Namibia - Kontrasternes land

Tekst: Mai Nygård

Next stop Namibia

Det er Påskefredag og jeg er klar til nye eventyr. Min rejsefælle Heather er allerede ankommet, vinterbleg og forventningsfuld fra Danmark. Jeg kunne næsten ikke vente med at komme afsted og sætte mine ben i Namibia, kontrasternes land. Allerede på turen fra lufthavnen til hovedstaden Windhoek fornemmer du, at du er i Afrika. Her er smukt og grønt da regntiden kun lige er ved at være slut. Namibia er ellers det tørreste land i det sydlige Afrika med store ørkenområder og barsk natur, hvor kun de dyr der tilpasser sig overlever. Her bor kun ca 2 mio. mennesker på et areal svarende til to gange Sverige, så her er masser af plads. Heather møder mig på Tamboti guesthouse. Eftersom jeg ankommer en dag forsinket, tager vi direkte til Hertz for at hente vores bil, som viser sig at være en mega 4WD Ford Ranger, som vi skal gå hen at blive rigtig begejstrede for på vores færden på de namibiske sand- og grusveje.

4 x Etosha:

Palmwag:

Swakopmund:

Sesriem:

Etosha National Park

Vi har 4.5 time til at nå Etosha, som er Namibia's mest kendte nationalpark, for de lukker gaten til parken for natten ved solnedgang. På de lange lige veje hvor horisonten og vejen går i eet bliver foden lidt blytung på speederen…Heldigvis når vi gennem gaten, og kører ind i vores camp lige før lukketid. De første tre dage overnatter vi i Etosha på Okakuijo lodge, og vores rutine bliver hurtigt at gå i seng kl. ni og stå op kl fem, for at være første bil ude af gaten og spotte det altid morgenfriske dyreliv. Duggen hænger stadig i luften, og her dufter så herligt af morgen og savanne, at man gerne bytter det smukke afrikanske morgengry med en time ekstra i sengen. Efter at have mødt antiloper, giraffer, zebraer, strudse og masser af smukke fugle runder vi ved 9-tiden igen lodgen til morgenmad og en lille slapper inden vi begiver os ud igen om eftermiddagen for at jagte løver og elefanter. Løverne skuffer os ikke, og allerede næste aften får vi underholdning på første række fra to hanner der rivaliserer om den samme hunløve. Næste morgen tjekker vi samme sted igen, og denne gang er der endda ekstra action for den heldige hanløve foran de snurrende kameraer. Vi ser også næsehorn, men elefanterne er som sunket i jorden - lider vi mon af elefantitis? Solnedgangene i Etosha er fantastiske - den afrikanske himmel er så stor og betagende at man ikke kunne ønske at være noget andet sted. Efter et ildrødt farveorgie sænker mørket sig for at give plads til natten med Mælkevejen som en stor lysende vej, trukket henover den tætpakkede stjernehimmel. Allerede efter den første dag her, har man glemt alt om Blackberry'en og hverdagens forpligtelser - det kommer helt banalt mere til at handle om hvor der sidst er spottet elefanter og leoparder, og hvilke nye dyr vi vil se. Ved sengetid er Heather allermest optaget af om der er langhårede edderkopper under sengen! Med myggenet omkring hele himmelsengen er der dog intet at bekymre sig om i vores fine lille afrikanske lodgeværelse.

Palmwag

Efter at have hævet kontanter i Outjo (ATM's er tilsyneladende ligeså sjældne som elefanter) og fyldt tanken op med diesel i en lille by, Kanmanjab, er der endnu 120 km grusvej før vi når til Palmwag, som er næste stop. Vi kører derudad og nyder ensomheden på vejen med intet andet end bølgende bakker og storslåede bjergkamme. Der er røde stenformationer spættet med grønne farvepletter af hårdføre buske og træer, og gyldne græstotter, der skinner i solen. Og dog er vi ikke helt alene... et par giraffer dukker op i vejkanten, og smukke oryxantiloper (Gemsbok) betragter os nysgerrigt. Pludseligt råber Heather STOOOP, bremsen hviner, og der står han så - enlig og smuk med blafrende ører på bjergsiden - vi har set en sjælden ørkenelefant! Palmwag er et kæmpe privat ejet naturområde, der strækker sig ud til Skeleton Coast. Næste morgen på vores safaritur fortæller Stephanus, vores lokale guide, os mere om området og dyrene. Han fortæller bla. at oryxantilopen med de lange lige horn er på landets våbenskjold og at den symboliserer Namibia - smuk, stolt og hårdfør, med evnen at tilpasse sig det barske klima. Man må sige han har ret. Den er et meget repræsentativt nationaldyr for et land, som vi allerde nu har oplevet som fantastisk smukt og fyldt af kontraster. Efter vores off-road morgen-drive slapper vi af ved poolen på Palmwag, der er en fin lille kvalitetslodge hvor ejeren og overhovedet fra områdets lokale etniske gruppe sludrer med gæsterne. Vi er i ualmindeligt dejlige omgivelser, personalet er tip top, forplejningen super, og vi nyder et glas kølig Savanna cider på terassen før solen går ned over den palmeklædte horisont. Selv de sydafrikanske vine er til min store glæde udvalgt med omhu, og jeg får et glas topklasse Cabernet Sauvignon til vores fine middag. “Husk skoene“... siger Stella, vores værtinde med de fine afrikanske fletninger, da vi bliver vist omkring på området, hvor sjove ørkentilpassede og multifarvede gekkoer piler rundt. Senere bliver vi mindet om det gode råd. En sort mambaslange har bevæget sig ind ved poolbaren og bliver gennet ud af personalet med en kost, mens vi kigger til på behørig afstand - parat til at hoppe i sikkerhed på den nærmeste stol.

Swakopmund

Vi ankommer til næste destination, kystbyen Swakopmund, Namibia's foretrukne ferie- og legeplads, efter en lang køretur gennem flad ørken. Swakopmund ligger ved havet i et syret ørkenlandskab med kæmpe sandklitter og måneagtige formationer. Stedet er kendt for adventure-aktiviteter såsom sandboarding, quadbiking, faldskærmsudspring og har også et rigt marineliv som tiltrækker lystfiskere. Swakop er også stedet hvor man kan nyde en god seafood-middag og se solen gå ned med et par kølige Savanna eller en god flaske vin. Tæt ved ligger nabobyen Walvis Bay som er kendt for flamingoer og pelikaner. Og så var det i øvrigt her på det lokale hospital at Brad Pitt og Angelina Jolie valgte at føde deres datter. Vi beslutter os for at tage på en ridetur, og for at prøve sandboarding. 62 km/t er ret hurtigt når man ligger på et masonitbræt på vej ned ad en stejl sandklit! Adrenalinen pumper rundt i blodet på første klit, men vi er hurtigt totalt solgt på konceptet, selvom det kræver gode ben at gå op på toppen igen til næste adrenalinrush. Hvis man kan snowboarde, så er der også mulighed for at teste evnerne i sandklitterne.

Desert camp

Når man først har lært at udtale stedets navn og vænnet sig til at termometeret sniger sig op på 40 C midt på dagen, så er er vores Desert Camp ved Sossusvlei et klart hit. Midt i naturen sover vi under et kanvastelt på et muret fundament med eget bad og toilet samt mini-feltkøkken. Vores 4WD er også perfekt, da vi kan komme længere ind i Soussusvlei-området på sandvejene, og vi får trænet vores evner i at køre 4WD. Omkring Sossusvlei kan selv amatørfotografen få postkortbilleder. Landskabet er fascinerende smukt og kontrastfuldt. Vi står igen tidligt op for at få det flotteste lys på de røde sandformationer og når at klatre op langs kanten af de 150-200 m høje sandklitter inden solen bliver for stærk. Belønningen overstiger langt indsatsen i det dybe sand. Et af højdepunkterne er Dead vlei som er en rund udtørret “pan“ med døde trær, hvoraf nogle er mere end 500 år gamle. De står ensomt som mørke skygger i den lyse pan omgivet af kæmpe røde sandklitter. Sossusvlei er det mest turistede sted vi har besøgt på vores tur, og vi skal lige vænne os til at der også er turistbusser og at priserne er noget højere end i resten af Namibia. Den anden aften bestiller vi take-away fra en lokal lodge leveret til vores desert camp, og på slaget ankommer lækker salat og fire kuduantilopebøffer, som vi dog må konstatere vi selv skal grille! Spejdergenet må findes frem, og en printet business plan må ofres for at få gang i det afrikanske bål, så vi kan nyde vores gourmetmiddag i bålets skær. Men hold op hvor det smager sammen med rødvinen og endnu en storslået stjernehimmel. Næste aften gentager vi succesen med elandantilopebøffer, der er helt suveræne.

Ørkenkuller

Vi har fået lidt ørkenkuller da vi sidste dag vender næsen retur mod Windhoek, hvor vi overnatter den sidste nat på Tamboti Guesthouse. Lidt mærkeligt pludselig at være tilbage i civilisationen med trafik og lyskryds, men det er nok godt at vi langsomt vænner os til hverdagen, da Windhoek ikke ligefrem kan betegnes som en storby! Faktisk er her ikke engang McDonalds eller Starbucks, hvilket er ganske befriende, og vi finder en hyggelig cafe ved det lokale crafts center. Så kan vi også få shoppet lidt lokale souvenirs med hjem. Det er med blandede følelser at vi pakker sammen og gør klar til at rejse hjem. Namibia har været et fantastisk bekendtskab som vi klart kan anbefale som feriedestination - specielt hvis man er til storslået natur og har mod på at køre selv.

Fakta om turen

Namibia er sydafrikanernes foretrukne feriedestination. Vi havde et lille sydafrikansk boutique-rejsebureau, Blue Elephant, til at hjælpe os med at booke overnatninger og organisere en 4WD og kørselsvejledning til en 12 dages safari og adventuretur. Namibia regnes for et meget sikkert land at rejse i på egen hånd. Det officielle sprog er engelsk, men Namibia's historie som tidligere tysk koloni og senere under sydafrikansk administration (indtil 1990) er stadig meget tydelig. Vi overnattede 2-3 nætter hvert sted, og afstanden mellem hver destination var typisk 350-400 km primært på gode grusveje. Der er venstrekørsel ligesom i Sydafrika, men det er nemt at køre selv. Budgettet for turen var ca 1000 lokale dollars per dag/person, svarende til ca 750 kr. Vi var afsted i april, som er deres sensommer. Man kan besøge Namibia hele året, men de fleste vil nok foretrække den tørreste årstid (maj-oktober) hvor dyrene samles ved vandhullerne. Namibia kan med fordel kombineres med en rejse til Sydafrika, hvis man har flere uger.

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside