Vildmarkskanotur i Nordvestterritoriet
Tekst og foto: Marianne Christensen
Turen her er ikke af helt ny dato (1991), men i det nordlige Canada står tiden ret stille - gudskelov. Den fantastiske natur er så enorm, at det varer længe, om nogensinde, før den bærer præg af civilisisation.
Turen var arrangeret af Gate Eleven, og det viste sig at de to turledere vist mest havde lavet turen for at have nogen til at betale for deres egen fornøjelsestur. Det resulterede i hvert tilfælde i, at gruppen af og til oplevede det som lidt af en overlevelsestur. Gudskelov var det en rigtig god gruppe, eller også blev den det af førnævnte følelse.
Vi var tre par og fire singlefyre, udover de 2 guider. Og så var der en meget rutineret tidligere guide, der i en enmandskano ville sejle et par dage foran os. Vi kunne så være hans backupgruppe, hvis noget gik galt. Målet var Mountain River, der ligger totalt isoleret højt oppe i bjergene i det Nordlige Nordvestterritorie over mod Alaska nær den Nordlige Polarkreds.
Floden er en smal flod, der skærer sig igennem høje klipper, og pga. af faldhøjden noget vild og tilmed krydret med flere mellemstore strømfald af kategorien 2-3 og enkelte steder 4. Turen var beskrevet som en tur for alle kano- og naturinteresserede, og da min ex og jeg i årevis havde padlet på Gudenåen, mente vi at det måtte lige være noget for os. På de ture plejede jeg bare at have padlen i, når der var der var ugler i mosen, og det kunne jeg vel også på denne tur!
Hjemmefra havde vi pakket "kufferterne", som var én stor vandtæt tønde til hver. Det begrænsede volumen, for det hjælper altså ikke så meget at sætte sig ovenpå en plasttønde for at presse tøjet sammen), så der blev for min del foretaget nogle skrappe valg. Som den frossenpind jeg er, valgte jeg at tage to soveposer med (en lille dunpose indeni Ajungilakken) og så rationere på tøjet, et valg der skulle vise sig at være yderst fornuftigt.
Vi fløj via Edmonton, Alberta til Norman Wells i Nordvestterritoriet. Norman Wells er en lille olieby på 550 indbyggere, og det er virkelig et klondike! Der er to butikker, et supermarked, en butik og så selvfølgelig the liquor store – plus et hotel med en kæmpebar.
Vi camperede ude ved den sø, hvorfra vi skulle flyve næste dag. Det blev imidlertid udsat, fordi der blev skovbrand i bjergene, og så måtte alle fly ud og hjælpe med slukningsarbejdet, også vores lille gule twin-otter fly. Det var held i uheld, for om natten begyndte det at sne !! Det havde canadierne aldrig oplevet i august, men mens vi ventede på opklaring tog vi ind til supermarkedet og købte polarstøvler, skisokker, halsedisser, huer og flere lange underbukser.
Så kunne vi endelig lette med fire kanoer og seks personer, så flyet måtte flyve to gange. En times flyvning op over bjergene og Mountain River (fantastisk flot) til en lille sø 1100 moh, hvor vi blev sat af og overladt til os selv de næste 17 dage.
Så skulle vi finde flodens udspring blandt tundraens tuer. Det betød en del slæben med kanoer og tønder, for nu havde vi fået en tønde mere pr. kano. Det var vores mad til resten af turen, som vi dog håbede at kunne supplere med lidt jagt og fiskeri.
Faktisk trak vi kanoerne hele dagen, for floden var kun få cm dyb det første stykke. Dagen blev dog krydret med rener, store bjørnespor (en grizzly er let 3-4 m høj) og så snedriver hist og pist. Til aftensmad fik vi 11 ryper, ramt med fire skud, og vi nød bålet i den smukke men iskolde nat.
Så kom turens første padledag. Floden snoede sig gevaldigt, og med en lidt skæv bagagepakning ja så vendte min kano rundt i allerførste sving!! Og vandet er vel bare 2 grader, og der er stærk strøm i floden allerede nu. Så det var ikke ligesom på Gudenåen, hvor vi padler fremad. Nææ, her må man padle baglæns for ikke at få for høj fart på. En noget anderledes øvelse. Længere nede ad floden skulle vi igennem en canyon. Her havde en af de andre kanoer sat sig på tværs, og med den kraft vandet pressede, tog det lang tid før de fik den løs.
Næste dag havde vi flere af samme begynderproblemer, men ellers gik det derudaf trods bagpadling. 15 km/t, 28 km med et samlet højdefald på 80 m.
De fire første dage kæntrede Bents og min kano hver dag, og så gjaldt det om at få fat i padlen og den omvendte kano og få sig vendt så benene vendte i strømretningen, for fik vi en fod under en sten eller en træstamme var vi hurtigt trukket ned under vandet. Og ingen kunne svømme hen og redde een. De fire iskolde dukkerter fik herefter lært os at holde os inde i inderkurverne i hvert eneste sving. Jeg er ikke nogen vandhund.
Ved lejrslagning gik vi på blåbærtur og håbede at de friske bjørnespor ikke var alt for friske! Det er lidt sjovt. Man både håber og håber ikke at se bjørn på sådan en tur.
Den fjerde dag blev det kun til tre kvarters times sejlads. Det blæste simpelthen for meget. Og regnede, så vi slog lejr igen, og havde lige fået tørt tøj på, da det begyndte at sne!! Sneen lagde sig som et hvidt tæppe, og teltene var lige ved at vælte af tyngden. Det føltes ikke så koldt, for luften var meget tør, men alligevel snakkede vi om at det mere lignede 24. december end 24. august. Og så fantaserede vi om at danse om juletræet i den varme stue. Temperaturen faldt om natten til ¸10 grader, men med to soveposer på havde jeg ingen problemer. Men vi kunne ikke sejle før dagen efter igen. Så vi gik atter på blåbær- og rypejagt og så bjørnespor bare 100 m fra teltene. Men jeg fik fortalt, at når de lugter bållugt, tror de det er skovbrand og flygter væk ??
Næste dag padlede vi 32 km med et højdefald på 200 m og så en stor ørn og en masse overgnavede træstammer. Bæveres arbejde.
De stejle klippevægge blev højere og højere, floden blev bredere, og temperaturen steg. Vi overnattede ved en lille, lav skov og fik for anden gang på seks dage varmet vand til lidt hårvask og intimhygiejne.
Og den dag fik også vi frisk kød! Efter seks dage på frysetørret mad suppleret med grøntsager og nogle få ryper (vi fangede bare een fisk på hele turen) skød turens mest entusiastiske jæger en 100 kg tung ren. Det var godt nok fire dage før jagtsæsonen, og at skyde en bjørn kostede $ 5.000 i bøde - selv ved selvforsvar, men vi forventede ikke at se nogen ordensmand herude i ødemarken. Alligevel måtte jægeren for en sikkerheds skyld og med blødende hjerte lade geviret ligge, gemt under nogle buske.
Vi andre nød det i tre timer grydestegte, fantastisk møre, velsmagende kød i flere dage. Umm. Selv mig, der er vegetar. Og flødesovs! Gert havde taget dåseflødeskum med til irish coffee, men han tryllede en himmelsk sovs frem med den ene dåse.
Vi slog næste dag lejr ved indgangen til en flot canyon, hvor der nedover løb et 4- benet vandfald. Vi kunne stadig se toppen af de sneklædte bjergtoppe, selvom vegetationen blev mere frodig og temperaturen var steget til 10 grader.
Først den 10. dag indhentede vi Joakim, der havde sejlet alene i sin egen kano. Han havde ventet på os det samme sted i fem dage, pga. af alle vores uventede kæntringer, og var ved at blive lidt "skør" af at være alene. Og lidt bekymret for os, så han havde prøvet at få kontakt til civilisationen via den nødradio, vi havde med, men som han havde haft i kanoen. Han havde ikke fået kontakt, så godt at ingen af os brækkede et ben eller fik blindtarmsbetændelse på turen.
Om natten oplevede jeg Nordlys for første gang. Lilla zigzag og andre mønstre hen over himlen hele natten. Fantastisk oplevelse, som jeg senere har oplevet mange gange den vinter, jeg boede i Grønland.
Vi havde ikke set mange dyr undervejs. Faktisk kun rensdyr, hovederne af to bævere og lyden af deres klasken med halen i vandet, og så bjørnespor. Men næste dag fik vi en stor oplevelse. Mens vi padlede, fornemmede vi noget stort mørkt inde på bredden og lige pludselig trådte en kæmpestor moose (elsdyr) ud i floden lige foran den første kano. Så kan det nok være, at de to guider fik bagpadlet!! Elsdyret vendte sit store hoved og gevir rundt mod kanoene og fnyste, og havde de været for tæt på den, havde de fået sig en tur i en flyvende kano.
Den dag tog de sejeste sig en tur i en svovlkilde i kraftig blæst. Og om aftenen så Joakim en jerv bag vores lejr.
Der hvor Mountain River løber ud i Mackenzie River (som løber videre op til Ishavet) skulle vi hentes af nogle canadiere og to halvblodsindianere i tre motorbåde. Men vi var en dag for tidligt, så vi gik på opdagelse (hvor dejligt at få brugt benene) og fandt en pelsjægerhytte. Men så blev vi hentet – motorbådene var kommet en dag tidligere. Sejlturen tilbage til Norman Wells tog 3½ time i stiv blæst og lige før byen gik vores motor i stykker. og vi måtte padle båden ind til kysten.
Da vi kom i land var første stop byens cafeteria, hvor vi gik amok i bøfsandwich, fisk og kirsebærkage, masser af slik og øl. Flot middag og vin på restaurant om aftenen, og aftenen sluttede i Canadas største bar. I mellemtiden havde vi alle 13 været i brusebad på det ene hotelværelse, guiderne havde lejet, mens vi andre kæmpede for at få sat telt op i stormen. Stormen var så stærk, at var vi blevet hentet dagen senere som aftalt, havde de ikke kunnet sejle mod strømmen. Bølgerne var simpelthen for høje.
Turens sidste, fantastiske oplevelse – og lidt af et klimaks og antiklimaks – var Edmontons Mall, tilbage i civilisationen. Udover to etager med masser af forretninger, var der tivoli og rutschebane med tre loops. Et kæmpeakvarium med en kopi af Columbus' skib, Santa Maria, og en undervandsbåd. Og mulighed for at dykke der om lørdagen. Og delfinhav plus mange små akvarier med fisk og en gård med tropiske fugle, bl.a. en påfugl, der stod og skreg. De bruges ligefrem som vagthunde i Sydafrika.
Så kom vi tilbage til vores værter, fik dansk ost og hørte om et mislykket militærkup i Sovjet. Puha. Tilbage til "civilisationen".
Konklusion: Fantastisk flot natur i efterårsfarver. Os helt alene ude i vildmarken. På hele turen blev vi overhalet at en stor gummibåd med seks canadiere og to kanoer med nogle amerikanere. Floden var 330 km og ikke 250 som beregnet, så det gav fire dages ekstra padling og derfor ingen hviledage, bortset fra dagen, hvor sneen hindrede os.
11 kæntringer = 18 timers tidstab, for vi måtte jo op og tørres Men som regel spiste vi frokost samtidigt - ligegyldigt hvad klokken var. Dvs. yderligere nogle lange dages padling. Floden faldt fra 1100 m til 75 m.o.h. Vi havde sne i to dage. Temperaturen lå mellem ¸10 til +15 grader, hvilket var usædvanligt for årstiden. Fordelen var at vi ingen myg så. Normalt er der så mange, at havregrøden er sort af dem, og man må have myggenet på, mens man spiser!
Følelserne fik frit spil undervejs mellem deltagerne, men samtidigt gav det et sammenhold at "overleve" sammen, så sammenholdet holder endnu snart 12 år efter. En tur der har printet sig tydeligt og klart inde i sjælen.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside
