Tanni-linn betyder 'danskerbyen'
Ewa Bylinska
Jeg forsøger at få mine planer til at gå i opfyldelse – at lære de gamle sovjetiske republikker at kende. Estonian Air bringer mig til den ferste af dem – til Estland. Om bord serveres noget ”ubestemt” mad, men ellers ... Ingen forsinkelser....Ingen strejker ... Ingen konkurser. Jeg er skånet for alle de strabadser, som jeg har været uheldig at opleve under mine to sidste rejsemål – til Grønland og til Rom. Landingen foregår også stille og roligt.
Tallinn, Tanni-linn – danskerbyen byder mig velkommen med fugtig, gråt vejr. Regn og sne og atter regn og sne. Det er ikke kun byen, der er præget af den danske fortid. Vejret afspejler til fulde også det danske klima.
Man tager ofte fejl ved at tro at de Baltiske lande er ens... I virkeligheden er der flere forskelle mellem dem end lighedspunkter. Dog fælles for Estland og Letland er den kendsgerning, at de begge var en ”lækkerbisken” for Sverige, Danmark, Tyskland og Polen. Disse fire lande kæmpede i mange år om herredømmet i Livland (Estland og Letland). Fælles for dem alle er uden tvivl det 50-årige russiske herredømme. Ellers har historien og skæbnen formet dem på forskellige måder. Estland er først og fremmest påvirket af de nordiske lande. Letland bærer det tyske præg. I Litauen, som i mange århundreder var polsk-litauisk union, hersker stadig den polske sjæl. Det er også helt naturligt at religionen i disse lande har tilpasset sig magthaverne. I Estland og Letland dominerer, udover den russisk-ortodokse kirke, den protestantiske kirke. I Litauen dyrker man den stærke katolske tro. Her ligesom i Polen ”tager Jomfru Maria sig af og ordner” alle befolkningens og landets problemer.
Der er heller ikke ligheder på sprogområdet i disse tre lande. Estisk tilhører den finsk-ugriske sprogstamme. Lettisk og litauisk hører til den lille baltiske gruppe, der er en af de ældste i Europa....Men de kan alligevel ikke forstå hinanden. I de sidste 50 år var russisk det officielle sprog i disse lande. Derfor er det ikke underligt at den russiske sprogmelodi stadig klinger gennem Tallinns gader. Den letteste måde at komme i kontakt med befolkningen på er russisk. På afstand kan man ikke se forskel mellem russere og estere, men kendskabet til engelsk afslører ejeblikkeligt deres oprindelige afstamning. De rigtige estere vil helst glemme fortiden. Ved enhver lejlighed forsøger de at klare sig på gebrokkent engelsk. Kun når emnet er alt for indviklet, bruger de russiske gloser. Til gengæld er det umuligt at tvinge en russer til at tale engelsk. De kom til Estland fra mange fjerne russiske republikker, har bosat sig i Estland og slået deres rødder. Og selvom de i dag har en beskeden status som mindretal (30 % af befolkningstallet) føler de sig på hjemmebane.... De betragter stadigt russisk som verdenssprog og lader bestemt ikke esterne glemme fortiden.
Uvilkårligt opdager jeg de tydelige spor fra sovjettiden. I udkanten af byen jamrer sårede ”spedalske” huse om renovering. Hulede veje samler seerne af vandpytter. Gamle, tomme fabrikker uden vinduer spøger. Her og der hænger de russiske pompøse plakater løst. De nåede ikke at blive revet ned eller fjernet i tide. Det kommunistiske sjusk genkender jeg alle steder uden for den gamle by. Bygningernes smukke facader skjult bag det overfladisk udførte arbejde. Anvendelse af dårligt og billigt materiale, som gør at byggeverket kun kan holde sammen ved et mirakel. Alene enkelte kolonier af træhuse, som findes nogle steder, giver anledning til sentimentale tanker og glæde over, at træet er immunt mod alle politiske systemer.
Forfærdelig forurening i luften. Den søde, tunge lugt af benzin fra de gamle biler er kvælende. Trist, grå elendighed oversvømmer i vinterkulden og den piskende regn.
Til gengæld er den gamle bydel – esternes stolthed – pudset, malet, renset, skrabet og velbevaret. Et flot visitkort for turister. Rundt lige bag den gamle tykke bymur omkring centrum vokser der luksuriøse skyskrabere op. De store luksushotellers og eksklusive kongrescentres glasvægge blinker om kap. Mange af dem er helt nye konferencecentre i Europa, som ikke adskiller sig vesentligt fra de kendte europæiske kongrescentre. Hotel Olympia og Radisson SAS ligger i nærheden af hinanden. Alene de to hoteller tilsammen kan tilbyde 30 konferencelokaler. Nogle af disse lokaler er placeret på den 24. etage. Der kan man opleve den mest spændende udsigt ud over den gamle by. Udsigten gennem de enorme glasvægge ud over utallige tårne og den gamle bys røde tage giver indtryk af et unikt antikt maleri integreret i et moderne kunstværk. Ved siden af skyskraberne blomstrer voldsomt den vestlige verdens kendetegn op. Store, fornemme forretninger med marmorgulve lokker med rigdom. Dyre tøjmærker og antikviteter, som ikke er beregnet til den almindelige borgers lomme. Farverige natklubber med pikant og udfordrende underholdning for enhver smag. Eksklusive restauranter med udsøgt køkken fra forskellige verdensdele. Her i denne bydel står Estland ikke så dårligt i maratonløbet på vej til den Europæiske Union.
Jeg træder ind i byens navle igennem middelalderens port – Viru Porten. Langsomt, skridt efter skridt, følger jeg de danske spor i denne del af verden. Allerede i lufthavnen lagde jeg mærke til, at de estiske mønter, kroon og senti, er udsmykket med næsten det samme motiv, som er symbolet for Danmark - nemlig de tre løver. Estland var for øvrigt den første russiske republik, som lige efter at have opnået frihed afskaffede rublen til fordel for egen valuta.
Den gamle Tallinn er delt i 2 byer. Den øvre bydel – Toompea. Den nedre – Vanalinn. I Toompea i Taani Kuninga aed (Den danske kongens Have) faldt ifølge den gamle saga, Dannebrog ned fra himlen den 15.06.1219 under Valdemar den 2.s slag. Den danske konge kom til Estland for at indføre kristendom. Allerede på det tidspunkt har danskerne været en heldig nation: mens andre lande skulle kæmpe og miste blod for deres flag, faldt den danske fane ned fra himlen og afgjorde sejren. Stedet ligger ved siden af den smukke, gule Aleksander Nevski Katedral, som paradoksalt er placeret lige for næsen af Estlands Parlament. Man har overvejet at flytte kirken – det russiske undertrykkelsessymbol – fra det centrale sted i Toompea bort fra Parlamentet, men sikkert har økonomien stået i vejen for den ambitiøse plan.
I nærheden ligger der Toomkirk (Domkirken) - den ældste kirke – biskopsæde, som sandsynligvis var grundlagt af danskerne lige efter sejren. Under det danske herredømme (indtil 1346) var den danske konge kirkens overhoved.
I Tallinns byvåben ses der også det lille ”danske flag” Den er i Pohavaimu kirk (Helligåndskirken), som ligger lige ved siden af den elegante Raekoja plats (Rådhuspladsen). Inde i kirken findes der altertavle af Bernt Notkes fra Lübeck pyntet med forgyldte figurer og malerier.
Det er en ren fornøjelse og noget helt enestående at vandre gennem de snævre, brostensbelagte gader omringet af middelalderens bymur med de rnange store bastioner. Gotiske, klassiske, barokbygninger flettes med utallige kirketårne og kupler. Den sande tårnenes by. Sct. Olavs kirkes tårn er det højeste og hersker over byen ligesom en kæmpestor sort troldhue. I de gamle, historiske stræder og kroge pulserer nutidens liv. Langs middelalderens bymure sælger kvinderne strikket håndarbejde – varme uldtrøjer, strømper, huer .... Her mærker man ikke forureningen. Tværtimod, man nyder duften fra de små lokale restauranter og caféer. Alle står på pinde for at tilfredsstille de vestlige turister. Udover de internationale, eksotiske retter kan man erfare, at estisk køkken er rig på de gode grønsager. Det er imponerende med det store udvalg af råkost. Disse råkostretter serveres også ved morgenbuffet på hotellet. De dufter friskt af økologisk jord. Mælken og mejeriprodukter er også lækre ... De dufter af økologisk ko.
Allerede den første dag opdager jeg i det estiske køkken min ”kærlighed” – de saftige, saltede agurker. Dem kan man få alle vegne. Man kan jo ikke drikke vodka uden saltede agurker.
Der er mange danske landbrugsprojekter i Estland, især i Tartu området, som prøver på at forberede det estiske landbrug til Unionens krav. Forhåbentligt vil man også fremover kunne få økologiske varer.
Som min sidste sammenligning med Danmark, som leder tanken på de mange fulde og glade svenskere i Helsingør, er de ”slingrende” finner, der talsterkt sejler til Tallinn for at nyde den billige øl og spiritus i rige mængder.
OBS: ovenstående tekst er indscannet fra medlemsbladet, men illustrationerne kunne desværre ikke overføres.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside