Min værste rejseoplevelse
Redaktøren af septembernummeret af Globen kastede et tema op, som hed "min værste rejseoplevelse". Slemme ting har vi alle oplevet, og nogen endda i en sådan grad, at de har følt trang til at nedfælde dem på papir. Vi giver derfor ordet til vort ærede medlem nr. 174, Ewa Bylinska:
Prag 1995
Ewa Bylinska
Det er ikke nemt at skrive om "den værste oplevelse" når man hele sit liv har øvet sig på altid at være i stand til at kunne se de positive sider under "verdenskatastrofer". Men jeg prøver alligevel… Og vil starte helt fra begyndelsen…
Jeg havde en bil… Det var en sølvblå Mitsubishi… Den var helt ny og flot. Den havde en bilradio, som man kunne tage ud. På grund af radioens konstruktion blev jeg konstant udsat for indbrud. Tre gange, midt i København på højlys dag stod min bil på et parkeringssted med alle mulige spor af vold; med en barsk ødelagt lås, med højre eller venstre siderude smadret i millioner krystalstykker. Kun resultatet af den grusomme handling havde altid været det samme: Bilradioen var væk.
Efterhånden blev jeg træt af hele tiden at forsyne bilen med en ny radio. Efter det tredje indbrud i det fredelige Danmark mistede jeg tålmodigheden. Jeg besluttede mig for altid at tage bilradioen med mig, uanset længden af parkeringstid eller mine gøremål i byen.
Foråret i april 1995 var meget smuk. Jeg fandt på at tilbringe påsken i Prag. Sammen med min veninde, hendes og min søn begav vi os af sted. Vi nød den lange kørsel og frydede os over de nye udfordringer, der ventede i Tjekkiet. Midt om natten ankom vi til Prag på den sidste benzindråbe. Omhyggeligt parkerede jeg bilen foran vores hotel. Trods min store udmattelse (det er kun mig der havde kørekort) var jeg kvik og vågen. Jeg huskede på at tage bilradioen med. Næste morgen var min bil væk….
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside