Tilbage til De Berejstes hjemmeside
'Buddha' skrevet på hindi

BUDDHISME
Tekst og foto: Nikolai Witte

Hvad er en Buddha?

Ordet ’Buddha’ stammer fra oldindisk sanskrit og betyder "Den oplyste". Altså den der har forstået, den der har opnået indsigt, og den der er blevet oplyst med og beriget af en højere form for indblik, viden og visdom.

Ordet er en afledning af betegnelsen ’budh’, der betyder ”at opvågne” eller ”at være oplyst” og ”at forstå”. På hindi udtales det med stumt eller uudtalt d og dh, der dog bruges som fonetisk stop. Buddha er ikke kun en betegnelse for Siddhartha Gautama, men en betegnelse for specielt oplyste individer, der har opnået et stadie, som de fleste af os andre kun med ærefrygt kan se udefra. Buddha som betegnelse kan sammenlignes med Lama eller Pave (det er betegnelser for en bestemt person eller en persons status og er ikke en bestemt person). Derfor ses det også tit på engelsk, at man betegner Siddhartha som The Buddha, mens det er mere sjældent, at man på dansk betegner ham som Buddha’en, selvom det forekommer.

Formålet med buddhismen

Ideen bag buddhismen kan undersøges, og grundtanken er, at alt levende i bund og grund har et og sammen basale ønske - de vil undgå lidelse. Det gælder selv for babyer, det gælder for heste, det gælder for insekter, og det gælder for alle andre med en livsglød. Det har været alle levende væseners mest grundlæggende ønske siden før begyndelsens begyndelse, og det forlader aldrig vores sind, om vi er vågne eller sover, om vi tænker, eller om vi drømmer. Alle vil forsøge at undgå lidelsen, og som buddhist bruger man meget bevidst hele livet på at opfylde dette ønske.

Er buddhisme en religion? Og er Buddha en gud?

Spørgsmålet er let, men svaret er umådelig kompliceret. I dag må man erkende, at mange ydre faktorer har ført til, at buddhismen må opfattes som en religion, der består af tilhængerskarer, ceremonier, tilbedelse af højere magter og egentlig gudedyrkelse. Hvad der skal til for at karakterisere noget som en religion, er evigt omdiskuteret og nært beslægtet med spørgsmålet om, hvorvidt buddhismen er en religion. Kan man give en definition på, hvad religion er, ville det være nemmere at besvare på spørgsmålet om buddhismen. Hvor Gud (det være sig jødernes, muslimernes eller de kristnes) er omnipotent og besidder en direkte intention og vilje, er det uklart i buddhismen, for Buddhaen udråbte aldrig sig selv som havende guddommelig status (skønt der i visse tekster findes belæg for, at han kan have erklæret sig som ”gud over guderne - hævet over alle guder”, men skulle man være lidt fræk, indtager moderne naturvidenskab måske position). Han var ej heller inspireret af guderne som Muhammed, Jesus, Moses osv. Han påstår, han er Dharma (Den Ultimative Sandhed) manifesteret i verden. Som nævnt er en Buddha enhver, der fuldt ud er oplyst og opvågnet, hvormed han/hun i sandhed ser essensen og strukturen af eksistensen. En der har frigjort sig selv fra genfødslens evige cyklus. En Buddha har forkastet alle negative kvaliteter og udviklet alle de positive. Alle mennesker kan opnå denne tilstand, og alt efter grenen af buddhismen kan alle dyr i teorien også (ifølge Mayahana).

Buddha fra Langtai ved Hong Kong

Buddhismens oprindelse

Der er ikke én historie om Buddhas tilblivelse. Der eksisterer en lang række variationer over samme tema, der fortæller, hvordan Siddhartha Gautama kom ud af uvidenheden og blev Den Oplyste, Buddha.

Den historiske, jeg her vil fortælle, er det tætteste på en standard, det er lykkes mig at opdrive, skønt den læner sig mest op ad Theravada skolen.


Siddhartha Gautama blev født i den lille by Lumbini i Shakya staten, hvilken var en af flere små selvstændige stater, i hvad der i dag er det sydlige Nepal på grænsen til Indien. Hans far, Suddhodana, var konge over Shakya (historiske kilder peger på, at der måske ikke direkte var konger i Shakya staten, men at ?uddhodana var en form for leder/høvding/fyrste), og som prins levede Siddhartha et liv i ren luksus uden at opleve den mindste smule mangel eller andre prøvelser, hvilket nok var mere normen end undtagelsen i år 566 f.v.t., hvor han blev født. Selve Siddharthas fødsel er omgærdet af gode varsler og megen mystik. Det siges, at hans mor drømte om en elefant med seks stødtænder, og et hoved farvet som rubiner og juveler trådte ned fra den højeste himmel og ind i hende livmoder (fra den højre side vel at mærke). Da hun næste morgen berettede om drømmen, fortalte otte Brahminer (præster) kogen, at barnet ville blive et helligt barn og opnå perfekt visdom. Senere gik Siddharthas moder gennem Lumbinis smukke haver, og netop da hun vandrede under træerne, bukkede et Sala træ, hvis krone var i fuldt flor, sig for hende. I det øjeblik, hvor dronningen tog fat op træets grene og kiggede mod himlen, blev Siddhartha

Den Centrale Buddha og de omkringstående støttepiller i Wat Mahathat, der er det største wat i Sukhothai og stammer fra 1300-tallet
født. Straks stod han op og tog syv skridt, et for hver del i himlen, og for hvert skridt sprang en lotusblomst, hvor end hans fødder rørte jorden. Derefter erklærede han med høj og klar stemme, at dette ville blive hans sidste inkarnation, og denne ville blive hans sidste krop. Han ville i denne krop rive sig løs fra lidelsen, der forårsages af fødsel og død.

Buddha fra Sukhotai
Da en seerske forudså, at Siddhartha enten ville blive en mægtig konge eller en storslået vismand, valgte ?uddhodana at holde sin søn væk fra alle former for nød og lidelse, og Siddhartha skulle aldrig udsættes for mishag, der kunne dreje hans liv mod en visdomsbane. Trods dette oplevede Siddhartha de fire afgørende syn, der skulle ændre hans liv for evigt. En gammel, forkrøblet mand vandrede en dag forbi paladset. En syg og affældig mand kom en anden dag forbi, hvor Siddhartha og hans følge passerede. En tredje dag så han et forrådnet lig, der blot var efterladt. Til slut så han en fjerde dag en vandrende hellig mand. Dette fik ham til at indse, at fødsel, alderdom, sygdom og død må komme til alle. Og at dette måtte gentage sig i liv efter liv efter liv ... Fra før tidernes begyndelse og for altid. Med denne indsigt forlod Siddhartha sit liv, som det havde formet sig. Han opgav sin status, sine privilegier, sin kaste, sin kone og sine børn til fordel for et liv som vandrende, hellig mand i jagten på svar i forbindelse med fødsel, alderdom, sygdom og død.

Oplysthed

Siddhartha forsøgte, hvilket var gængs praksis for vismænd i datidens Indien (som det stadig er i dag), at opnå en højere indsigt ved hjælp af hård afstraffelse og smerte. Der fortælles, hvordan han næsten døde af sult efter at have levet af kun et (eller var det tre?) riskorn om dagen, og andet steds berettes, hvordan han næsten druknede i floden. Men efter seks år måtte han erkende, at dette ikke var vejen til at fjerne al lidelse, og opgav selvafstraffelse som metode. Han huskede tilbage på sin fader og den fredfyldte tilstand, han en dag havde set ham henfalde i. Denne tilstand af absolut fravær af lidelse, indså Siddhartha, var løsningen og kilden til ophævelsen af al lidelse. Med fornyet indsigt opsøgte han et stort og mægtigt træ, der siden er blevet kendt som Bodhi træet. Her satte han sig til rette ved dets fod for at synke dybere ned i meditation end nogensinde før. Denne meditation gjorde ham koncentreret og ren og førte ham ad nye veje. Seks år efter Siddhartha begyndte sin søgen, fandt han svaret på, hvordan al lidelse ophæves, og opnåede dermed under Bodhi træet Oplysthed og blev Buddha.

Buddhismens principper

Lotus
Inden for buddhismen er alle fænomener eller dharma opbygget af tre grundsubstanser eller karakteristika, der kan beskrives som midlertidighed (anicca), lidelse (dukkha) og 'intet selv' (anatta).

Ovenstående kommer til udtryk i flere forskellige situationer, herunder at buddhismen anser alt for lidelse, og at alle sansende væsener anses for at lide. At alt opfattes som lidelse skyldes dualiteten i, at alt er forgængeligt, og at der sideordnet eksisterer en virkeligheds- eller bevidsthedstilstand karakteriseret ved sin uforgængelighed. I tilstanden af uforgængelighed opleves fredfyldthed og fuldstændig ro, der ses som det absolutte mål.

Lidelsen og buddha-hed

Vejen mod oplysthed eller buddha-hed vil være hindret af menneskets livstørst og uvidenhed. Uvidenheden, som ses som uoplystheden, skabes af mangel på viden om lidelsens opståen, og tilstanden af uvidenhed understreges af uvidenhed om jeg’et eller måske rettere af troen på jeg’ets eksistens. Så længe man lider af uvidenhed, eller en tro på en viden om jeg’et og selvet som adskilt eksisterende, vil man aldrig kunne løsrive sig fra lidelsen, og livstørsten vil forblive uformindsket. Livstørsten er et begær mod ting, tilstande, livet og eksistensen, og først når man opnår en viden om og en bearbejdning af livstørsten og uvidenheden, kan man opnå oplysthed. Vejen ud af lidelsen kaldes de fire ædle sandheder.
Disse sentenser ses på et tempel i Chiang Mai i Thailand.

De fire ædle sandheder
1. Alt er lidelse.
2. Uvidenhed og bundethed er årsagen til lidelsen.
3. Lidelsen kan ophøre ved at give afkald på stræben og træde ind i Nirvana.
4. Der er en vej, der leder ud af lidelsen, kendt som den ’ædle ottefoldige vej’.

Den ædle ottefoldige vej
1. Ret forståelse og erkendelse
2. Ret tanke og sindelag
3. Ret tale
4. Ret handlen
5. Ret adfærdsmønster
6. Ret stræben
7. Ret bevidsthed
8. Ret fordybelse

Det 21. århundrede

Mængden af og intensiteten blandt tilhængerne af Buddhas lære er vokset støt siden hans første tale under træet for to et halvt tusind år siden.

Efter at buddhismen var opstået og udbredt i Indien begyndte den at brede sig langs handelsvejene, både til lands og til vands, til de omkringliggende asiatiske lande. Allerede omkring det 13. århundrede menes buddhismen at være fortrængt fra det meste af Indien, hvor kun mindre lommer i syd og nord eksisterede. De sydlige troende blev langsomt presset til Sri Lanka, mens de i nord rejste mod Tibet. I moderne tid, fra omkring 1950, er dele af buddhismen dog vendt tilbage til Indien, selvom det stadig kun er i mindre menigheder, specielt omkring Dalai Lama, men også som et oprør mod kastesystemet, der af flere bliver set som en hindring med et retfærdigt samfund (buddhismen giver en løsning på problemet med ’de urørlige’ inden for hinduismen).

Buddhas lære i Asien

Tempel i Chiang Mai i Thailand.
Buddhismen, der i dag findes i mange lande, hovedsageligt centreret om de Sydøstasiatiske og Østasiatiske lande, har til tider været udsat for voldsomt pres. Kolonisatorerne forsøgte i mange tilfælde at undertrykke buddhismen, men endnu værre var måske Pol Pots udryddelse af en hel generation af munke og religiøse lærde. Den kommunistiske bølge der spredte sig gennem Asien har sjældent eller aldrig haft gavnlig effekt på buddhismen, og i specielt Kina har resultatet været katastrofalt. De lokale kinesiske munke, deres templer og deres menigheder led hårdt under det kommunistiske styre. Tibet er måske offer for verdenshistoriens mest berømte/berygtede religiøse undertrykkelse, hvor tusinder og atter tusinder af munke, der modsatte sig Kinas ide om antireligiøsitet og kinesisk overherredømme, blev brutalt myrdet, mens mange, herunder det Tibetanske folks religiøse leder Dalai Lama, flygtede over bjergene til Indien. Tolerancen er, heldigvis for de buddhistiske tilhængere og lærde, på fremmarch i hele verden, også i stort set alle de Asiatiske lande inklusiv Kina, Mongoliet og Cambodja.

I vesten

Siden de første vesterlændinge kom hjem med beretninger om buddhismen, har den været genstand for en interesse i vesten, men først omkring slutningen af det 19. århundrede begyndte enkelte at konvertere. Den første buddhistiske organisation med tilhørende menighed blev grundlagt i år 1897 i USA, og den første europæiske i England i 1907. Det er dog først efter anden verdenskrig, at det rigtigt tog fart, og i dag findes der i vesten buddhistiske menigheder, der følger alle forskellige retninger af buddhismen, skønt theravada-, tibetansk- og zenbuddhismen menes at være stærkest repræsenteret. Mange lande i vesten har en lang række af buddhistiske centre, og flere har storslåede templer, specielt i USA og England, men også kære, lille Danmark har templer i over ti byer, og selv Taulov fik i 2002 sit eget lille tempel. Det for De Berejstes Klub mest interessante tempel er måske det det vietnamesiske buddhistiske tempel, der findes i Tilst ved Århus (se andet steds i bladet).

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside