Rejsebrev fra Brasilien og 3 Guianas
Pia Baltzer og Poul Saabye
Så er der atter nyt fra os to på farten. Siden sidst er
der sket meget. På vores rejse rundt i Brasilien har vi
bl.a. besøgt et lille indianer- og naturreservat nær Porto
Seguro. Her fik vi mulighed for at lære lidt om indianernes
kultur og levevis, inden vi fortsatte videre mod nord, hvor
hård offroadkørsel ventede. Med en lokal cowboy som
guide krydsede vi enorme sumpområder og kridhvide
sanddunes. Kilometer efter kilometer tilbagelagde vi i en
stadig tiltagende euforisk stemning, indtil bilen pludselig
satte sig fast midt i en fl od med højre forhjul svævende
faretruende højt over jorden. Nu var gode råd dyre, for vi
kunne ikke selv komme fri. Heldigvis blev vi reddet af en
4x4, der med hjælp fra det lokale fodboldhold trak os fri.
Da vi endelig var kommet ud af suppedasen og atter var
klar til at rejse videre, fortsatte vi mod Belém, hvorfra vi
havde planer om at sejle med flodpram til Macapa via den
mægtige Rio Amazonas.
Turen ad den mudderbrune flod blev en oplevelse for sig.
Mens en slæbebåd langsomt bugserede os fremad, kunne
vi iagttage den tætte jungle, der omgav os til begge sider.
Efter halvanden døgn på floden nåede vi frem til Macapa,
hvor vi krydsede ækvatorlinien
og fortsatte mod nord
til Fransk Guyana. At krydse
fl oden, som danner grænse
mellem Brasilien og Fransk
Guyana, var som at krydse
ind i en anden verden. Den lille
franske koloni var så forskellig
fra alt andet, vi tidligere havde
set på dette kontinent, at vi
nær fik et chok. Ikke blot var
priserne mangedoblet og
møntfoden nu euro, men folk
talte fransk, kørte i franske biler
med franske nummerplader og
havde karakteristiske franske
ansigtstræk!
Vi nåede aldrig at
vænne os til det franske, inden
vi atter stod ved grænsen og
var klar til at rejse ud af landet.
Men færgen, der skulle fragte
os over floden og videre til
den tidligere hollandske koloni
Surinam, var på værksted
og ville ikke være sejlklar
foreløbig. Det var en stor streg i regningen, men vi så
ingen anden udvej end at tage alternative midler i brug.
Alligevel var det med bankende hjerte og nerverne uden
på tøjet, at vi kørte vores bil op på to trækanoer for på den
måde at komme over floden. Kanoerne holdt, og hurtigt
kunne vi konstatere, at Surinam var et relativt moderne
land fuld af en farverig sammenblanding af kulturer og
religioner fra hele verden. I hovedstadens centrum fandt
vi hindutempler, kirker, synagoger og moskeer side om
side, mens vi på markedspladsen nær havnefronten måtte
tage benene på nakken for ikke at få kastet besværgelser
over os, da Poul ville fotografere en flok store kvinder af
afrikansk afstamning på markedet for sort magi.
Vi slap ud af hovedstaden uden at blive forhekset og satte
kurs mod Guyana, den tidligere britiske koloni, der tydelig
bar præg af englændernes import af afrikanske slaver og
indiske sukkerrørsbønder. Kvæg, høns og andre husdyr
gik frit omkring på gaden, mens chaufførerne i farvestrålende
biler og overfyldte minibusser vanvittigt vedblev
at dytte. Vidunderligt, farvestrålende kaos! Det var som at
se Bob Marley i Little India!
Fra den tæt befolkede kyststrækning satte vi kurs mod
syd. I takt med, at asfalten atter forsvandt fra vejene,
blev der længere mellem husene, og til sidst dominerede
junglen totalt. Ved et lille indianersamfund midt i junglen
gjorde vi holdt, og som aftenen faldt på, viste det sig at
være en særdeles god ide. Vi blev inviteret med i kirke,
hvor vi overværede en særpræget ceremoni; mens en
fl ok børn stenede en skrubtudse, som havde forvildet
sig indendørs i kirken, hyldede kvinderne Gud og Jesus
på en nærmest hysterisk tranceagtig vis. Småbørn blev
holdt i ro nær deres mødre, hvor de stod og rev lystigt
i de lange, hængende bryster, mens de tyggede lidt i
vorterne og kiggede rundt i lokalet efter tudsen! Med glimt
af gudstjenesten for vores indre nethinder kørte vi tilbage
til Brasilien og fortsatte mod hjertet af Amazonas, hvor
overnatning i en indianerlandsby, alligatorjagt, piratfi skeri,
observation af lyserøde delfi ner og idylliske sejlture
ventede os på en firedages jungletur i verdens største
regnskov.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside