Gourmet-race i Østens mad-mystik

TEKST OG FOTO: LARS MUNK

De buddhistiske lande byder sædvanligvis på et fantastisk skattekammer af mad, der i overlegen stil beslaglægger al plads i maven, med friske grøntsager, velstegt fisk eller woksvitset kylling. Ahhh – at spise i de buddhistiske lande er ofte en ren nydelse, men det kan også være en hård udfordring for psyken (og for maven)… En smuttur rundt til nogle af mine personlige gourmet højdepunkter vil her følge.

Mongoliet – gratineret friturestegt får og grillet murmeldyr

Når landet hedder Mongoliet, og tilgangen til hormonopdrættede kvæg er ikke eksisterende, må man ty til lokale specialiteter. Og her er det så, at – ikke lam – men FÅR kommer ind i på menukortet. Og ikke blot får – men friturestegte får… De der får i Mongoliet er simpelthen så fede, at de vil gøre enhver med MacDonald fetich dybt misundelig på deres smækre bildæksmaver – men fedt skal der til for at overleve i den kolde mongolske vinter.

Når fårene tilberedes over den sagte ild, løber fedtet simpelthen ned over gløderne, dannende et mindre festfyrværkeri, og idet fårekødet nærmest svømmer rundt i fedt, fornemmer man effekten af friturestegt mad, når lækkerierne stikkes i munden. Dog ikke mad med den lækre sprødhed, der ellers kendetegner friturestegt mad, men fed og slatten mad. På min Tour de Mongoliet i jeep rundt blev tre ud af fem medrejsende syge af at spise får, formentlig som et resultat af fedtmængderne.

Hvis man er så ”heldig” at være i nærheden af nogle kamelosteproducenter, når menuen af stegt får skal indtages, kan man benytte følgende lille trick: Kameloste tørres på toppen af mongolernes telte – Ger – og tro mig: tørrer. Tænderne er udsat for stor fare, når man gumler de små gule klumper ost, som ligner klippe, er hård som klippe og smager som klippe… Prøv at bløde osten op i fårefedtet – så får man både gratineret friturestegt får (hvilke med garanti ikke er oplevet i Mongoliet) og spiselig ost. Med andre ord går man altså fra en total taber situation til en vinder situation.

En anden lille specialitet i Mongoliet er grillet murmeldyr. Murmeldyr hører jo til kategorien af nuttede gnavere, som man næsten ikke nænner at sætte tænderne i. Men den skik bruger man altså i Mongoliet. Tilberedningen af murmeldyr foregår ved, at dyret simpelthen sprættes op, hvorefter man syer en glødende sten ind i dens mave. Stenen ligger og griller dyret stille og roligt, og efter et godt stykke tid er murmeldyret klar til spisning. Skønt murmeldyr også har lidt ekstra fedt at tære på, smager det faktisk ganske godt, men murmeldyrenes hævn over spisegale mongoler/rejsende er dog sød, idet de er de eneste dyr, der kan overføre pest til mennesker… So be careful out there…

Kina – whatever you desire

En ægte Bloody Mary bestående af slangeblod og vodka - og en stor øl til at skylle den grimme smag væk med.

Næste land på min lille gourmettur er Kina. Man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om Kina er et buddhistisk land, men facts er, at buddhisme indgår i rigtig mange kineseres dagligdag. Nabolandene siger om det kinesiske køkken: ”Hvis det har ben og ikke er et bord, kan det spises. Hvis det kan flyve og ikke er et fly, kan det spises og hvis det kan svømme og ikke er en båd, kan det spises”. Kort sagt: kineserne spiser alt. Dette er naturligvis en sandhed med modifikationer. På den sydøstlige del af Kina passer ordsproget udmærket, men resten af landet er mere skeptiske over for, hvad de propper i munden.

Mine bud på et par ypperlige retter i Kina er grillet hund og ”alt godt fra slangen”, mens komavesuppe absolut ikke indgår i mine menuer, når jeg serverer mad for gæster (ok – det gør ej heller hund og slange). Hund á la Kina er væsentlig forskellig fra den danske variation – Hot Dog. Som regel skal man bestille retten i relativ god tid, idet kræet ikke ligger parat i ethvert velassorteret køleskab/ fryser/depot (eller hvad de nu bruger til opbevaring af kød) - til gengæld er man næsten altid sikker på, at kødet er friskt. Fido blev nænsomt tilberedt over grillen, hvilket gav den en fantastisk smag, skønt – indrømmet – at jeg havde en vis psykisk udfordring i at sætte tænderne i kræet.

På selv samme spisested, lang pokker i vold ude i bjergene i provinsen Guangxi, forsøgte jeg mig også med noget så østeuropæisk som komavesuppe, men den delikatesse foretrækker jeg trods alt at springe let over i fremtiden. Så foretrækker jeg en god rib-steak, når nu kreaturet alligevel er blevet nedlagt.

Slange må være et af de dyr, hvor man har den højeste udnyttelsesprocentdel – stort set alt på en slange spises. Jeg fik fornøjelsen af at hilse på min 1 m lange aftensmad i levende live, hvorefter jeg gik med om i køkkenet for at iagttage slagtning og tilberedning. Hoved blev klippet af med en saks – så tæt på halal slagtninger, man kommer på de kanter – og blodet tømt ud i et glas. Slangen blev flået, hjertet taget ud og spist råt, hvorefter kødet blev skrabet ud fra dets ellers sikre opholdssted under ribbenene. Resten af slangen (dvs. rygsøjlen og ribben) blev delt i stykker af 10-12 cm, hvorefter der blev kogt suppe på dem. Skønt

Batwoman udøver de sidste strækøvelser førend flagermusen må lade livet.

slangen nu var delt i adskillige stykker, og at de hver for sig lå og kogte iblandt gulerødder og kartofler, lå hvert stykke slange og bugtede sig som små individer - imponerende som nerver kan virke selv efter døden. Suppen blev serveret som forret, kødet svitset med grøntsager og serveret som hovedret og blodet blandet op med vodka til en vaskeægte "Bloody Mary”. Manner for et festmåltid – men jeg var nu alligevel glad for, at der var rigelig med vodka i min ”drink”.

Laos – her kunne det have blevet lidt bizart

I Laos var jeg kun ude for et par ”lige ved og næsten” eksotiske retter, men alt kom altså til at ende i kylling, gris og oksekød… To gange var chancen der ellers for at prøve grillet flagermus. Første gang var ikke langt fra Vang Vieng, hvor vi var nogle stykker på besøg i en lille landsby. En kvinde viste stolt et parti flagermus frem, som altså skulle spises, men idet hun allerede havde bestilling på dette parti – hendes sidste flagermus – kunne vi altså ikke komme til at sætte tænderne i den.

Anden gang chancen bød sig var i det nordlige Laos. Der ligger et fint marked ved busholdepladsen i Muang Sing, hvor de gladelig sælger ud af de små vampyrer, men – ak – bussen skulle videre ud i landskabet og afgik stort set samtidig med at jeg ankom, så igen måtte jeg se flagermussebøffen flyve ud af mine hænder. Mine madgrænser mødte jeg i øvrigt i Laos, og den gik lige nøjagtig på andefosteræg. I busserne i Laos gnasker laoterne gladelig andeæg i sig, hvori der ligger det fineste lille foster med begyndende dunproduktion. Kald mig blot sart – men der satte jeg grænsen.

Tag-selv buffet med skorpioner, biller,
kakerlakker mv.

Thailand - turistmiddag i Khao San Road

Thaierne gider egentlig ikke selv at spise det, men turisterne tror, at thaierne spiser det – biller, larver, skorpioner, biller – og derfor kan disse lækkerier købes rundt om i Thailands turistmekkaer. På Khao San Road i Bangkok købte jeg derfor en lille pose med diverse snacks, hvor bl.a. sprøde biller, græshopper og skorpioner kan anbefales som udmærket spise, mens man skal vænne sig lidt til de bløde varer som orme, maddiker og larver. Efter mine små snacks skulle jeg ud og spise israelsk. På restauranten bestilte jeg kyllingemiks, i håb om, at der var tale om bryst, lår og vinger. Det viste sig, at det var kyllingemiks med hjerte, lever mv., og den spise var faktisk langt værre end biller og larver. Uha – det var godt nok skidt…

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside