Hvordan man kan beskytte sig imod traditioner og især »Den Våde Mandag«
Tekst: Ewa Bylinska
Hver gang jeg før påsken åbnede en polsk kogebog, fandt jeg en opskrift kaldet "Billig påskebagværk". Efter at have læst den første sætning, som lød: "tag 60 æg…", lukkede jeg bogen med et smæk og lovede mig selv, at det måtte være slut med traditionerne fra nu.
Velsignelse af afgrøder og påskemad
I de forskellige polske regioner fejres påsken med flere brogede og forskellige skikke. De vigtigste er udsmykning af æg, indvielse af påskemad, overdådige måltider med flot dækkede borde samt "Den Våde Mandag", også kaldet "smigus-dyngus". Den enorme mængde mad på
påskebordet i Polen i gamle dage giver det bedste billede ved følgende beskrivelse:
"Midt på bordet hviler fire stegte vildsvin omgivet af en krans af farserede smågrise – enhver af dem med et æble i trynen. Gigantiske lårstykker af enebærrøget skinke flettes sammen med kæmpe stykker af lammesteg, vildt, harepostej og hjemmelavede pølser på flere kilometers længde rullet malerisk sammen. Desuden er bordet pyntet med utallige farvede æg, som er
forsynet med mønstre ved hjælp af voks. På fade så store som møllehjul stables pirogi (en slags ravioli) dækket tykt med flæskesvær. Midt i det hele skinner 12 sølvkander (et symbol på 12 måneder) med vin fra Cypern, Spanien og Italien. Der står 365 (symbol på 365 dage
i året) krystalkarafler med ungarsk vin. Dernæst kommer der 365 forskellige kager på bordet, bl.a. "baby", som er så høje, at de næsten når loftet, og "mazurki" omhyggelig pyntet med sukkerglasur. Dertil drikker man mjød af 8.700 karafler (antallet af timer i året).
Selvom dette overdådige madorgie ikke har overlevet i dag, er de polske påskeborde stadigvæk så mættende, at påskegildets deltagere ofte ender på skadestuen. Hvis man vil undgå dette, må man holde igen med at æde.
Udsmykning af æg og indvielse af påskemad er en ældgammel tradition, som går helt tilbage til tiden fra før år 1000. Dagen før påskemorgenmad bærer man en flettet kurv til kirken, pyntet med en hvid broderet serviet, som indeholder symboler på påskebordet: farvede æg, et stykke nybagt brød, røgede skinke, pølser, der lugter af hvidløg, og en lammefigur i sukker. Kurven stilles på et bord foran alteret. Præsten venter tålmodig på, at bordet fyldes op af menighedens kurve, og sprøjter derefter højtideligt det hellige vand
over de medbragte fødevarer. Først efter denne ceremoni kan familien sætte sig til bordet og påbegynde påskegildet.
Mens man som barn syntes det var morsomt og spændende at gå med sine forældre gennem byen til kirken for at få æggene stænket med vievand, prøvede vi at slippe for proceduren efter vi havde nået pubertetsalderen, hvor vi blev sendt alene i kirken. I stedet for at vandre gennem byen og gøre os latterlige, listede vi os ned i kælderen og sprøjtede "Guds gaver" med postevand for derefter at stille kurven med æggene på familiens festbord. Vi trøstede os med, at øjne der ikke ser, heller ikke får ondt i hjertet.
En ung mand smider vand efter to piger. Postkort fra 1932
Det var dog ikke alle skikke, vi kunne beskytte os så let imod. Den tredje påskedag, den såkaldte "Våde Mandag" eller "smigus-dyngus", var svær at komme udenom. På denne dag ønsker man at være usynlig, når man sniger sig langs husmurene på byens gader. Ved enhver krog, i vinduer, bag døre eller på hustage skjuler sig nogen med en spand koldt vand. Uanset om man er mand eller kvinde, uanset alderen, vejret og påklædningen risikerer man at blive våd fra top til tå. Navnet smigus-dyngus, som bruges den dag i dag, markerer to forskellige ældgamle skikke. "Smigus" går ud på at slå hinanden med grønne grene eller sprøjte hinanden med vand for at bevare skønhed og vække de vitale kræfter. Navnet stammer sandsynligvis fra det tyske Schmechosten. Smechen (at slå) + Osten (påske), dvs. at slå til påske. "Dyngus" stammer fra det tyske verdingen, som frit fortolket betyder at købe sig fri. I ungdommens muntre påskeoptog får disse skikke fællesnavnet smigus-dyngus, hvor sprøjtning med vand er det vigtigste element. Især på landet, men også i byerne, sprøjter de unge mænd vand på udvalgte kønne piger. Jo mere vand, des større ære for pigen.
Uanset om man bor i Polen eller er på besøg der, kan man ikke beskytte sig mod den barske skik. Så hvis nogen af jer planlægger en påskeferie i Polen, vil jeg råde jer til at forlade landet før "Våde Mandag".
