Tilbage til De Berejstes hjemmeside

                    Nytår i Wien

Tekst og foto: Ewa Bylinska

             
Hofburg
Min fascination af Wien har altid været så omfattende, at hver gang jeg besøger denne by, tilgiver jeg østrigerne, at de på en snu måde har gjort Hitler til tysker og Beethoven til østriger. Jeg er i øvrigt ikke den eneste, som gør dette. Wien tryllebinder og gør, at hele verden lukker øjnene for alle historiens synder og nutidens fejltrin. For i denne by, ligesom i kærligheden, kan man leve af musik og kildevand. Igennem flere århundreder er de største musikalske berømtheder faldet for dette sted. Musikken her er så nødvendig for livet som luften. Hvad vand angår, får Wiens indbyggere det krystalklare kildevand fra nærliggende bjerge direkte i hanerne. Ingen af de europæiske hovedstader kan prale med renere vand.

Desuden findes der 3.000 caféer i Wien. Hver café har sin egen indretning, sine faste kunder, sin enestående atmosfære og sprog. En kop kaffe er ikke bare en almindelig kaffe. Man bestiller Kleiner Schwarzer (dvs. en lille sort kaffe ), eller Grosser Schwarzer (en stor sort kaffe). Expresso skal betegnes endnu mere præcist: Kurzer (stærkere) eller Langen (svagere). Mokka er sort kaffe, der er finere malet, og hvis den skal være ekstra stærk, beder man om Turkischer.
Begrebet Melange hentyder til en kop kaffe med fløde, hvor imod Brauner serveres som kaffe med mælk. Derudover findes der Kapuziner, og man kan også bestille, uden at rødme, en Marie Therese - dvs. mokka med orange likør med piskefløde. Den meget velklædte tjener i sort kjole og med hvid butterfly - hvilket hører til cafékulturen - bringer automatisk et glas vand til den bestilte kaffe. I hver café findes der et udvalg af aviser og tidsskrifter til gæsternes disposition. I café Griensteidel, som ligger ved siden af Hofburg, kan man i øvrigt bladre samtlige bind af leksika igennem. Næsten enhver café har sin egen tradition og egne skikke, der går flere år tilbage. Ved Rådhuset i café Landtman udveksles meninger og verdensvisioner mellem politikere og journalister. I café Mozart og café Sacher finder man den rige overklasse. Netop café Sacher har markedsført den berømte chokoladetærte med samme navn. Til Havelka strømmer kunstnere og natteravne. Og ingen ville turde ændre lokalets bohememæssige indretning, som har været et kendemærke i mange år.

I Wien mærker man Europa, den europæiske kultursstorhed og elegante manerer. Den feminine Sissis og kejser Franz Josefs ånd - det gamle imperies symboler - svæver stadig over de talrige mindesmærker i byen. Rundt om den enorme gotiske Stephansdom, hvor der tidligere har været en kirkegård, er brede elegante huse og boulevarder vokset frem. Under domkirkens mørke rum står der - udover katakomber og flittigt byggede huse af knogler fra pestepidemien - en række jernkister og urner med kejserfamiliens konserverede indvolde. Deres øvrige jordiske rester blev retfærdigt fordelt således, at deres kranier og knogler

Lykkegrise
hviler i Kaputinergruft, mens deres hjerter er gemt i Augustinaskirke. Under Wiens himmel konkurrerer de arkitektoniske værker fra næsten alle epoker. Næsten enhver bygning vidner om en rig historisk begivenhed, næsten enhver er et kunststykke fra gotikkens, barokkens, renæssancens, klassicismens og jugendstilens verdener. Fra tid til anden dukker en lille gade frem, som f.eks. Spitteberg med ”en samling” af charmerende huse i Biedermeier stil. Desuden tiltrækkes opmærksomheden af det økologiske boligområde med eventyrlige huse skabt af den dristige kunstner Hundertwasser. De danske arkitekter har også haft deres andel i byens udsmykning: Parlamentet, koncertsalen, samt Børsen er tegnet af Theophilus Hansen.

Rundt omkring Wien kan man nyde de traditionsrige heurigen - vinkroer, hvor der bydes på lækre typiske østrigske madretter. Wienerschnitzler, der er lang større end tallerkenen, og den unge vin går hurtigt til hovedet. Over indgangen til disse heurigen hænger grønne grene som et flag, et tegn på, at her har man dette års vin. I den senere tid har porten til den nye verden åbnet sig for Wiens beboere. Byerne fra det gamle Østrig-Ungarn, isoleret i mange år under kommunismen, er som de sovende og forsømte haver vågnet op til nyt liv. De musegrå hovedstæder fra det gamle system er blevet smukkere, har fået charme og farver. Pga. de nye udfordringer og lave priser er de blevet en attraktiv udflugt for wienerne. En togrejse til Bratislava tager 1 time, til Budapest 3 timer, til Prag 5 og til Krakow 6.

For første gang besøger jeg Wien i vintertiden. I slutningen af december faldt sneen, og byen er helt hvid til Nytårsaften. Lyset fra reflektorer, som kaster lyseblå striber på bygningerne, skaber den effekt, at de ligner skrøbeligt porcelæn med blonder, eller nøje udskårne elfenbensskulpturer. Jeg føler mig som i eventyrets land. ”Den hvide Hofburg er fortryllet. Fortryllet er den hvide droske foran den. Fortryllet er kusken. Fortryllet er den hvide hest.” Religion i Østrig spiller en stor rolle. De rigt udsmykkede kirker er fyldt af store familier, som strømmer til for at deltage i den sidste messe i det gamle år. I Augustiner kirke flettes en Mozart symfoni (spillet af kirkens symfoniorkester) ind i den højtidelige messe under bønner om et velsignet nyt år.


Rådhus
Højt oppe over Graben hænger der - mellem bygningerne - attrapper af enorme krystallysekroner. Nytårsaften lyser disse med millioner af små pærer. Det er som om Hofsburgs saloner er trådt ud på gaden. På de særligt udvalgte gader og pladser, som kaldes Silvesterpfad (Nytårsruten) strækker kilometervis af stader og boder sig. Julemarkedet, som var her i juletiden, har undergået en forandring til Lykkemarked. Boderne tynges af lykkesymboler af glas og pels. På hylderne griner farverige små grise, fluesvampe og elefanter. Firekløvere og hestesko glimter. Ifølge traditionerne vil de nærmeste, der har modtaget sådan en figur, være sikret held og lykke i hele det nye år. Desuden sælges der for hvert skridt varm punch og hvidvin. Overalt er duft af grillede pølser. Under fødderne smelter sneen. Rundt omkring er der lyd af koncerter, høje samtaler og latter. Store mængder af mennesker spadserer sammen med deres venner langs gaderne for at hilse på bekendte og for at fejre det nye år.

Det kæmpemæssige belyste juletræ ved rådhuset er næsten smeltet sammen med den neogotiske blondebygning. Det ser ud som rådhusets 6. tårn. Fra koncertpodiet høres hele aften musik. En stor skærm, som er anbragt på pladsen, gør det muligt for alle forsamlede at følge kunsternes optræden. Ifølge traditionen spiller man altid i den berømte Wiener Opera Flagermusen nytårsaften. Kun denne nat ringer Die Pumerin fra Stephansdom - en af de største klokker i verden. Men klokkens metalliske lyd har ikke en chance for at overdøve den jublende mængde samt fyrværkeriets brag.

Præcis midnat løftes champagneglas op. Rådhuspladsen forvandler sig til en balsal, hvor hundredvis af par spontant begynder at danse til Strauss valsetoner. Midt i fyrværkeriet og jubelorgiet udnævnes året 2006 til Mozarts år. Efter en søvnløs nat trænger musikken sig igen utrætteligt frem i Wien. Wiener Filharmonikerne med verdens berømte dirigenter på podiet sender med fuld styrke på den første dag i året ved middagstid hilsener med nytårskoncert fra Musikverein til hele verden.


Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside