Strokkur

I begyndelsen er den guddommelige orden. Blåt rum uden grænser. Lys uden forstyrrelser. Under os den sikre dundyne. Flyet dykker ned. Den hvid-blå idyl forsvinder. De uskyldige lyse skyer forandrer sig til en klynge af snavset røg. Grå tætte skyformationer presser sig ind i hver eneste sprække. I mørket lister usikkerhed sig ind. Logisk tankegang bliver kvalt. Fantasien former katastrofevisioner. Langsomt forlader vi fælden af tykke røgslør. Neden under er et månelandskab spyddet med sorte spidse høje. Overalt nøgne kratere. Søernes overflader uden bund. En øde klippeørken. Jorden i æske, svovl-, khaki- og rustfarver.

Hvis det er sandt, at Gud har skabt verden, så er det land, som åbenbarer sig under os, djævelens værk.

Ved startbanen presser sig ud af et kæmpestort stålæg en dinosaurus Måske er det kun Mefisto´s efterfølger?

En smal vej fører ud i det ukendte. Luften pulserer med lys stjålet fra en anden verden. På begge sider ånder tomheden. Jorden er dækket af rå vækster i militærfarve. Overalt sorte sten kastet i raseri. Klippevæggen strækker sig mod himlen. Jorden damper. Et eller andet sted ses røg. Geysir spytter de underjordiske indvolde ud. I jordens indre koger vandet - det er sikkert

Gullfoss-vandfaldet

en af djævelens koner, der koger svovlsuppe. Og ovenover et drama: blyskyerne har udfordret solen. Den øsende regn slukker stridigheder. Atter har solstråler vundet kampen. Atter er søernes overflade dækket af mørke skyer. Tæppet af grå tåge falder ned og skjuler bjerge for den nysgerrige verdens øjne. Rundt om det evige spil af farver, lys, former og skygger. På den stenede jord danner de blå lupiner en plet som om himlen steg ned. Har Mefisto dog taget fejl af frø? Hesteflokke med flyvende manker har vundet over vinden. Fårefamilier vandrer i intetheden. I den uskyldige eng har vandfaldet bidt sig ind. Med aggression har det sprængt jorden. Med skum har det dannet skulpturer store tænder i den underjordiske sorte klippe. I Den Blå Lagune ungdomseliksir i mynteblå farve, en symbiose for kulde, varme og hede.

Hallgrimskirken

I horisonten ud af den mørke bugt stiger kirkens hvide skikkelse som et rumskib. Sikkert rede til at tage 280.000 indbyggere til en anden planet, hvis vulkanen Hekla stiller sig på tværs af djævelens planer.

På en høj en spejlkuppel Perlen, som er i form af en rumstation, efterligner himlens farver. Kulørte træhuse i stedet for blomster drukner i det grønne. Smalle gader er låst af havet. Gamle sagn får et nyt liv i internettet. Kun vikingernes lyde er uforandret. Ingen har tid til at arbejde med sprog. Med lidenskab skaber Mefisto verden.

********

Forklaring: Takket være et tilbud af Metroxpres (fly til Reykjavik, hotel, bil) har jeg opholdt mig 4 dage i Island. Vi boede på et hotel ved siden af Perlen, et moderne restaurant- og kongrescenter. Fra vinduerne havde vi udsigt til den monumentale Hallgrimskirke , som det

Perlen

tog 30 år at bygge, og som i sin form mindede mig om et rumskib på vej ud i rummet. Vi nød at bade i Den Blå Lagune med det mineralholdige vand med helbredende evner. Vi besøgte den Gyldne Cirkel, dvs. stedet for det første parlaments møde under åben himmel Þingvellir (Tingsletten), varme kilder og den berømte geysir Strokkur ved Haukadalur, samt det imponerende vandfald Gullfoss. Vi kørte igennem dramatiske kyststrækninger i den nordlige del af landet og beundrede Islands uspolerede, barske natur. I lufthavnen en stålskulptur af æg med en strittende hale. Voldsomme og enestående landskaber. Landets tilpasning til det moderne samfund og samtidig opretholdelse af gamle traditioner og uforandret sprog. Alt dette har vækket min fantasi med denne beskrivelse som resultat.