at hente en ny billet. Tilbage til det centrale København igen og snakke med Claus som havde solgt mig min billet.
Jeg flyver med Contiental Airline og da de kun har afgange til USA om formiddagen kunne jeg ikke komme af sted før dagen efter.
Nu var jeg ligesom indstillet på at skulle ud og rejse og gad ikke rigtigt tage tilbage til Odense eller overnatte i København, så jeg spurgte om han ikke kunne sende mig et eller andet sted hen hvor der var et fly videre med Contiental dagen efter. Det blev London, og selv om jeg kender London godt var det da bedre end at skulle blive i Danmark. Der var endda en lille mulighed for at jeg kunne komme med et fly samme eftermiddag, hvis der var nogle som ikke mødte op. Mit fly til London var dog forsinket, så jeg nåede ikke at få chancen for at komme med.
Jeg tog ind og fandt et hotel og havde en hyggelig aften, med indisk mad og et besøg i Europas største biograf - den er godt nok imponerende og overgår alt hvad vi har i Danmark.
I dag skulle jeg flyve kl. 11:40 og checke ind 10:10, men efter oplevelserne i går ville jeg ikke risikere at misse mit fly igen så jeg stod op kl. lidt i syv. Jeg tændte for fjernsynet og hørte lidt morgen TV mens jeg gjorde mig klar. I nyhederne kunne de oplyse at alt undergrundspersonale i London havde indledt en 24 timers strejke - det var lige hvad der manglede...!
Undergrunden i London transporterer dagligt i nærheden af 4 millioner mennesker, så det siger sig selv at der opstår en masse panik hvis den ikke kører. Jeg slugte hurtigt noget morgenmad, og begav mig ud for på en eller anden måde at komme ud til lufthavnen. Jeg fandt ret hurtigt ud af at jeg "bare" skulle med en dobbeltdækker bus til Victoria Station hvor der kører specialtog til lufthavnen. Jeg havde masser af tid, så jeg følte mig forholdsvis rolig, der var ikke mere end 20 minutters kørsel til Victoria.
Tiden gik og der kom ingen bus, men flere og flere mennesker - efter en time kom bussen så endelig, men den stoppede ikke! Den var fyldt til bristepunktet og lignede noget man forbinder med Indien. På det tidspunkt begyndte jeg at indstille mig på at der nok ville gå endnu et døgn inden jeg kom til Canada. Det var ok at komme et døgn for sent af sted, da jeg havde indregnet et ekstra i tilfælde af uforudsete problemer, men hvis jeg skulle vente et døgn mere ville det begynde at knibe med tiden. Det kunne så komme til betyde at jeg måtte afkorte min ferie i New York og det ville jo være ærgerligt.
Jeg gik lidt rundt på må og få og spurgte nogle englændere om der ikke var andre måder at komme til Victoria på, man kunne tage en anden bus til et andet stop og så skifte til en tredje bus - men ville situationen være bedre der? - Næppe!
Nu var der kun og 1 time og 45 minutter til mit fly lettede, så jeg kiggede mig om efter et rejsebureau der kunne hjælpe mig at få ændret min billet. Pludselig kom der en taxi og satte en mand af lige over for det busstoppested hvor jeg stod sammen med ca. 200 englændere. Vi var vel omkring 20 der løb over til taxien og der opstod en del tumult, da alle mente at det var deres taxa. Taxachaufføren blev irriteret og ville slet ikke havde nogen med, men da han kom forbi mig spurte jeg om han ville køre mig til Gatwick lufthavn, han kiggede på mig og sagde "jump in". Det lyder måske lidt utroligt at han pludselig ville have mig med frem for alle andre, men forklaringen ligger deri, at der er ca. en times kørsel til lufthavnen, hvilket giver en god indtjening. Rent faktisk en helt vildt god indtjening. Nå, men hvad, jeg nåede mit fly og sidder nu her i Cleveland lufthavn og venter på at komme videre til Canada.
Som sagt tidligere en meget turbulent start på turen, men som altid er er det ikke kun negativt. Det bedste ved det hele var indflyvningen til London. Vejret var meget fint og klart og da der var andre fly som skulle lande før os blev vi sat til at kredse over London. Det blev til to 360 graders ture rundt og jeg var så heldig at sidde ved vinduet i den rigtige side af flyet, det var fantastisk. Jeg kender London ret godt, fra utallige besøg, og det er måske den storby jeg har set flest seværdigheder i. Derfor var det en meget stor oplevelse nu at se det hele fra luften: Themsen der bugter sig igennem en af verdens største byer (London breder sig over et areal på størrelse med Fyn), Tower bridge, Big Ben og parlamentet, Buckingham Palace, Wembley stadion osv. Den flyvetur var bestemt alle de penge jeg betalte for min taxa værd.
Samtidig nåede jeg også at besøge Odeon biografen på Lester square, der er den biograf der har det største lærred i Europa. En gammel drøm som nu er gået i opfyldelse.
Jeg er nu nået til Canada og har de sidste par dage arbejdet med computere, jeg er nu næsten færdig og alt er stort set gået uden problemer.
Jeg vil slutte for nu og vender tilbage senere, hvis jeg overlever Harlem og Bronx...?
ANDEN MAIL.
1. april 2001
Hej Igen!
Så er jeg igen i en lufthavn, denne gang Toronto, og jeg vil begynde på en ny mail, der forhåbentlig vil komme til at indeholde flere rejseoplevelser og færre beskrivelser af transport problemer?
CANADA.
Mine oplevelser i Canada kan hurtigt beskrives, da jeg kun har været her i 3 døgn og har arbejdet det meste af tiden.
Der har dog også været tid til socialt samvær med nogle lokale canadiere. Jeg har bl.a. været på besøg hos George og Heidi som fredag havde inviteret på middag i deres hjem. George er er ansat på kontoret hvor jeg arbejdede og Heidi er hans kone.
Det er jo altid interessant at besøge lokale og denne aften var da heller ingen undtagelse, Heidi havde lavet god mad og vi smagte flere lokale vine.
I området syd for Toronto er der mange vingårde, hvor der produceres overraskende gode vine - jeg har f.eks. aldrig hørt om canadiske vine, men de laver vel ikke mere end de kan drikke selv? Det vil uden tvivl være meget flot at besøge området når der er blade og druer på træerne.
I går viste George os lidt af det canadiske natteliv, og det fejler bestemt ikke noget! Genstandene er på lidt over 5½ centiliter, men det var der ikke rigtigt nogle der tænkte over i går, jeg blev dog mindet - noget så grusomt - om det i morges og kan faktisk stadig godt mærke det.
Takket være god service fra min kundes side nåede jeg også at se Niagara Falls, der er er et af de mest fantastiske vandfald i verden. For de som ikke har set det kan jeg oplyse at det har form som en hestesko med en "diameter" på skal vi sige 300 meter og et fald på omkring de 100 meter. Disse to mål er rent gætværk fra min side, og jeg vil vende tilbage med de nøjagtige mål når jeg har undersøgt det.
Uanset hvor forkert jeg har gættet var det en virkelig stor oplevelse at se Niagara Falls, og en drøm jeg har haft lige siden jeg var helt lille er gået i opfyldelse.
Nu sidder jeg så i flyveren på vej over Atlanten, efter 4 fantastiske dage i New York. Ligesom på udturen er jeg blevet opgraderet til Business Class og når man så samtidig flyver med verdens bedste flyselskab (i 2001), er alt helt i top.
"THE BIG APPLE".
New York's skyline
Der er sket så meget i New York at jeg dårligt ved hvor jeg skal begynde, og jeg må sige at mine tidligere favorit storbyer (Cairo og London) har fået kamp til stregen af "The Big Apple" ingen tvivl om det.
Jeg har lige set New York fra luften mens solen var ved at gå ned og alle Manhattans skyskrabere var farvet rødlige af solens stråler. I modsætning til London tager New York sig dog bedre ud i profil end oppe fra. New York har uden tvivl den mest imponerende skyline jeg nogen sinde har set, og jeg tvivler på at den på det punkt kan overgås af nogen anden by.
Jeg troede Tokyo var førende når det gjaldt skyskrabere, men der tog jeg fejl.......
WORLD TRADE CENTER.
Når nu jeg er i gang med at skrive om skyskrabere kan jeg lige så godt fortælle lidt om mit besøg i World Trade Center.
World Trade Center består af to ens skyskrabere der er de højeste i New York, de er over 400 meter og det siger sig selv at udsigten deroppe fra er fantastisk. Man kan komme helt op på taget af den ene af bygningerne lige som i Rundetårn, men udsigten er unægtelig en anden. -" On a clear day you can see forever..........."
Jeg bør vel også lige oplyse at der i World Trade Center findes over 350 forskellige firmaer og at der tilsammen arbejder 50.000 mennesker.
Jeg besøgte toppen af disse imponerende skyskrabere både dag og aften og udsigten er lige imponerende.
BIOGRAF BESØG.
Mine dage i New York blev udnyttet til fulde - i hvert fald efter min mening. Jeg startede omkring kl. 9 og var først tilbage på mit hotel igen efter midnat. Det er jo nogle lange dage, og derfor er det ikke rigtigt blevet til noget med denne mail før nu.
Der var tidspunkter hvor mine ben næsten ikke kunne bære mig mere, men så gik jeg i biografen og så en film eller to. - Når man først har betalt for at komme ind, kan man se alle de film man vil. Som nogen husker var jeg også i biografen i London og var meget imponeret over den kæmpe biograf. I New York er der mange biografer der alle har flere sale, og efter hvad jeg kunne vurdere er der ingen grund til at bekymre sig om hvilken sal den film man vil se går i. Alle lærreder er nemlig lige store så man er sikker på at få en perfekt oplevelse. På lydsiden mangler der så absolut heller ikke noget så jeg kan kun anbefale et biografbesøg i New York.
En af de film jeg så, "15 minutes" med Robert de Niro, foregår i New York og der er nu et eller anden over, at se en film som foregår lige uden for biografens døre.
Ellers har jeg været på opdagelse i de forskellige områder af New York, lige fra finansdistriktet omkring Wall Street til de mere gustne steder som Bronx og Harlem. Jeg har selvfølgelig ikke set alt det jeg gerne ville, så skulle jeg have brugt 4 uger i stedet for 4 dage, men jeg har set nok til at vide at det ikke er sidste gang jeg har været i New York.
Bare udvalget af forretninger er så imponerende at jeg kunne have brugt alle 4 dage - og en masse flere penge - på at udforske disse. Mange forretninger har heldigvis åbent helt frem til kl. 01:00 så når der ikke var flere sightseeings muligheder, eller de var for farlige - kunne man altid bruge et par timer på shopping.
Denne flyvetur er ikke lang nok til at jeg kan nå at beskrive alle mine mange oplevelser, så dem må I have til gode, men jeg kan vel godt nå at berette om et par af de største....?
THE BRONX.
Hvem skulle have troet at det var her jeg skulle få min største oplevelse på denne tur?
"The Bronx" ligger nord for Manhatten og er vel mest kendt som et fattigt forfaldent byområde fyldt med kriminalitet og alt hvad dertil hører - lyder det ikke interessant?
Her bør jeg måske lige indskyde at når jeg besøger et land eller en by går jeg ikke kun efter alle de store turistattraktioner, jeg vil gerne have et helhedsindtryk hvis det er muligt, og med til det hører både Harlem og Bronx, der på hver sin måde giver en fantastisk kontrast til f.eks. området omkring Wall street.
Det er endvidere min erfaring at hvis man bevæger sig lidt væk fra "almindelige turisters daglige græsgange" belønnes dette ofte med eventyrlige oplevelser. Nedenstående er et glimrende eksempel.
Jeg tog altså "The New York Subway" til en station midt i Bronx og gik rundt og kiggede på området. Efter ca. 1½ time nåede jeg til Arthur Avenue der efter hvad jeg havde hørt skulle være det mest autentiske italienske område i New York.
Det så ud til at passe, der var italienske farver og flag mange steder og restauranter og caféer så også meget italienske ud.
Jeg gik ind på en lille italiensk restaurant og bestilte en pizza, den var god nok tjeneren talte et engelsk med en accent der mindede så meget om den måde Joe Persi taler på i "Good Fellows" at jeg var overbevist om at jeg havde fundet det rette sted.
Efter en ægte italiensk pizza og et par glimrende glas rødvin gik jeg videre ned af Arthur Avenue og nød stemningen, det eneste der manglede nu var faktisk bare at "Godfather" kom kørende i en gammel Cadillac.
Imellem restauranter og caféer lå der små forretninger som bl.a. solgte ost, olivenolie og vin, jeg var inde og kigge i mange af dem og pludselig befandt jeg mig i en stor hal som var fyldt af små boder med grøntsager, ost, pølse osv. - Fantastisk stemning, fuldt ud som var man i Italien - og så midt i New York.
Jeg fandt mit kamera frem og begyndte at fotografere, da jeg kom forbi en lille gammel mand der sad og så ud som han ejede hele New York, spurte jeg om jeg måtte tage et billede af ham - han smilte bare og slog ud med den ene hånd, så det tog jeg som et ja........
Enzo
Jeg gik videre og kiggede/fotograferede og efter en stund kom jeg forbi den gamle mand igen, han vinkede mig hen til sig - og spurgte "why are you taking so many pictures?", med kraftig italiensk accent.
Jeg forklarede at jeg synes det var fantastisk med en sådan stemning så langt fra Italien.
"Are you not working for a newspaper"?
Nej, jeg er bare på ferie og synes det kunne være interessant at se denne del af New York.
"You think it's beautiful, you should have seen it en the 40th"?
Nu begyndte vi så at snakke og da jeg fortalte at jeg var fra Danmark, fortalte han at han engang havde været forelsket i en "Danish lady", hun var så smuk og havde helt gyldent hår, men var flyttet "out west" og han ikke set hende siden.
Nu spurgte han om jeg havde spist frokost og da jeg fornemmede at der var en invitation på vej, svarede jeg at jeg kun havde spist en smule for et par timer siden. - Ikke helt sandt, men hvad.........
Han rejste sig og begyndte at gå og sagde at jeg skulle komme med.
Vi gik hen på en anden lille hyggelig italiensk restaurant, men han fortsatte ud i køkkenet og vinkede mig med, han sagde et eller andet til kokken på italiensk og fortsatte igennem køkkenet til et lille baglokale med en lille bar og nogle få bore og stole, alt sammen hvad jeg forbinder med meget italiensk.
Jeg kan ikke beskrive det men der var en utrolig udstråling ved den gamle mand, bare at opleve ham bestille mad hos kokken i køkkenet var utroligt. I det hele taget udstrålede han en magt - ja jeg ved det lyder lidt poppet - der minder om det man ville forbinder med Don Corleone i filmen "Godfather".
Nu blev der ellers serveret parma skinke, ost, pølse, oliven, tomater og herligt italiensk brød sammen med Siciliansk rødvin. Jeg tror bestemt ikke han bemærkede at jeg lige havde spist pizza
Alt dette blev indtaget mens Enzo, som den gamle mand hedder fortalte mig om "the old days", jeg lyttede til ham i over 3½ time og jeg tror begge vi havde det hyggeligt; han nød at fortælle og jeg nød så sandelig at lytte.
Essensen af det har fortalte er at italienerne i New York ikke længere har samme indflydelse som for år tilbage og det mente han var deres egen skyld. Mange er flyttet væk fra området og kommer nu kun for at spise og købe ind. Andre folkeslag, som afrikanere og latinamerikanere er flyttet ind i stedet "and without a strong neighbour it doesn't work like in the old days".
Sidste år var der åbnet en McDonald's i Arthur Avenue og det var noget der gik ham meget på, for som han sagde "no real Italian eats burgers", og McDonald's tiltrækker de sorte. Igennem en lang årrække havde italienerne forhindret McDonald's i at åbne ligesom det først for et par år siden var lykkedes regeringen at få en lokal busrute til at gå igennem området.
Han fortalte også om hvordan Italienerne hjælper hinanden. Hvis de har et problem henvender de sig til en som kan løse det for dem, og når han så får brug for hjælp henvender han sig til nogle af dem han har hjulpet (de skylder ham jo en tjeneste). Jeg synes godt jeg kan kende denne fremgangsmåde fra nogle af de film jeg har set om mafiaen - men det er altså ikke kun på film det foregår sådan.
Jeg spurgte hvad der så skete hvis man ikke kunne/ville yde en modtjeneste når tiden kom. Hvis den pågældende har en god grund er det ok, men hvis han ikke vil, så kunne personen godt ende med at få et nyt problem.
Han fortalte også meget om sin far og han lød virkelig til at have været indflydelsesrig og så havde han sine forbindelser i orden - og det er meget vigtigt sagde Enzo til mig og kiggede mig dybt i øjnene.
Nå ikke mere om Enzo og Bronx for nu, der sidder en belgier her ved siden af mig og bander over sin bærbare computer, han er ved at gå helt agurk fordi den ikke virker og jeg tror lige jeg vil se om jeg kan hjælpe ham - han har lige pillet batteriet ud og det løser ikke nogle problemer.
Så kører min sidemands pc igen, der var fejl på harddisken - så nu skylder han mig en tjeneste (he, he). Nej, han blev utrolig glad og har lige budt mig på et glas rødvin som han selv har medbragt, for som han siger, kan han ikke bruge det de servere i flyet til noget. - Blærerøv........ Nå ok, den smager nu også betydeligt bedre end den de har i flyet, hvilket ikke siger så lidt.
HARLEM.
Tilbage til New York og Harlem:
Harlem ligger på den nordligste del af Manhattan hvor mange sorte bosatte sig efter slaveriets ophør. I dag bor der stadig kun sorte og lige som Bronx har dette område også et lidt plettet ry.
Jeg tog igen undergrundsbanen, som jeg nåede at lære rigtigt godt at kende, til en station midt i Harlem. Turen startede på Time Square, som vel er centrum af New York og da var toget fyldt af en blanding af hvide, brune, gule og sorte mennesker.
Den her rødvin smager bare super godt - du kan roligt åbne en flaske mere!
Efterhånden som vi kom tættere på Harlem stod der flere og flere sorte på toget, samtidig med at flere og flere af de folk med en anden hudfarve stod af. Da vi nåede til mit bestemmelsessted var der kun een ikke sort tilbage i toget - mig!
Jeg fik flere undrende blikke da jeg stod af toget, jeg tog min lille rygsæk omvendt på så jeg bar den på brystet/maven så den samtidig dækkede for mit pengebælte.
Da jeg kom op fra undergrunden havde "scenen" skiftet betydeligt, husene var noget, for ikke at sige meget, forfaldne og der lå mere skidt og flød i gaderne. Overalt var der sorte mennesker - jeg kiggede mig om og kunne ikke få øje på en eneste, bare lysebrun hudfarve i miles omkreds. Jeg tænkte på starten af "Die Hard 3" hvor Bruce Willis står nøgen midt i Harlem med et stort skilt over sig hvor på der står: "I HATE NIGGERS".
Jeg havde i det mindste tøj på.........
Jeg begyndte at gå op ad en gade og efter et par minutter kom en stor neger med høretelefoner gående imod mig, han småsang og dansede mens han gik og da han passerede mig råbte han "wellcome to Harlem". Nååå, måske kan jeg alligevel overleve denne "ekspedition".
Anholdelse i Harlem - bemærk de mange politibiler (7 i alt), - man tager ingen chancer i New York!
Jeg blev i Harlem i godt 6 timer og det var en stor oplevelse, jeg så basketball, oplevede en anholdelse af NYPD (New York Police Department), spiste Soul Food (lokal Harlem mad) og hørte rap musik på mange gadehjørner. Og jeg følte mig ikke utryg en eneste gang, men havde da en lidt en lidt gusten samtale med en neger: Jeg kom på et tidspunkt forbi en neger som solgte DVD film fra en bord ved vejkanten til $12 pr. stk., efter at have kigget det hele igennem var der to film jeg gerne ville have, jeg spurgte hvad de kostede og fik svaret $24, jeg spurgte om der ikke var mængde rabat og foreslog $20 for to: Så kom svaret med samme gustne engelsk som Samuel L. Jackson kan tale "are you fucking whit my head, white boy? Det afkræftede jeg, og oplyste af jeg bare gjorde som når jeg handlede med hans "brødre" i Afrika. Han ville nu godt lige have uddybet hvad jeg havde lavet i Afrika, hvilket han fik. Han svarede så: "Them niggers must be crazy - I think you buy for $12 a piece. Det fik han ret i......
Jeg tog også en del billeder, som ser ud til at være blevet gode. Her er det af anholdelsen jeg skrev om, bemærk de mange politibiler (i alt 7stk), man tager ingen chancer i New York:
FLYVETUREN.
Nu sidder jeg så i Bruxelles lufthavn og venter på at komme hjem, man kan godt mærke at det ikke længere er Continental jeg skal flyve med, men derimod SAS - dem vil jeg gerne advare imod...
Flyet var først 20 minutter forsinket, nu er det lige blevet lavet om til 45 minutter - så det er ikke godt at vide hvornår vi kommer til København?
Det blev lidt af en flyvetur i går - min sidemand åbnede faktisk en flaske mere af sin fremragende vin da vi skulle spise, og da vi havde drukket den og spist vores mad og personalet begyndte at gå rundt og spørge hvad vi ville have til kaffen, tænkte jeg: Nu skal jeg vise ham her ved siden af mig, at det ikke kun er ham der er kvalitetsbevist. Jeg havde en tredjedel flaske 20 årig skotsk whisky af fineste kvalitet i min håndbagage, den skulle være blevet i Canada hos min kunde, men grundet tømmermænd glemte jeg at aflevere den!
Jeg hev den nu frem, alså whiskyen, og sagde: "I always bring my own whisky, because I don't like what they serve on the plane". Jeg skal lige love for at han gjorde store øjne.... Og så blev han oven i købet meget imponeret over smagen.
Han var på min alder og vi snakkede godt, og han inviterede mig med en tur i byen med nogle af sine venner i Bruxelles dagen efter. Det var jo i aftes og der manglede ikke noget, først middag på en rigtig god restaurant og derefter rundt på forskellige barer i Bruxelles, alt sammen på hans regning så udmærket at jeg ydede lidt support til hans pc.
BRUXELLES.
Selv om jeg sov længe i dag har jeg alligevel nået at været lidt på sightseeing både i går og i dag. Det første jeg gjorde var at tage ud til Atomium som er en kæmpe model af et molekyle, det er over 100 meter højt, man kan komme ind i det og gå rundt og det er meget imponerende, endnu en barnedrøm er gået i opfyldelse. - Det er faktisk ikke så få af mine drømme som er blevet indfriet på denne rejse.
Atomium
Nu har SAS lige annonceret at mit fly er 70 minutter forsinket - er de blevet opkøbt af DSB mens jeg har været væk?
I dag har jeg så været inde og se lidt nærmere på Bruxelles centrum ved dagslys - jeg er overrasket over hvor hyggelig den er: Brosten, små smalle gader og nogle imponerende bygninger. Og så kan man købe belgiske vafler overalt, det skal blive interessant at komme hjem på vægten.
Så er vi endelig kommet i luften og skulle være i København om en god time, så bliver det spændene at se hvordan det kører for DSB!?!
Der er kommet er par bemærkninger til min første mail som gik på at møde for sent op i lufthavnen ligesom andre har undret sig over at jeg kan finde på at rejse alene, de mener at man skal have nogle at dele sine oplevelser med.
KOMME FOR SENT.
Først det med at møde for sent op:
Jeg kender godt de typer som indfinder sig på stationen 15 - 20 minutter før deres tog kører, og mindst 2 timer før deres fly afgår.
Det er vel ok hvis man ikke rejser så meget, men min indstilling er nu, at ankomme så tæt på afgangstidspunktet som muligt. At det så kan gå galt en gang i mellem er denne rejse jo et godt eksempel på. Hellere komme for sent en gang i mellem, end altid at skulle sidde og vente.
AT REJSE ALENE.
Jeg vil vove den påstand at meget på denne rejse var blevet anderledes hvis jeg ikke havde rejst alene. Og enkelte ting var nok aldrig blevet til noget.
Når man rejser alene er man meget mere åben over for kontakt med andre, og hvad der er endnu mere vigtigt: Andre folk er meget mere tilbøjelige til at tage kontakt til én når man er alene.
Dertil kommer friheden til at gøre lige hvad man vil - hele tiden....
Jeg vil ikke sige at den ene rejseform er bedre en den anden, der er fordele ved begge, men når jeg rejser - det være sig alene eller sammen med en anden - glæder jeg mig over de ting som er en fordel, i stedet for at ærgre sig over det der er en ulempe. På den måde bliver begge rejseformer optimale.
Jeg vil slutte for denne gang og ønske alle en god påske.
De bedste hilsener fra
-- Michael.
SAS & DSB.
PS.: Jeg sidder nu i toget, på vej fra Kastrup til Odense, det er "kun" 40 minutter forsinket. Jeg vil lige afrunde rejsen. Det gik helt galt for SAS og der var mange der missede deres videre forbindelse, inkl. mig, der ikke nåede mit tog.
Vi ankom til Kastrup som planlagt 70 minutter for sent, men blev af ukendte årsager henvist til en fjern landingsbane hvor vi skulle afhentes med bus, vi kunne bare ikke komme ud af flyet da der ikke var nogen trappe i flere kilometers omkreds? Det tog næsten 40 minutter at fremskaffe en sådan, så jeg tror nok at kaptajnen havde svært ved at finde en grimasse der ku' passe.
Hvis det kan undgås undlad at bruge SAS, de er på niveau med østblokkens flyselskaber inden murens fald, eneste forskel er at stewardesserne på østblokkens luftfartsselskaber var noget mere elegante end de svenske matroner som tumlede rundt i dette fly. Jeg vil undlade at beskrive deres bagparti i detaljer, men blot fastslå at de ikke kunne gå ned af midtergangen uden at skubbe til de folk som sad på yderste række. Og se er det ikke en gang løgn.
TREDJE MAIL.
11. april 2001
Hej Igen igen.
Jeg havde lige et hængeparti vedr. Niagara Falls.
Mine gæt var temmelig forkerte højden var kun det halve af hvad jeg gættede på, mens bredden var over det dobbelte af mit gæt?
Bredden på Niagara Falls er 657 meter og det falder 53 meter.
Nu kan jeg jo ikke lade være med lige at nævne Victoria Falls i det sydlige Afrika, som jeg også har set. Med sine 1680 meter i bredden og fald på 108 meter er det er over dobbelt så bredt og dobbelt så højt, som det Nordamerikanske vandfald, og så er det vel og mærke ikke omgivet af et kæmpe amerikansk "cirkus".
