Hvorfor fortælle historier om, dengang man lå på små hotelværelser og svedte tran, når nu der er så mange interessante muligheder for historiefortællinger. Jo – årsagen er simpel: Historien bag tømmermændene er ofte ganske interessant, idet det tit er dér, man kommer tæt på lokalbefolkninger og stifter bekendtskab med mange af deres traditioner med små "gibbernikker" og lignende. Jeg vil ikke ligefrem anbefale nogle af nedenstående
tømmermænd, men på den anden side kan det faktisk også være en ret sjov indgangsvinkel til nogle store oplevelser. Listen er ikke prioriteret – det er ikke muligt at prioritere tømmermænd.
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
1. Baikalsøen, Rusland
3 stive gutter ved Baikal-søen
Denne tidlige morgen stod sveden konstant på min pande, mit hoved var ved at eksplodere, det føltes, som om en alien var på vej ud gennem min mave, og blikkets fokus svigtede fuldstændigt. Jeg slog min personlige autopilot til og forsøgte at følge med i Kiras tempo, på vores vej mod nye destinationer. Men manner – jeg var ynkelig. Dagen forinden havde jeg ellers blot gået en tur i den fantastiske natur ved Baikalsøen, hvilket altså havde
taget en uventet drejning. På min færden var jeg stødt på 3 midaldrende stive gutter. Jeg
nåede dårligt at sig dav, før jeg blev dunket i ryggen og fik den første 3-dobbelte vodka stukket i næven. Alle mand bundede, og så klukkede de af vellyst. Den ene af
gutterne var vist lige en tand stivere end de øvrige, og han grinede og ævlede løs i et tempo, der var Kim Schumacher værdig. Desværre foregik det hele på fuldmandsrussisk, så jeg fattede ikke en meter af hans monologer. Jeg nikkede og grinede, når jeg troede,
det var rette tidspunkt – hvilket det tydeligvis ikke altid var… Så måtte vi ha’ endnu en ordentlig vodka og nogle flere knus… Denne seance gentog sig 2-3 gange mere, så efter 1/2 times tid og 4-5 tripel vodkaer var jeg mere end klar til at slingre videre. Lidt senere på turen stødte jeg på et TV-hold, der var ude for at optage lidt scener til en film. Med sig havde de deres vært og guide i Irkutsk: kunstneren Alexander. Alexander så en anelse slidt ud, og det var ikke altid, benene ville det, som han ville. Han havde tydeligvis allerede fået "et par" sjusser indenbords, og han var da heller ikke sen til at trække et
par øl frem – og der var flere, hvor de kom fra. Senere - efter en stribe af Alexanders
øller - blev Kira og jeg af TV-holdet inviteret på fisk og vodka, og efter nogle timers tid og rigtig mange vodkaer senere, slingrede vi (undertegnede hovedsageligt) tilbage til vores telt.
2. Zagreb, Kroatien
Nytår i Zagreb
Historien om 14 purunge nødhjælpschauffører, der boede sammen i en stor villa i Zagreb, og som holdt nytårsaften i selv samme villa. Allerede om formiddagen var politiet på besøg, idet de synes, at vi fyrede alt for meget fyrværkeri af. Et varsel om, at det godt kunne blive en begivenhedsrig aften - også depotet af drikkevarer taget i betragtning: 21 kasser øl, 25 flasker vin, 6-7 flasker sprut og en håndfuld flasker champagne. Well, natten var da også ung, da vi
startede med dans på bordene (altså 14 stk. kornfede lastbilchauffører), og inden længe begyndte det første bord da også at knage faretruende. De, der ikke lige var i sving på bordet, sprang til og støttede bordet, det bedste de havde lært, hvilket tilsyneladende bare ikke var godt nok - katastrofen var uundgåelig…Bordet brasede sammen, og dér lå vi så og rodede rundt. Op og videre med festen, så bordet blev smidt ud ad vinduet - for at skabe lidt plads til vores udskejelser. Vi var vant til at køre i krigszoner og smadrede byer, men vores stue var dog alligevel noget af det værste, jeg længe
havde set. Tømmermændene vil jeg slet ikke nævne, men da jeg 2. januar rutinemæssigt
skulle blæse i en af politiets balloner, var promillen dog faldet til 0.
3. Vang Vieng, Laos
Hvad er federe end at drive med strømmen i en stor oppustet lastbilsslange, med et par Beer Lao ved hånden, og så ellers skråle danske julesange (specielt når det er jul), efterfulgt af et herligt dampbad og en god tur i byen? Næppe meget. Juleaften slås her sammen med første
juledag, idet jeg ikke helt kan skelne de to dage fra hinanden, men sikkert er det, at begge aftener var helt forrygende, og at Beer Lao var Kiras og mit foretrukne mærke. I Vang Vieng kommer man simpelthen ikke i nærkontakt med de lokale på sådanne aftener, så kulturudveksling var det desværre småt med, men jeg har formentlig alligevel været
ikke alt for klog at høre på. Dagen derpå blev tilbragt i hængekøjer, og da vi blev trætte af det, slæbte vi os fra backpacker-restaurant til restaurant, hvor vores intellekt lige akkurat kunne følge med til Disneytegnefilm.
4. Punta Allegre, Panama
Jeg havde fået forvildet mig ud til en lille landsby i Darien - Punta Alegre - beboet af farvede efterkommere fra Panamakanalbyggeriet. Jeg var kommet derud med et par lokale biologer, der skulle lave nogle undersøgelser i områdets regnskove. Da biologerne havde taget afsked med landsbyen, og jeg var overladt til de flinke lokale mennesker, tog de sig kærligt af mig – og det betød fest og fede kulturudvekslinger. Dagen derpå var til gengæld ikke så god. Nu er børn jo en gang nysgerrige - hvad enten man har ondt i håret eller ej - så hele dagen var min
lånehytte fuld af unger, der skulle se denne mystiske fremmede med krigsmaling (som jeg havde fået tidligere på turen), der stak lange søm op i næsen, slugte ild, havde et sjovt
lille køkken (længe leve Trankiä), og som spillede mærkelig musik på en lille båndoptager - The Beatles og deres øvrige rockkollegaer har aldrig rigtig for alvor bidt sig fast i denne isolerede afkrog af verden. Endvidere synes de jo, det var evigt skægt at lære nogle danske gloser - især de frække. Men manner – det var en hård dag.
5. Isla Del Coco, Costa Rica
Isoleret på Isla del Coco, 550 km fra Costa Ricas kyst, en ø, hvor 9-10 costaricanske nationalparkbetjente udgør det eneste liv, bortset fra rotter, vildsvin og hjorte. Tro mig, når
jeg skriver, at der ikke skete særligt meget på Isla del Coco. Men så blev det jul - lillejuleaften var julemanden tilfældigvis kommet forbi øen med en kasse rom og en
sjat cola, og idet vi nationalparkbetjente ikke havde rørt en dråbe spiritus i en måneds tid, var det en fin anledning til en god fest. Festen blev faktisk så god, at folk dagen derpå var alt for trætte til at holde juleaften – så den blev aflyst…
6. Nha Trang – Vietnam
For mange af læserne fortæller overskriften "Mama Hahn Boadtrip" sikkert langt mere end ord – intet mindre end en legende på de lokaliteter (som ifølge rygtet nu er en saga blott – snøft). En tur ud i Det sydkinesiske Hav med båden, ejet af den tidligere prostituerede og nuværende narkoforhandler Mama Hahn, er en drømmetur for festgale mennesker. Her
kan billig lokal Dalat-rødvin hældes indenbords i usunde mængder, hvis man da ikke som alternativt springer i vandet til en flydende bar og får serveret katastrofalt ringe drinks,
der alligevel hurtigt bliver mikset sammen med en slat vand. Kira og jeg var naturligvis med på sådan en tur, med masser af gode historier til følge. Dem vil jeg så ikke komme ind
på her. Til gengæld skal jeg oplyse, at vores tømmermænd her kan forklares meget præcist: Ren smerte.
7. Zhongdian, Kina
Tibetanerfest, Zhongdian. Forfatteren på slap line
8 timers bustur op ad Himalaya skrænter i selskab med køresyge kinesere, der knækkede sig ud af vinduerne, en stakkels kat indespærret i en sæk og en ældre lokal kvinde, der synes, det var vildt fedt at høre Red Hot Chili Pebers på min Diskman. Men aftenen før havde den
ikke fået for lidt. Aftenen var foregået i selskab med 35-40 kinesiske turister og en stor tibetansk familie, der havde slået dørene op til en tibetansk kulturaften. Tibetanerne spillede musik, dansede og sang, mens publikum hyggede sig med tibetansk brændevin og tibetansk mad. Tidligt på aftenen opfordrede familiens overhoved publikum til at skåle med familien
og drikke så meget brændevin som muligt, så vi alle kunne komme i festligt humør og måske endda blive fulde. Den var vi med på. Snart blev stemningen løssluppen, og familiens og publikums øjne begyndte at blive blanke, påvirket af brændevinens naturlige indhold af
alkohol. Publikum kom ud på gulvet og dansede rundt med familien og begyndte at synge karaoke. Som eneste vesterlænding til festen var jeg naturligvis offer for, hvad som helst de nu kunne finde på, hvilket inkluderede udklædning og dans i tibetanske tekstiler; afsyngning af danske sange ("Støvledansen" (De Nattergale) er altid et hit sådanne steder, især hvis man kan få publikum til at synge og spille luftguitar); og naturligvis skulle alle skåle med den fremmede. Festen endte dog lidt kaotisk, idet de ellers normalt så smilende kinesere ikke rigtig kunne styre deres temperament i påvirket tilstand, så der opstod spredte slåskampe uden for gildesalen.
8. Søndrestrømfjord – Grønland
Som projektleder på et stort projekt, hvor vi moderniserede hele cockpittet på Det danske Flyvevåbens Herculesfly, skulle vi en tur til Nordpolen for at teste, om også de nye instrumenter kunne fortælle vejen derop. I Søndre Strømfjord gik flyet uheldigvis
i stykker, så vi var strandet i en uges tid. Med andre ord var tiden inde til at teste det grønlandske festniveau. Stedet, hvor vi festede, lå omkring 500 m fra det hotel, projektteamet boede på, men da vi efter en festlig aften med de lokale skulle hjemad, var det blevet så pokkers koldt (- 43 °C), at vi fik forbud mod at gå hjem – det var simpelthen for farligt, hvis vi pludselig fald i søvn undervejs. Altså skulle vi med taxa. Desværre var der ingen, der lige kendte telefonnummeret på taxaen i byen, og hvad gør man så? I min ufattelige klogskab, som på en eller anden måde har det med at blomstre under sådanne aftener, ringede jeg til nummeroplysningen i Danmark, og til min store forbløffelse kunne de rent faktisk fortælle mig rette nummer. Regningen for telefonsamtalen fik jeg heldigvis aldrig. Da vi dagen derpå
var på ude og rekognoscere området, var jeg – uden overdrivelse – en kende mere træt end sædvanlig.
9. Bangkok – Thailand
Vi var en flok, der havde været ude og hygge os i Bangkoks natteliv. De andre ville i seng, men jeg nappede lige en Beer Chang ekstra. Mens jeg sad og hyggede mig med den goe’ 1/2 liters flaske, kom der en kvinde hen til mig og snakkede løs. Hun afslørede hurtigt sig selv
som værende prostitueret, og idet sådanne folk ofte har nogle spændende historier at fortælle, lyttede jeg interesseret til, hvad hun havde at sige (altså ud over, at hun konstant forsøgte at slæbe mig hjem i "kassen", og det er altså ikke lige min stil). Da jeg havde drukket min øl, ville jeg hjem og se dyner, så jeg brød op og forlod restauranten. Hun fulgte mig på vej, og pludselig så hun sit snit til at hamre en ordentlig knytnæve lige i bægret på mig. Nu havde hun brugt det meste af en time på at overbevise mig om det ene og det andet, uden at få
noget som helst ud af det – og det skulle bare betales. Næste morgen var mine tømmermænd præget af en anelse pafhed, og da jeg fortalte Kira historien, var hun naturligvis fuldstændig færdig af grin…
10. Grand Canaria
Syv dage med en kammerat på Grand Canaria – need I say more??? Jeg sender stafetten videre til min gode ven Lars Kierkegaard, medlemsnummer 250.
