Tilbage til De Berejstes hjemmeside

                Mine 10 mest eventyrlige ruiner

Marianne Christensen

Jeg har grebet stafetten fra Nikolaj, og mit bud på »noget særligt« er de 10 mest eventyrlige ruiner; 10 meget gamle bygningsværker, som har gjort dybt indtryk på mig. Egentlig er mine hofrejsemål jo den vilde natur, bjerge, regnskoven og de store vidder, så hvorfor er jeg dog fascineret af disse oldgamle klippestykker på steder, der ofte er overrendt af turister, og hvor temperaturen nærmer sig smeltepunktet, men hvor jeg alligevel ikke kan gå i badedragt? Fordi jeg fascineres af historiens vingesus. Jeg imponeres af, at mennesker for op til 4000 år siden kunne bygge så smukt, dekorere så detaljeret og kulturelt var på så højt et udviklingsstade, mens bronzealderpigen fra Egtved løb rundt i Danmark i sit korte sejlgarnsskørt med det store bæltespænde. Dét der også fascinerer, er, at mange af stederne blev forladt eller »forsvandt« i junglen og genfundet flere århundreder senere ved en tilfældighed. Og ikke mindst den følelse Indiana Jones må have oplevet, når han faldt over en sten, som viste sig at være en lille brik af et kæmpe tempelkompleks. Og så mysteriet: »Hvorfor blev det forladt?« At prioritere ruinerne vil være uretfærdigt, for hvert sted har sine særpræg, men jeg starter alligevel med:

1. Luxor, Egypten
For når jeg står mellem Karnaks Amontempels 134 tykke søjler og fantaserer mig 3500 år tilbage, forestiller jeg alle de udskårne relieffer på søjlerne malet i de smukkeste farver. Når jeg en tidlig morgen kl. 5.30 ved solopgang sejler over Nilen i felucca og allerede kl. 7 er ved at få hedeslag ved at gå i den totalt golde,

foto NJLI
Træerne gror frit over ruinerne af Ta Prohm, Angkor Wat, Cambodia
stenede ørken Kongernes Dal, og når jeg går ned i et hul i jorden og ser væggene malet fra gulv til loft og de mange meter ned i klipperne med de mest fantastiske historier om tiden dengang. Og når jeg i middagssolen står i Dronning Hatshepsuts dødetempel og fornemmer den fred, hun repræsenterede (for dog næste dag at høre, at 58 turister er blevet skudt eller stukket ihjel lige dér, hvor jeg var i går), ja så fatter jeg stadig ikke helt storheden, men må vide mere...

2. Angkor Wat, Cambodia
Verdens største tempelkompleks med 40 templer, det ene mere fantastisk end det andet. Angkor Wat som det mest kendte med sine fem tårne, Bayon med de 54 tårne, alle med bygherrens Buddhalignende ansigt rettet mod hvert verdenshjørne, det lille lyserøde Banteay Srei med de smukke, detaljerede udskæringer og det træovergroede Ta Prohm, der er så vildt og så fredeligt. Et ideelt sted at vegetere, fantasere og fotografere. Og så selve stedets historie om, hvordan det blev bygget i 800-1200 tallet i det største og rigeste rige i Østen, for derefter at forsvinde i junglen, hvor en botaniker »faldt« over det i 1800-tallet.

3. Machu Picchu, Peru
Foto sammensat MC+NJLI
Macchu Picchu, Peru
Historien er meget lig Angkor Wats. Blot her en befæstet by på toppen af et bjerg. Formentlig Inkaindianernes sidste støttepunkt efter spaniernes erobring i 1500-tallet. Genopdaget i 1911. Den åbenbaring man får, når man har gået i tre døgn i regn og tåge op over tre pas (bl.a. mit højeste 4200 m (Dead Woman’s Pass)), for til at sidst gå på de selv samme trappetrin som inkaerne og pludselig, da tågen letter, at se en hel by, hvor blot tagene mangler! Og fra toppen af Huayna Picchu at nyde det hele ovenfra med alle de dybe dale ned på alle siderne af ruinerne. Bjergtagende!

4. Chitzen Itza, Mexico
Denne mayaby med trappepyramider, bygget i 514, blev forladt i 1194. Med en vidunderlig udsigt ud over junglen, som en gang skjulte den. Og som til stadighed forsøger at gøre det igen. Den kunne være blevet min sidste ruin, for jeg snublede over en rod (-plante!), men genvandt balancen lige på kanten til den hellige underjordiske sø - en cenote, hvor mangen skønjomfru, men især børn, er blevet ofret i det 35 meter dybe vand, hvor også slanger har hjemsted!

5. Petra, Jordan
Nabatæernes lyserøde sandstenshovedstad fra 4. århundrede. Med den smalle bjergkløft på 11/2 km og Skattekammeret, som vi alle kender fra Indiana Jones` tiden finde nye bygninger på bjergskråningerne.

Khajuraho, Indien
6. Khajuraho, Indien
1000 år gamle templer, dengang 85 styk, nu »bare« 22, med udskæringer fra top til fod af erotiske stillinger, hvor mange kræver assistance for at holde balancen af en tredje person. Hele dette byggeri for at fortælle hvilke »lidelser« og fristelser manden må igennem for at nå Nirvana!

7. Colosseum, Italien
Forfatteren på skødet af Buddha på Borobudur, Java, Indonesien.
Stedet, hvor man stadig kan høre suset fra for næsten 2000 år siden, da slaver måtte slås som gladiatorer mod hinanden og mod løver med livet som indsats. Tænk hvis man havde levet dengang i Rom!

8. Borobudor, Indonesien
Den 1200 år gamle buddhistiske stupa midt på Java, ja faktisk er der over 72 små stupaer på toppen af et bjerg. Det er længe siden, jeg var der på min »jorden rundt« i 1981, men det var noget med to millioner sten, og at jeg fandt en Buddha at sidde på skødet af.

9. og 10.
Nu er det, det bliver svært at vælge. Er det Artemistemplet i Efesus, Tyrkiet, et af Oldtidens syv underværker med et amfiteater til 24.000 mennesker, hvor et hvisk kan høres på bagerste række, som historien om Paulus er et godt eksempel på. Eller Masada i Israel, fæstningen som jeg midt i nattens mørke vandrede op til og så den smukkeste solopgang over Jordans bjerge. Stedet hvor 967 zeolotjøder for næsten 2000 år siden holdt skansen mod romerne i hele tre år, før de måtte opgive over for 15.000 romerske soldater og så begik kollektivt selvmord. Eller Thailands Sukhothai med 35 Wats i fantastisk arkitektur og avanceret vandkontrol. Eller Mohenjo Daro på Pakistans Indusslette, der har ligget der i 4000 år med bade, afløb, runde gadehjørner, skakspil og smykker... På mine første rejser var det tilfældigvis på vejen, jeg kom til at opleve en af de historiske ruiner, men siden har jeg søgt dem. Og gudskelov findes der mange i verden, så min vej falder nok en dag forbi Tikal i Guatemala eller Sana i Yemen eller Abu Simbel, som blev skåret i stykker og flyttet 57 m op for at give plads til Nassersøen, og hvor man stadig to gange om året kan opleve den opstigende sols stråler lyse ind i det allerhelligste eller...

Rejsestafetten gives nu videre til Kirsten Fiil.




Til stafetoversigten
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside